Spændingen steg op til fredag den 10. januar, hvor Nicolás Maduro blev indsat som Venezuelas præsident. For ud over Maduro arbejdede oppositionen på den yderste højrefløj for, at deres kandidat blev indsat som præsident.
Siden parlaments- og præsidentvalget den 28. juli har oppositionen krævet, at dens kandidat, Edmundo Gonzáles, anerkendes som landets legitime præsident.
Ifølge den nationale valgkommission CNE vandt Maduro valget den 28. juli med 52 procent af stemmerne mod Gonzáles’ 43 procent. Selv hævder Edmundo Gonzáles, at han fik mellem 70 og 90 procent af stemmerne.
I dag kan vi sige, at Venezuela er fredeligt og i fuld besiddelse af suverænitet og national uafhængighed. Vi har altid overholdt vores forfatning, fordi vi skrev den sammen med folket.
Nicolás Maduro, Venezuelas præsident
Men hvem er Edmundo Gonzáles – den 75-årige karrierediplomat – som i årevis har arbejdet på Venezuelas ambassader i blandt andet USA, EU, Storbritannien, Argentina og El Salvador.
Hvem er oppositionens kandidat?
Han var 1. sekretær på El Salvadors ambassade fra 1979 til 1985, mens Leopoldo Castillo var Venezuelas ambassadør i landet. Castillo sættes af tidligere medlemmer af den salvadoranske befrielsesbevægelse FMLN i forbindelse med den amerikanske efterretningstjeneste CIA, dødspatruljer og tortur mod befrielsesbevægelsen og civilbefolkningen inden for det salvadoranske militær.
Edmundo Gonzáles er ikke den reelle leder af landets højreopposition. Det er Maria Corina Machado, men begge står for en nyliberal økonomisk politik med privatiseringer af olieindustrien og andre statslige virksomheder, af sundhed og uddannelse.
I ugen op til indsættelsen af Nicolás Maduro rejste Edmundo Gonzáles rundt til højreorienterede lande på det amerikanske kontinent. Han besøgte blandt andet Argentinas præsident Javier Milei, Uruguays afgående præsident Luis Lacalle Pou, Den Dominikanske Republik, Biden i USA samt Trump-lejren og Panama. Her gentog Gonzáles sit krav om at blive anerkendt som Venezuelas legitime præsident.
Over 40 lande anerkender Maduro
Foreløbigt har han talt for døve øren. Omkring 11 lande har anerkendt Edmundo Gonzáles som præsident i Venezuela. Landene er ud over Argentina og USA Peru, Ecuador, Uruguay, Costa Rica, Den Dominikanske Republik, Panama, Italien og Israel. Desuden har et flertal i EU-parlamentet også anerkendt Edmundo González som Venezuelas præsident med stemmerne 309 for og 201 imod.
Både EU og USA skærper nu kursen mod Venezuela. Op til indsættelsen har USA indført nye sanktioner mod navngivne personer fra den statslige sektor og ministre. USA har også udlovet en dusør på 25 millioner dollars for oplysninger, der kan føre til fængsling eller dom mod Maduro, indenrigsminister Diosdado Cabello og forsvarsminister Vladimir Cabello.
EU, Canada og Storbritannien har også skærpet sanktionerne mod Venezuela. EU har genindført de økonomiske sanktioner, som midlertidigt blev ophævet i maj 2024, frem til 10. januar 2026. Desuden er yderligere 15 navngivne personer tilføjet sanktionslisten, som omfatter 69 venezuelanere, der har fået deres værdier i europæiske banker og institutioner indefrosset, og som har fået indrejseforbud i EU-landene.
Modsat har flere end 40 lande anerkendt Nicolás Maduro som vinder af valget. Og repræsentanter fra 125 lande overværede ceremonien, da han blev indsat.
– I dag kan vi sige, at Venezuela er fredeligt og i fuld besiddelse af suverænitet og national uafhængighed. Vi har altid overholdt vores forfatning, fordi vi skrev den sammen med folket, sagde Maduro efter indsættelsen.
Søndag den 5. januar, fem dage før indsættelsen af Nicolás Maduro, opfordrede Gozáles på X militæret til at acceptere ham som øverstbefalende for de væbnede styrker per den 10. januar, når han tiltrådte som præsident. Det har både forsvarsministeren og militærets ledelse afvist.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.