Udtalelse
Onsdag den 16. juni vedtog det græske parlament at skrotte 8-timersdagen.
Fremover kan ansatte arbejde op til 10 timer om dagen i stedet for de nuværende otte timer. De ansatte kan dog beslutte at arbejde færre timer på en anden dag eller tage fri.
Forslaget er stillet af det konservative regeringsparti Nyt Demokrati (ND) og bliver kaldt fleksibilitet. Derudover vil regeringen introducere et digitalt kort, der overvåger de ansattes arbejdstimer.
Dette vil bringe arbejdsvilkårene tilbage til middelalderen.
Taler i Thesaloniki onsdag
Lovforslaget, der er en del af en enorm lovpakke på arbejdsmarkedet, blev vedtaget med 158 stemmer for og 142 imod, skriver nyhedsbureauet AA.
Lovpakken er blevet mødt med protester og strejker, men Grækenlands konservative premierminister Kyriakos Mitsotakis afviser, regeringen har afskaffet 8-timersdagen.
– Vi opbygger et moderne arbejdsmiljø i vores land, der medfører ændringer, der vil hjælpe økonomien og samfundet med at nå op på niveau med resten af Europa. Husk på, at arbejdsgiveren ikke kan “kontrollere” medarbejderen efter arbejdstid, sagde han under debatten i parlamentet.
Han kalder kritikken af loven for “populistiske myter og fake news”.
– Det er en myte, at 8-timersdagen bliver afskaffet. Den er beskyttet af artikel 55 i loven, tilføjede han.
Generalstrejke
Det er millioner af grækere ikke enige i.
I løbet af syv dage har den militante arbejderfront PAME arrangeret to 24-timers generalstrejker og to massive demonstrationer foran parlamentet i Athen og i mange flere byer overalt i Grækenland, skriver PAME i en pressemeddelelse.
Video: PAME
Både den 10. juni og igen i onsdag den 16. juni arrangerede PAME generalstrejke. Ansatte i den offentlige transport og andre offentlige områder deltog, mens færger lå stille, melder PAME. Samtidig deltog hundredtusindvis onsdag i demonstrationer i Athen, Thessaloniki, Patras og andre store byer.
– Uanset hvad regeringen gør, bliver dette lovforslag fordømt af landets arbejdere, sagde formanden for Grækenlands Kommunistiske Parti, KKE, Dimitris Koustoumbas, få timer før debatten i parlamentet.
– Dette vil bringe arbejdsvilkårene tilbage til middelalderen, sagde en anden taler i Thessaloniki.
Ifølge Panos Apergis fra KKE’s danske afdeling vil det få alvorlige konsekvenser for den græske arbejder.
– Under de nuværende arbejdsforhold med stor arbejdsløshed er det umuligt for en arbejder at stille krav om afspadsering af alle de overtimer, han eller hun oparbejder. Så de bliver aldrig udbetalt, siger Panos Apergis til Arbejderen.
Generalangreb på fagforeningerne
Fagforeningerne protesterede også imod flere andre tiltag i regeringens pakke på arbejdsmarkedet.
Lovpakken afskaffer blandt betaling for overarbejde, og arbejdsgiverne kan i højere grad pålægge ansatte at arbejde på søndage.
Foto: PAME
Der bliver også indført elektronisk afstemning blandt medlemmer af en fagforening før strejkeaktioner.
“Regeringen nægter fagforeningerne retten til at repræsentere arbejdernes synspunkter”, skriver PAME.
- 16. juni 2021 vedtog et flertal i det græske parlament en enorm lovpakke på arbejdsmarkedet, der afskaffer 8-timersdagen.
- Fremover kan ansatte arbejde op til 10 timer om dagen.
- De ansatte kan dog beslutte at arbejde færre timer på en anden dag eller tage fri.
- Regeringen introducerer også et digitalt kort, der overvåger de ansattes arbejdstimer.
- Betaling for overarbejde afskaffes.
- Arbejdsgiverne kan i højere grad pålægge ansatte at arbejde på søndage.
- Der bliver indført elektronisk afstemning blandt medlemmer af en fagforening før strejkeaktioner.
- Derudover må fagforeningerne acceptere, at en tredjedel af de ansatte i det offentlige bliver en del af et “beredskab”, der kan arbejde under strejker.
- Lovpakken blev foreslået af det konservative regeringsparti Nyt Demokrati (ND).
Kilder: pamehellas.gr
Derudover må fagforeningerne acceptere, at en tredjedel af de ansatte i det offentlige bliver en del af et “beredskab”, der kan arbejde under strejker – et skruebrækkerkorps, mener PAME.
Fremover skal de, der arrangerer strejker, i god tid informere politiet om, hvorfor de strejker – og hvor mange de forventer deltager.
Skibsrederforeningen i Grækenland henvendte sig tirsdag i sidste uge til domstolene for at få sømændenes strejke dømt ulovlig.
Kritik af Syriza
Det tidligere regeringsparti Syriza stemte imod regeringens angreb på 8-timersdagen, men stemte ja til 56 af regeringens andre tiltag på arbejdsmarkedet, hvilket førte til skarpe reaktioner fra PAME og KKE.
Syriza er et erklæret venstrefløjsparti, medlem af Europæisk Venstreparti og er Enhedslistens søsterparti. Det var ved regeringsmagten mellem 2015-2019.
– I sin tid greb Syriza-regeringen ind efter lægernes strejke og tvang dem ved lov til at arbejde op til 12 timer om dagen. Desuden havde Syriza vedtaget, at forretninger må have åbent i op til 32 søndage om året, siger Panos Apergis.
Han mener, at Syriza med sit ja til over 50 paragraffer har “hjulpet” regeringen i dens forsøg på at påstå, at der findes gode sider af loven.
Ideer kommer fra EU
Ifølge Panos Apergis kommer meget af indholdet af pakkerne fra EU.
– Den nye lov indeholder en række EU-direktiver og beslutninger, som er blevet vedtaget af de tidligere regeringer, men blev aldrig praktiseret på grund af de store reaktioner fra arbejderbevægelsen.
– Dengang var direktiverne en forudsætning for, at EU udbetalte penge til Grækenland fra genopretningspuljen, siger han og tilføjer, at en tilfreds EU-kommissionsformand, Ursula von Leyen, var i Grækenland, dagen efter at lovpakken var stemt igennem i onsdags.
Ytringsfrihed begrænset
Sidste år i juli vedtog regeringen og et flertal i parlamentet at begrænse antallet af demonstrationer i landet. Politiet kan nu forbyde en demonstration at blive afholdt, hvis der er meget få deltagere. Desuden skal en repræsentant for arrangørerne af enhver demonstration samarbejde med politiet og være juridisk ansvarlig for enhver skade, der opstår under demonstrationen.
Loven tillader myndighederne at begrænse brugen af veje og pladser til demonstrationer. Samtidig oprettede ministeriet for borgersikkerhed et “direktorat til forebyggelse af vold”, skrev nyhedsbureauet Reuters.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
