Palæstina/Israel: Det israelske folkemord på palæstinenserne fortsætter, flere og flere palæstinensere bliver dræbt. Ifølge det officielle dødstal har Israel slået over 62.600 palæstinensere ihjel, herunder over 17.400 børn. Eksperter vurderer dog, at det som følge af omstændighederne ikke har været muligt for Gazas sundhedsmyndigheder at registrere en stor procentdel af de dræbte.
Mennesker i Palæstina har hårdt brug for nødhjælp. Men Israels nationale sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir siger, at “den humanitære hjælp, der i øjeblikket kommer ind i Gaza, er en absolut skændsel”, og at “det, der er brug for i Gaza, er ikke et midlertidigt stop for humanitær hjælp, men et fuldstændigt stop”.
Italien: Omkring 30.000 mennesker gik på gaden i Rom den 21. juni for at protestere mod krig og stigende militærudgifter. Demonstrationen var organiseret under parolen “Lad os afvæbne dem” og samlede arbejdere, græsrodsfagforeninger, studenterkollektiver og sociale bevægelser.
Demonstranterne fordømte udvidelsen af militærbudgetterne i hele Europa, som sker på direkte bekostning af offentlige tjenester som sundhedspleje og uddannelse.
Venezuela: Nicolás Maduro, Venezuelas præsident, opfordrer til, at der indskaldes til et internationalt topmøde om fred i Mellemøsten efter Israels og USA’s bombardementer af Iran.
Opfordringen kommer i et officielt brev til organisationer i det globale syd, såsom De Alliancefrie Landes Bevægelse, Den Arabiske Liga, Organisationen for Islamisk Samarbejde (OCI), Golfens Samarbejdsråd (GCC), Den Afrikanske Union, BRIKS og den latinamerikanske organisation CELAC.
Formålet er at arbejde sammen for en øjeblikkelig og fuldstændig indstilling af fjendtlighederne og en aftale om en atomvåbenfri zone i Mellemøsten. Herunder også en fjernelse af Israels atomvåben, som er helt uden for FN’s kontrol,
Forslaget går ud på, at topmødet skal ledes kollektivt af Den Arabiske Liga, OIC, GCC og BRIKS med støtte fra globale magter som Kina og Rusland.
NATO: En række af USA’s og NATO’s allierede i Asien har meldt afbud til NATO-topmødet i Haag.
Sydkoreas nyvalgte præsident Lee Jae Myung er blandt dem, der har droppet topmødet. Han begrunder blandt andet sit afbud med den voksende uro i Mellemøsten efter USA’s angreb på iranske atomanlæg
Sydkorea er ikke medlem af NATO, men har indgået en såkaldt partnerskabs aftale. Landet er en tæt allieret af USA, der har 62 militærbaser i landet, hvor der er udstationeret 62.000 amerikanske soldater.
Også Japan, Australien og New Zealand har meldt afbud til mødet.
Topmødet har desuden været præget af omfattende demonstrationer og happenings for fred og mod en truende stigning i de europæiske medlemslandes NATO-bidrag.
Tjekkiet: Det tjekkiske parlament har vedtaget en udvidelse af landets straffelov, der kriminaliserer “enhver form for støtte eller fremme af den kommunistiske bevægelse”.
Böhmen og Mährens Kommunistiske Parti (KSCM), der ved sidste valg fik 3,6 procent af stemmerne, kalder vedtagelsen for et forsøg på at lukke munden på partiet, og det er ikke første gang, at der gøres forsøg på at lukke KSCM.
Partiet kritiserer den nuværende premierminister Petr Fialas fra det konservative parti Borgerdemokraterne for at indføre censur, forbyde websider, forfølge politiske modstandere og berufsverbot (tiltag mod at ansætte kommunister i offentlig tjeneste).
Til oktober er der valg til Tjekkiets parlament, så det er måske ikke tilfældigt, at loven kommer få måneder før valget.
Kenya: Mindst 16 mennesker er blevet dræbt og 400 såret i Kenya, da en landsdækkende demonstration til ære for dem, der blev dræbt under sidste års protester mod regeringen, blev kaotisk, og politiet stødte sammen med demonstranter i forskellige dele af landet.
Tusindvis af kenyanere har været på gaden for at hylde de mere end 60 mennesker, der døde sidste år, da politiet åbnede ild mod en menneskemængde, der forsøgte at storme parlamentet, mens parlamentsmedlemmerne vedtog en lov om skatteforhøjelser.
DR Congo: Den Demokratiske Republik Congo og nabolandet Rwanda vil sætte hinanden stævne den 27. juni for at underskrive en fredsaftale, der skal afslutte den flere måneder lange blodige konflikt i den østlige og mineralrige del af DR Congo.
Her har militsen M23 støttet af Rwanda indledt en konflikt, som har kostet tusindvis af menneskeliv og tvunget flere hundrede tusinde på flugt. Aftalen er kommet i stand med Qatar som mægler.
Underskrivelsen sker, mens USA’s udenrigsminister Marco Rubio er til stede. Parallelt med fredsforhandlingerne har DR Congos præsident Félix Tshisekedi indledt forhandlinger om en sikkerhedsaftale, der giver USA adgang til landets mineralressourcer.
Niger/Frankrig: Niger planlægger at nationalisere en uranmine, der drives af det franske atomfirma Orano, idet landet fortsat vender sig væk fra den tidligere koloniherre, Frankrig.
Virksomheden, som er 90 procent ejet af den franske stat, siger, at Nigers regerings planlagte nationalisering af Somair-minen var en del af en “systematisk politik for at fjerne mineaktiver”, og truede med at anlægge sag på grund af dette skridt.
Panama: Panamas højrefløjsregering erklærer undtagelsestilstand i provinsen Bocas del Toro og afbryder internettet midt i en national strejke.
Dekretet indfører en midlertidig suspension af flere forfatningsmæssige garantier, som for eksempel bevægelsesfrihed, og giver samtidig staten mulighed for at tilbageholde personer uden en dommerkendelse.
Erklæringen om undtagelsestilstand i den bananproducerende region kommer i forbindelse med en række masseprotester som led i en national strejke, der begyndte i april.
Fagforeninger og sociale organisationer opfordrede til strejken for at protestere mod en pensionsreform, som reducerer det beløb, pensionisterne modtager, og åbner døren for privatisering af den sociale sikring; sikkerhedsaftalerne mellem Washington og Panama, som blandt andet kan indebære installation af flere USA-baser; og for at protestere mod den mulige genåbning af et megaprojekt inden for minedrift, som udløste store kontroverser i det mellemamerikanske land for et par år siden.
Protesterne er blevet gennemført af fagforeninger, studenterforeninger, lærere, læger og andre sociale grupper.
Indonesien/Rusland: Den russiske præsident Vladimir Putin mødtes i sidste uge med Indonesiens præsident Prabowo Subianto. Mødet er et led i Moskvas forsøg på at styrke båndene i det globale syd midt i Vestens bestræbelser på at isolere Rusland som følge af krigen mod Ukraine.
Putin og Prabowo mødtes i den russiske by Sankt Petersborg og underskrev en erklæring om strategisk partnerskab.
Danatara, Indonesiens statslige investeringsfond, og Russian Direct Investment Fund, hvis direktører også var i Sankt Petersborg, underskrev en aftale om at oprette en investeringsfond til en værdi af 2 milliarder euro.
Under mødet i Konstantin-paladset anerkendte Putin desuden Indonesiens indtræden som fuldt medlem af BRIKS-samarbejdet.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.