Læserbrev
En længerevarende krise i det sydøsteuropæiske land Bosnien-Hercegovina har nået sit foreløbige højdepunkt, efter at en ny anti-had lov er trådt i kraft. Loven forbyder at hædre dømte krigsforbrydere og at benægte folkemord.
Den bosnisk-serbiske leder Milorad Dodik opfatter sig med rette som skydeskive for det nye forbud mod at benægte folkemord. Dodik har gentagne gange hævdet, at massakrerne på omkring 8.000 muslimske mænd og drenge nær Srebrenica i 1995 – som FN-domstole betegner som et folkemord – er en ren og skær ”myte”.
Dodik er den ene ud af i alt tre præsidenter i Bosnien, og han har som reaktion på den nye anti-had lov udråbt en boykot af Bosniens centralregering. Dodik forlanger nu en opløsning af den bosniske stat, hvilket de to øvrige præsidenter i landet siger vil føre til krig.
International udsending styrer landet
Anti-had loven blev indført per dekret af den såkaldte Høje Repræsentant, østrigeren Valentin Inzko, umiddelbart før han forlod sin post den 31. juli i år. Den Høje Repræsentant er top-figuren i Bosniens ekstremt indviklede politiske system, som blev skabt i forbindelse med Dayton-fredsaftalen i 1995.
Systemet indebærer også tre forskellige præsidenter, som hver repræsenterer forskellige etniske grupper; henholdsvis bosniske kroater, bosniske serbere og muslimske bosniaker. Andre etniske grupper som romaer og jøder har kun begrænsede politiske rettigheder og må fx ikke stille op til præsidentvalg.
Den Høje Repræsentant er udpeget af en gruppe på 55 lande med EU, USA, Rusland og Tyrkiet i spidsen. Han har magten til at overtrumfe alle beslutninger truffet af bosniske politikere.
Had forhindrer forsoning
Den nye anti-had lov foreskriver en mindstestraf på tre års fængsel for offentligt at hædre en dømt krigsforbryder, fx hvis lokalpolitikere opkalder en gade efter ham eller hende. Det kan endvidere give op til fem års fængsel offentligt at benægte at et folkemord har fundet sted, hvis en international domstol har fundet det bevist.
Valentin Inzko begrunder sit tiltag med hensynet til ofrene for alvorlige forbrydelser, der blev begået under krigen i Bosnien fra 1992 til 1995.
”Nogle politiske ledere lovpriser offentligt dømte krigsforbrydere og fremsætter forskellige konspirationsteorier. De benægter, at folkemordet i Srebrenica fandt sted..” skriver Inzko i en officiel erklæring.
Ifølge østrigeren er forfalskning af historieskrivningen og hadefulde ytringer i den offentlige debat i Bosnien med til at forhindre samarbejde på tværs af etniske skel og en bearbejdelse af den fælles fortid.
Opposition udfordrer nationalister
Det er et åbent spørgsmål, om anti-had loven vil bane vej for forsoning i det splittede land. Den dominerende politiske blok i Bosnien består af stærkt nationalistiske etnisk-religiøse partier, som viderefører arven fra sejrherrerne i krigen i 1990erne.
Nationalisterne drager fordel af et valgsystemet indrettet til fordel for etnisk-baserede partier, og deres ledere er ofte indblandet i korruptionsskandaler.
Oppositionen består af multietniske partier fra centrum-venstrefløjen, som bekender sig til den antifascistiske arv fra 2. verdenskrigs partisanbevægelse. Oppositionen står stærkt i flere af landets større byer som Sarajevo og Tuzla. Her har den nye lov fået en positiv modtagelse.
Det socialdemokratiske parlamentsmedlem Sasa Magazinovic fra SDP kalder på Twitter loven for ”den rigtige beslutning”.
Srebrenica-folkemord er ”en myte”
I den nationalistiske blok er der intet ønske om at anerkende krigsforbrydelser begået af personer fra samme etniske gruppe som en selv. Det er derfor ikke overraskende, at den bosnisk-serbiske nationalistleder Milorad Dodik har reageret skarpt på den nye lov.
Dodik fremstiller det nye forbud mod at benægte folkemord som et angreb på alle bosniske serbere, som udgør knap en tredjedel af Bosniens befolkning. Ifølge Dodik er Srebrenica folkemordet ”en myte”, som muslimer har opfundet.
Flere internationale domstole har imidlertid fastslået, at den bosnisk-serbiske hærs massakrer på omkring 8.000 muslimske bosniakiske mænd og drenge nær byen Srebrenica i 1995 var et folkemord. Senest har en FN-domstol i juni 2021 stadfæstet en livstidsstraf til den bosnisk-serbiske general, Ratko Mladic, for hans rolle i folkemordet.
15 års fængsel for at fornærme delstat
Dodik har som reaktion på den nye lov udråbt en boykot af Bosniens centralregering. Derudover har han taget initiativ til en ny delstatslov, der skal kunne straffe personer, hvis de fornærmer den bosnisk-serbiske delstat Republika Srpska ved at sammenkæde delstaten med folkemord. Strafferammen er 15 års fængsel.
Samtidigt har Dodik genfremsat krav om, at staten Bosnien-Hercegovina skal opløses. Landets to øvrige præsidenter har tidligere i år erklæret, at de frygter et nyt krigsudbrud, såfremt Republika Srpska løsriver sig fra den fælles stat.
Krigstrusler eller valgflæsk?
Dragan Bursac er en tidligere soldat i den bosnisk-serbiske hær under krigen i 1990erne som i dag er journalist og kommentator på det uafhængige medie Buka. Bursac ser Dodiks drastiske reaktioner som valgflæsk før valget i Bosnien i 2022.
Ifølge Bursac giver det ingen mening at diskutere, om der fandt et folkemord sted nær Srebrenica.
”Folkemord skal ikke reduceres til navlepilleri, hvor folk kan spekulere over, om det skete eller ej. Det skete. Alle dommene er der,” siger Bursac til mediet Euronews.
Dodik har en fortid som moderat socialdemokrat, men er i de senere år rykket drastisk mod højre. Ifølge Bursac er Dosik et typisk eksempel på den gamle generation af bosniske politikere, der først og fremmest er optaget af at pleje deres egne forretningsinteresser, og som skifter ideologi efter vinden.
Bursac mener, at Dodik eskalerer konflikten, fordi han føler sig truet af den radikale højrefløj i den bosnisk-serbiske delstat.
”Der er en hel ny generation af ultranationalister, som griber efter magten i Republika Srpska”, siger Bursac.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
