Læserbrev
GO globaloffice Politics
Nasty Pelosi
Den regelbaserede verdensorden – “the debility rules”
– Da jeg var en lille pige, fik jeg på stranden at vide, at hvis jeg gravede et dybt nok hul, ville vi nå til Kina, så vi har altid følt en forbindelse dertil.
Nancy Pelosi, den 5. august 2022 i Tokyo, Japan.
Nancy Pelosi er medlem af USA’s kongres. Hun er ikke bare et hvilket som helst medlem, hun er formand for Repræsentanternes Hus, en vigtig lederstilling i amerikansk politik. Hun er også den tredje i rækken til præsidentembedet. Hvis der skulle ske noget med præsidenten og vicepræsidenten, ville hun lede den udøvende regeringsgren.
Hendes stilling gør hendes udtalelse om at grave et hul til Kina endnu mere skandaløs. Det er en gammel floskel, der giver udtryk for Kinas opfattede anderledeshed, at det ikke bare er langt væk, men faktisk er det stik modsatte af, hvordan amerikanerne ser sig selv i al deres racistiske og exceptionalistiske hæder.
Kina bliver betragtet som underlegen
Det var ikke slemt nok, at Pelosi besøgte Taiwan i direkte modstrid med den kinesiske regerings krav. På trods af denne seneste udenrigspolitiske fiasko, der er under opbygning, følger USA stadig den såkaldte “ét Kina-politik”, og det har det gjort i de sidste 40 år. Xi Jinpings direkte anmodning til Joe Biden om, at hun og hendes følge af medlemmer af Repræsentanternes Hus skulle droppe besøget til Taiwan, blev ignoreret. Enhver påstand om præsidentens afmagt var noget vrøvl, da formanden steg ud fra et fly med ordene The United States of America, hvilket betyder, at hun havde præsidentens godkendelse til at sparke sand i ansigtet på Kina.
Hverken Nancy Pelosi eller Joe Biden ser verden med andre nationers øjne. Hvorfor skulle de det, når de lever efter en tro på USA’s overlegenhed?
Hun kom med sine uheldige bemærkninger om at grave et hul, da hun var i Tokyo i slutningen af sin flere-landes Asien-turné. Hendes fornærmende ord bør foragtes, men ikke før de er blevet undersøgt for deres sande betydning. Pelosis ærlighed er en afspejling af hele landets lederskab. De har betragtet Kina som en modstander, i vid udstrækning fordi det ikke er en hvid nation. Det var fint, da Kina åbnede sig for kapitalistisk handel og blev medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), som ville forsyne Walmart med billige produkter til amerikanske forbrugere. Denne rolle passede perfekt til overherredømme-fortællingen. Kina tog naturligvis bolden og løb med den og har nu en økonomi af samme størrelse og styrke som USA’s.
Denne dygtighed vil ikke blive accepteret af et land, der udstråler hvidt overherredømme med alle sine indenrigs- og udenrigspolitiske beslutninger. USA insisterer på at være hegemonisk, og en hvid hegemoni ovenikøbet. Denne identifikation som leder af hele planeten gør det vanskeligt at give indrømmelser. Ethvert andet land betragtes enten som en villig vasal eller som en fjende, der skal tilintetgøres. Hvis fjenden er fra det globale syd, betragtes den automatisk som den underlegne, og selv en så velstående nation som Kina får en respektløs behandling.
Forklaringen er racisme
Der er ingen anden forklaring på den hensynsløshed, der fik Nancy Pelosi, formanden for Udenrigsudvalget Gregory Meeks og andre til at forsøge at snige sig ubemærket ind i Taiwan. Rejsen var blevet udskudt måneder tidligere under dække af covid-forebyggelse. Da den blev flyttet, og den kinesiske regering gjorde det klart, at røde linjer var blevet overskredet, lod Pelosi og co. dette stop udgå af deres officielle rejseplan og mødte op sent om aftenen.
Racisme er den eneste forklaring på, at Xi Jinping og andre regeringsembedsmænd bliver behandlet, som om de er dumme.
Mens Nancy tror, at hendes handlinger kan forklares ved at fortælle dumme og racistiske fabler, tager Kina virkelig handling, og Taiwan lider. Øen er effektivt blevet blokeret af militærøvelser, og det land, som øen er afhængig af i sin handel, fratager den materialer som sand, der er nødvendig for den vigtige mikrochipindustri. Amatører fra Biden-regeringen, der kommer lige fra deres nederlag i Ukraine, har på skammelig vis gentaget deres fiasko.
Hverken Nancy Pelosi eller Joe Biden ser verden med andre nationers øjne. Hvorfor skulle de det, når de lever efter en tro på USA’s overlegenhed? Men de vil gentage processen med at underminere det, som de forsøger at bevare. Hvert mislykket forsøg på at hævde USA’s styrke fører til, at andre lande danner deres egne alliancer for at beskytte sig selv. Kina og Rusland er tættere på hinanden nu, end de nogensinde har været takket være invasioner, kup, sanktioner og proxy-krige, som gør USA til fjende for det meste af verden. Andre nationer vil følge deres eksempel, efterhånden som USA’s desperation skaber flere kriser.
Kina er mesteren her, det modne og intelligente land, der er villigt til at være på god fod med andre på trods af eventuelle forskelle. Folk, der ønsker fred og en retfærdig verden, må følge deres eksempel, da hver eneste præsident fra USA kun giver nye muligheder for at skabe ballade i hele verden. Nancy Pelosi er ikke alene om at ignorere Kina. Biden-administrationen, resten af kongressens ledelse, mainstreammedier og meningsdannere ser alle bort fra Kina, fordi det er et ikke-hvidt land. Ligegyldigt. Uvidenhed om international ret er ingen undskyldning, ej heller USA’s bevidste ignorance overfor, hvordan stormagtspolitik virkelig foregår.
–
Denne artikel er produceret af Black Agenda Report.
Margaret Kimberleys klumme “Freedom Rider” udkommer ugentligt i Black Agenda Report og gengives i vid udstrækning andre steder.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
