Verden rundt
Tyskland: Tirsdag den 18. februar stillede det tyske dagblad junge Welt spontant sine lokaler til rådighed for et arrangement om Palæstina med Francesca Albanese, FN’s særlige rapportør for de palæstinensiske områder.
Mødet skulle oprindeligt have fundet sted et andet sted i Berlin, men måtte flyttes til junge Welts lokaler, fordi udlejeren af de oprindelige lokaler ophævede kontrakten efter massivt pres fra myndighederne.
Arrangementet blev gennemført trods et massivt politiopbud. Over 200 pansrede og bevæbnede politibetjente med udrykningskøretøjer tog opstilling foran junge Welts lokaler i Torstrasse. Indsatslederen krævede tilmed, at syv bevæbnede betjente blev udstationeret i det overfyldte mødelokalet, hvilket junge Welts ledelse afviste.
Alligevel trængte politiet ind i det overfyldte lokale med begrundelsen, af de forventede “overtrædelser af ytringsfriheden” – også blandt publikum. Formålet var åbentlyst at spionere mod mødedeltagerne og talerne.
“Pres, intimidering og mafiametoder”, sådan beskrev Francesca Albanese omstændighederne ved sit besøg og erklærede sig chokeret over angrebet på de grundlæggende rettigheder i Tyskland.
Blot to dage efter offentliggjorde talsmanden for Israels militær Arye Shalica en top ti-liste, “The Top 10 Spreaders of Jew-hatred on X in Germany”, på X. På listen står en af junge Welts journalister.
Grækenland: Hundredtusinder gennemførte en generalstrejke og demonstrerede fredag den 28. februar i Grækenland på to-årsdagen for den store togulykke, hvor et godstog og et passagertog kolliderede ved Larissa, hvor 57 mennesker mistede livet. De fleste af de dræbte var universitetsstuderende.
De strejkende gik på gaden under sloganet “Deres profit eller vores liv” med krav om, at der både bliver placeret et politisk og et juridisk ansvar for den alvorlige togulykke. Både den militante faglige front PAME og jernbanearbejderens fagforeninger havde advaret om risikoen for en større ulykke.
Nicaragua: Den nicaraguanske regering har trukket landet ud af FN’s Menneskerettighedsråd. Det sker i protest mod en rapport fra rådet, der opfordrer til at indklage det mellemamerikanske land for FN’s Internationale Domstol ICJ.
Årsagen er, at Nicaraguas højesteret i september 2024 har frataget statsborgerskabet for 135 højreorienterede aktivister og udvist dem til Guatemala efter deres løsladelse fra fængsel.
De 135 er dømt for “vold, had, terrorisme og økonomisk destabilisering, der forstyrrer fred, sikkerhed og forfatningsmæssig orden” under forsøgene på at vælte landets præsident Daniel Ortega.
I et brev til Menneskerettighedsrådets formand anklager Nicaragua ekspertgruppen, Højkommissariatet og FN’s Menneskerettighedsråd for at være blevet “en platform for dem, der har angrebet fred og stabilitet og er ansvarlige for adskillige mord, kidnapninger, krænkelser, grusomheder og overgreb mod det nicaraguanske folk, samtidig med at de forårsager ødelæggelse og uoverskuelig skade på den nationale økonomi.”
Gaza: Flere arabiske lande fordømmer, at Israel har standset alle leverancer af nødhjælp til Gaza. Saudi-Arabien, Egypten, Qatar og Jordan betegner den israelske blokade for et brud våbenhvilen, på Den Fjerde Genèvekonvention ved at bruge sult som våben og for kollektiv afstraffelse af den palæstinensiske befolkning.
Israels premierminister Benjamin Netanyahu siger, at der kan komme flere konsekvenser, hvis Hamas ikke accepterer at forlænge våbenhvilens første etape, der udløb søndag. Ifølge aftalen om våbenhvile skulle Israel og Hamas overgå til anden fase, men det nægter Israel.
I stedet kræver Israel, at Hamas accepterer et nyt forslag fra USA’s udsending Steve Witkoff, som ikke er blevet præsenteret offentligt.
Libanon: Israel nægter at efterleve den våbenhvile, som blev indgået med Libanon den 27. november 2024. Israel skulle har trukket sig tilbage fra det sydlige Libanon den 18. februar.
Men torsdag den 27. februar meddelte Israels forsvarsminister Israel Katz, at israelsk militær fortsat vil være til stede og opretholde en såkaldt bufferzone fem steder i Libanon. Katz siger også, at den israelske regering har fået grønt lys til at forblive i Libanon af Trump-administrationen i USA.
Libanons regering har krævet, at Israel overholder aftalen og forlader landet.
Tyrkiet: Kurdistans Arbejderparti (PKK) siger, at det vil indføre en våbenhvile, efter at partiets fængslede formand Abdullah Öcelan har opfordret til at lade sig afvæbne.
PKK har ellers i 40 år kæmpet for kurdernes rettigheder og selvstændighed mod den tyrkiske stats undertrykkelse.
PKK håber, at Tyrkiet vil løslade Öcalan, som har været holdt i næsten total isolation siden 1999, så han kan lede en afvæbning, og siger, at der skal etableres politiske og demokratiske betingelser for, at processen kan lykkes.
DRC – Den Demokratiske Republik Congo: Den congolesiske premierminister Judith Suminwa Tuluka afviser at føre forhandlinger med oprørsgruppen M23, som i løbet af de sidste to måneder har taget kontrol over millionbyerne Goma og Bukavu i den østlige del af landet. Området er rigt på kobber, kobolt, diamanter og sjældne mineraler.
I stedet vil Judith Suminwa Tuluka forhandle direkte med nabolandet Rwanda og dets præsident Paul Kagame, der anklages for at støtte M23 og selv at have tropper i DRC. Mindst 8500 mennesker er blevet dræbt siden januar.
– Faktum er, at det er Rwanda, der angriber Den Demokratiske Republik Congos territoriale integritet og suverænitet, sagde Suminwa Tuluka og henviser til en FN-ekspertrapport fra 2024, som fastslår, at mellem 3000 og 4000 rwandiske soldater var trængt ind på congolesisk territorium og kæmpede sammen med M23.
Kina: Verdens største parlament, den kinesiske folkekongres åbner sit årlige møde onsdag den 5. marts og vil formentlig slutte den 11. marts.
Folkekongressen skal blandt andet diskutere regeringens rapport over sit arbejde, de stående udvalgs arbejder samt diskutere arbejdet i den øverste folkedomstol og anklagemyndigheden.
Et vigtigt punkt på dagsordenen er en gennemgang af en rapport om 2024-planen for national økonomisk og social udvikling og at diskutere udkastet til 2025-planen for økonomisk og social udvikling.
Dertil kommer centrale og lokale budgetter for 2025 samt en debat af en ændring af loven om delegerede til den nationale folkekongres og de lokale folkekongresser.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
