EU's stormagtsambitioner og oprustning tiltrækker lobbyister
Tak for en berigende, velinformerende og godt formuleret artikelserie.
Log ind for at svareFølgende er den sidste af to artikler om Arbejderens deltagelse i en international mediekonference i Vestsahara. Denne artikel omhandler hovedpunkter fra selve mediekonferencen. Den forrige artikel gik i dybden med livet i de flygtningelejre, hvor konferencen fandt sted.
Livet under en besættelse er en konstant kamp. Dét kommer hele tiden til udtryk ved den internationale mediekonference i en flygtningelejr ved Vestsahara, hvor Arbejderen deltager. Konferencen finder sted fra 1.-5. maj og organiseres af Den Saharawiske Journalist- og Forfatterforening (UPES).
Marokkos politi kidnapper journalister og konfiskerer vores telefoner og kameraer.
Bhakha, journalist
Vestsahara er besat af Marokko, et land hvor kongen Muhammad VI har fuld kontrol over Marokkos væbnede styrker, retsvæsenet og al udenrigspolitik.
I Vestsahara krænker det marokkanske kongeherredømme saharawiernes menneskerettigheder. Børn lider af underernæring, journalister bliver smidt i fængsel, og internationale observatører bliver nægtet adgang til de besatte områder.
Marokkos kolonisering af Vestsahara har varet ved siden 1975, men besættelsen får ikke meget opmærksomhed fra det internationale samfund. Gennem besættelsen tilbyder Marokko nemlig handelsmuligheder til vestlige firmaer, og den marokkanske efterretningstjeneste gør brug af israelsk spyware for at overvåge saharawierne.
Men den revolutionære saharawiske frihedsbevægelse – Polisario – giver ikke op: I 2020 genoptog Polisario den væbnede kamp mod Marokko. Saharawierne håber, at en ny verdensorden, der ikke er domineret af Vesten, vil åbne op for nye muligheder i kampen for et frit og uafhængigt Vestsahara.
Et besat land
Mediekonferencen finder sted i Wilayah of Bojador, én af fem saharawiske flygtningelejre, der ligger i Algeriet ved grænsen til Vestsahara. Algeriet har givet området til Polisario, der administrerer flygtningelejrene.
På den måde kan man sige, at Vestsahara er delt op i tre områder. Der er de besatte områder af Vestsahara, hvor Marokko sidder på magten. Der er de befriede områder af Vestsahara, hvor Polisario sidder på magten. Og så er der flygtningelejrene i Algeriet, hvor det også er Polisario, der sidder på magten.
Foto: Marc B. Sanganee
Nok er folk kommet fra store dele af verden for at deltage i mediekonferencen. Men det er deltagerne fra de besatte områder af Vestsahara, der modtager størst hyldest ved åbningen af de forskellige debatter. Det skyldes de hårde livsbetingelser i de besatte områder.
– I dag lider mange børn af underernæring under besættelsen, siger Buhubeini Yahya, leder af ngo’en Den Saharawiske Røde Halvmåne (SRC), som opererer i de besatte områder.
Problemer med underernæring skyldes blandt andet, at Marokko i dag blokerer for, at Polisario kan få adgang til de besatte områder, og frihedsbevægelsen er dermed ude af stand til at levere humanitær assistance til lokalbefolkningen.
Journalister og aktivister
Saharawiske journalister – der eksempelvis ønsker at dække underernæring blandt børn i de besatte områder – udfører et stykke arbejde, der kan koste dem dyrt.
Dét ved Bhakha, der til daglig er journalist i områderne.
– Mine kolleger og jeg forsøger at afsløre Marokkos forbrydelser. Men flere er blevet arresteret, nogle har fået 27 år i fængsel, siger Bhakha fra scenen.
– Marokkos politi kidnapper journalister og konfiskerer vores telefoner og kameraer. Mediefolk får deres bankkontoer blokeret, og vores hjemmesider bliver udsat for cyberangreb, fortsætter han.
Foto: Marc B. Sanganee
Bhakha fortæller, at Marokko i de besatte områder slår hårdt ned på aktivister, der organiserer demonstrationer og udtaler sig kritisk om besættelsen. Ifølge ham er aktivister “blevet kastet ud fra høje bygninger” som straf for at protestere.
“De marokkanske myndigheder har intensiveret deres overgreb mod saharawiske uafhængighedsaktivister gennem mishandling, anholdelser, tilbageholdelser og chikane i et forsøg på at lukke munden på dem”, skrev ngo’en Amnesty International i 2021.
På otte måneder havde Amnesty registreret “syv tilfælde af tortur eller anden mishandling, tre husransagelser, to de facto husarrestationer og ni tilfælde af anholdelser, tilbageholdelser og chikane af enkeltpersoner i forbindelse med deres fredelige udøvelse af ytrings- og forsamlingsfriheden.”
Hårde fængsler
Sukina kan ikke holde tårerne tilbage. Hun deltager i mediekonferencen for at fortælle om hendes bror Hussein, en aktivist fra de besatte områder, som er blevet smidt i fængsel for at tale for Vestsaharas selvstændighed.
– Jeg har meget svært ved at snakke om, hvor meget min bror lider i fængslet, siger Sukina.
Ved siden af Sukina sidder journalisten Mustaffa, der selv har været spærret inde i et marokkansk fængsel som politisk fange, fordi han gennem sit arbejde oplyste om den marokkanske besættelse. Mustaffa beretter om et hårdt fængselssystem, hvor indsatte lever under “elendige forhold” med mange sygdomme i omløb.
Ifølge Prison Insider, en platform for information om fængsler, er menneskeretsorganisationer bekymrede over Marokkos “massive brug af tortur og mishandling af fanger i Marokko og Vestsahara, hvor der er mange politiske fanger, som er særligt sårbare.”
Artiklen fortsætter…
Læs også
Sukina fortæller, at hendes familie må gå igennem meget for overhovedet at få lov at se hendes bror Hussein i det marokkanske fængsel, hvor han sidder inde. Alene at nå frem til fængslet kan tage mere end en dag.
– Fængslet ligger mange kilometer væk fra min families hjem. Vi har været tvunget til at gå så langt, at min mor nu lider af en nyresygdom. For der er ikke nogen steder i nærheden af fængslet, hvor vi kan overnatte. Vi er nødt til at gå frem og tilbage samme dag, siger Sukina og fortsætter:
– Når vi først når frem, er det slet ikke sikkert, at de marokkanske fængselsvagter overhovedet vil lade os se min bror. De har flere gange afvist os med hånlige bemærkninger.
– Og når de rent faktisk lader os mødes med Hussein, så er det altid alt for korte møder under opsyn af fængselsvagterne. Min bror må ikke sige ét ord om forholdene i fængslet, sukker Sukina.
Penge taler
Ved mediekonferencen i flygtningelejren giver mange lokale deltagere udtryk for frustration over, at det internationale samfund generelt vender det blinde øje til Marokkos besættelse af Vestsahara.
Ifølge flere eksperter på scenen skyldes det manglende fokus, at Marokko tilbyder vestlige firmaer adgang til at udvinde naturressourcer og andre handelsmuligheder i de besatte områder.
Foto: Sanadi Bacay Hamdi/Sahrawi National Radio
Her er europæiske virksomheder involveret – gennem import, eksport eller levering af tekniske tjenester – i fosfatminedrift, vindkraftprojekter samt i landbrug og fiskeri.
Den økonomiske udnyttelse af Vestsahara uden det saharawiske folks samtykke er i strid med international lov. Saharawierne har ikke accepteret de økonomiske aktiviteter på de besatte områder og får ikke en andel af overskuddet.
De danske rederier Ultrabulk og Clipper havnede i 2017 i en politisk krydsild, da det kom frem, at rederierne sejlede med laster fra det besatte Vestsahara. Anders Samuelsen, den daværende udenrigsminister fra Liberal Alliance, nægtede at gribe ind.
På den måde er vestlige firmaer og regeringer med til at opretholde den marokkanske besættelse af Vestsahara.
Forbindelser til Israel
I løbet af konferencen bliver der igen og igen udtalt støtte til palæstinenserne, der i disse dage lider under Israels folkemord. Alle deltagere rejser sig op og holder et minuts stilhed i solidaritet med Palæstina.
Ét besat folk viser på den måde solidaritet med et andet. Saharawierne og palæstinenserne kæmper mod hver sin besættelsesmagt, der samarbejder med hinanden.
Foto: Sanadi Bacay Hamdi/Sahrawi National Radio
I december 2020, en måned inden hans præsidentperiode udløb, erklærede Donald Trump, at USA nu anså hele Vestsahara for at høre under Marokkos territorium. Det er en af de beslutninger, som USA’s nuværende præsident Joe Biden har valgt ikke at røre ved.
Til bytte for erklæringen havde USA krævet, at Marokko skulle etablere diplomatiske forbindelser med Israel. I dag anerkender Marokko Israel som stat, og Israel anerkender Marokkos suverænitet over Vestsahara.
Det er desuden kommet frem, at Marokko gør brug af den israelske spyware Pegasus til at udspionere saharawiske menneskerettighedsaktivister.
– Marokko gør brug af Pegasus mod alt indhold, der omhandler Vestsahara, siger Hamad, Vestsaharas kommunikationsminister.
Væbnet kamp genoptaget
Men selv om størstedelen af verdens lande ignorerer Marokkos undertrykkelse af saharawierne, lægger saharawierne sig ikke ned og giver op.
I 2020 besluttede den revolutionære frihedsbevægelse Polisario at genoptage den væbnede kamp mod Marokko.
Det skete, efter Marokko brød en mangeårig våbenhvile, der gik tilbage til 1991. Våbenhvilen mellem Polisario og Marokko blev indgået på initiativ fra FN.
Foto: Marc B. Sanganee
Våbenhvilen byggede på en aftale om, at FN ville organisere en folkeafstemning, hvor saharawierne skulle vælge mellem et uafhængigt Vestsahara eller et Vestsahara integreret i Marokko.
29 år senere var folkeafstemningen ikke blevet til en realitet. Og da Marokko den 13. november 2020 brød våbenhvilen ved at indlede en militær mission mod fredelige demonstranter, besluttede Polisario sig for at genoptage den væbnede kamp.
Under mediekonferencen fortæller Polisario-soldaten Barak Mamir om den væbnede modstandskamp mod Marokko. I forskellige regioner angriber Polisario de marokkanske styrker langs “Skammens Mur”, en 2700 kilometer lang befæstning, som Marokko har bygget tværs gennem Vestsahara.
– Siden den 13. november 2020 har vi i alt gennemført 3500 angreb, oplyser Barak Mamir.
Rammer økonomien
Ifølge soldaten Barak Mamir har Polisarios angreb mod Marokkos militær en betydelig effekt på den marokkanske økonomi.
– Som følge af vores angreb har Marokko været tvunget til at fordoble sit militærbudget. Det betyder, at prisen på basale fornødenheder for den almene marokkaner er steget betydeligt, siger han.
Foto: Sanadi Bacay Hamdi/Sahrawi National Radio
Det panafrikanske nyhedsnetværk africanews kunne i 2023 fortælle, at prisen på grøntsager på marokkanske markeder var “næsten lige så dyre som i nogle franske supermarkeder”, selv om minimumslønnen i Frankrig var fem gange højere end i Marokko.
– Det marokkanske regime gør alt, hvad det kan, for at holde konfliktens omkostninger væk fra offentlighedens lys, siger Barak Mimir fra scenen.
Det gælder også, når marokkanske soldater falder i kamp.
Kæmper for frihed
– Når en familie i Marokko bliver informeret om, at deres søn er faldet i kamp, får de at vide, at de ikke må poste noget om det på sociale medier, fortæller Barak Mimir.
Ifølge ham er flere marokkanske soldater desuden blevet retsforfulgt, fordi de har valgt at flygte i stedet for at kæmpe mod Polisario. Dusinvis af marokkanske soldater har endda forladt militæret i modstand mod Marokkos monarki.
Det er sket, selv om Marokkos militær er bevæbnet med topmoderne militærteknologi som eksempelvis droner.
Foto: Marc B. Sanganee
En Polisario-soldat fortæller i den forbindelse, at der er væsentlige forskelle mellem Marokkos og Vestsaharas soldater:
– Soldaterne fra Vestsahara kender landet, og vi kæmper for vores folks frihed. Marokkos soldater har derimod ikke selv valgt at skulle kæmpe men er blevet tvunget til det som en del af deres job.
Det er ifølge soldaten en af grundene til, at Polisario har haft held med at bryde igennem Skammens Mur, der ellers er delt op i en række linjer: Pigtråd, hunde, voldgrav, selve muren, 150.000 soldater og otte millioner landminer.
I en af flygtningelejrene ligger Modstandsmuseet, hvor besøgende kan se flere af de tanks, kampvogne, artillerisystemer og andre våben, som det er lykkes Polisarios soldater er tage fra Marokkos hær, efter de er brudt igennem muren.
Ny verden, nyt håb
Men for en revolutionær frihedsbevægelse er det bestemt ikke nogen dans på roser at kæmpe mod en marokkansk militærmagt bevæbnet med moderne våben, der primært er blevet produceret i Vesten. Mange saharawier er faldet i kampen.
Det er jo heller ikke fordi, at saharawierne ønsker krig. Målet er at kunne leve i et uafhængigt og fredeligt Vestsahara, lyder det flere gange på mediekonferencen.
Den nye multipolære verdensorden, hvor ikke-vestlige magter får mere og mere at skulle have sagt, bliver af flere deltagere på konferencen set som en positiv udvikling, der kan åbne døren for Vestsaharas befrielse.
Marokko har historisk nydt godt af den unipolære verdensorden, der årtier efter Den Kolde Krigs afslutning i 1991 blev domineret af USA, som har ladet Marokko besætte Vestsahara uden konsekvenser.
Men nu titter en ny verdensorden frem, og den gør sig for alvor gældende i Vestsaharas nærområde. Lande som Niger, Mali og Burkina Faso har smidt vestlige soldater fra henholdsvis USA og Frankrig ud for i stedet at styrke samarbejde med Rusland.
– Nye magter vinder frem, flere forskellige lande rejser sig. Den multipolære verden, hvor USA ikke dominerer, vil styrke Vestsaharas kamp for befrielse, lyder det fra syreren Mahmoud Saleh, formand for Den Arabiske Komité for Solidaritet med Det Saharawiske Folk.
En saharawisk journalist fortæller, at Polisarios kamp mod den marokkanske besættelsesmagt modtager en bedre form for omtale i ikke-vestlige medier som Russia Today, et statsejet russisk medie, der også deltager i denne mediekonference.
– Der er lang vej igen, før det internationale samfund bliver objektivt. Hvis man kun havde adgang til vestlige medier, ville verden se os som terrorister, siger journalisten.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
