Folkering om Christiansborg
Kampene i Champions League i fodbold har vist nogle store overraskelser for mange.
Den for mange ukendte fodboldklub Sherif Tiraspol har vundet sine to første gruppekampe over så store og stærke klubber som Shakhtar Donetsk fra Ukraine og Real Madrid fra Spanien. Især sejren over Real Madrid har været overraskende for mange.
De politiske problemer i Moldova og Ukraine gør det vanskeligt for Moldova at udvikle sin økonomi, og landet regnes for et af Europas fattigste lande.
Klubben Sherif Tiraspol er temmelig ukendt for de fleste. Ikke mindst fordi klubben kommer fra et land, som officielt ikke eksisterer, nemlig den selvudråbte republik Pridnestrovia, der er det russiske navn, som betyder Landet på Dnestrs bred, eller Transnistrien, som er det rumænske navn, som betyder Landet på den anden side af Dnestr.
Bessarabien – et grænseområde
Dnestr er den store flod, som danner grænsen mellem Moldova og Ukraine, og som historisk definerer grænsen til det område, som russerne kalder Bessarabien, og som selv definerer sig historisk som Moldavien.
Dette område af Europa har altid været et grænseområde mellem de forskellige stormagter, som har kæmpet om magten i Østeuropa.
Det ottomanske imperium eller Tyrkiet, som de fleste siger i dag. Det Russiske imperium, som opbyggedes af Peter den Store og senere Katharina den Store. Østrig-Ungarn og den såkaldte Gyldne Horde, som var arvtagerne til Djengis Khans mongolske rige.
Moldavien
Omkring år 1500 skabte den moldaviske nationalhelt og helgen Stefan cel Mare (den Store) et fyrstendømme, som gennem en række slag mod ottomanerne fik anerkendelse som vasalstat, og for moldaverne har dette været stærkt medbestemmende for deres selvopfattelse.
Fyrstendømmet Moldavien dækkede dels det nordlige område i vore dages Rumænien og dels området mellem floden Prut og floden Dnestr.
Det politiske klima i Moldova er i høj grad præget af diskussionen om, hvorledes man kan opnå medlemskab af EU og eventuelt NATO.
Napoleonskrigene medførte store forandringer i Europa. Blandt andet fik Rusland som en del af Freden i Tilsit i 1807 frie hænder til af føre krig mod Tyrkiet, og i 1812 erobrede Rusland området mellem Prut og Dnestr, som man kaldte Bessarabien.
Området forblev under russisk kontrol indtil den russiske revolution i 1917, hvor den unge sovjetstat måtte afgive området som en del af fredsslutningen med centralmagterne i 1917.
Rumænien indlemmede området i Rumænien i 1920, hvilket af Sovjetunionen blev opfattet som en besættelse.
En del af Sovjetunionen
Her står Lenin stadigvæk på sin piedestal.
Foto: Oluf Nielsen
I 1940 fremsatte Sovjetunionen et ultimatum overfor Rumænien om overgivelse af Bessarabien, og efter en dags betænkningstid overgav Rumænien Bessarabien til Sovjetunionen.
Efter nederlaget sluttede Rumænien fred med Sovjetunionen og afgav Bessarabien, som nu blev en del af Sovjetunionen, nu som en af de 15 sovjetrepublikker, den Moldaviske, Socialistiske Sovjetrepublik med hovedstaden Кишинёв (Kisjinjov) på russisk. Chisinau på rumænsk.
I tiden frem til Sovjetunionens sammenbrud udviklede man i overensstemmelse med planøkonomien Moldova som et landbrugsområde. Man dyrkede især vin og andre fødevarer i områderne vest for Dnestr-floden, og i områderne øst for floden udvikledes industri.
Mange russere og ukrainere flyttede til de nye industriområder, og befolkningen var overvejende russisk, mens man i den vestlige del af Moldova var mere orienteret mod Rumænien.
Sovjetunionens sammenbrud
Efter Sovjetunionens sammenbrud opstod der i Rumænien et ønske om, at Moldova og Rumænien skulle slutte sig sammen. Opfattelsen var, at man delte kultur og sprog, og at der var historiske grunde til dette.
Disse forslag vakte stor modvilje i områderne øst for Dnestr, hvor befolkningen var russisktalende og følte sig mere som russere. Konflikten udviklede sig voldeligt, og en egentlig borgerkrig opstod i 1991 med mange hundrede døde til følge.
Efter drøftelser i FN’s Sikkerhedsråd besluttedes det, at russiske tropper dannede en fredsbevarende styrke og gik ind og standsede konflikten.
I området øst for Dnestr skabte man herefter Den Pridnestroviske Moldaviske Republik, som kun anerkendes af nogle få lande, Abkhasien, Artsakh og Sydossetien. I praksis anerkendes landet også af Rusland, selv om russerne ikke anerkender landet officielt.
Foto: Oluf Nielsen
De russiske styrker er fortsat i området og kontrollerer freden, men formelt er borgerkrigen ikke slut. FN presser på, for at Pridnestrovia og Moldova skal forhandle sig frem til en fredelig ordning på problemerne, men forhandlingerne skrider meget langsomt.
Der tales om, at forhandlerne nyder den privilegerede tilværelse i Doha, hvor forhandlingerne foregår, så meget, at de reelt ikke er interesserede i at finde løsninger, som kan afslutte konflikten.
Imens finder folk på praktiske løsninger på de mange problemer og uoverensstemmelser, og i det daglige lever man sammen.
- Indbyggere: 2,6 millioner
- Hovedstad: Chişinău
- BNP: 4551 dollar per indbygger i 202
- 56,9 procent af befolkningen bor på landet.
For eksempel ser man overalt i Moldova biler med nummerplader fra Pridnestrovia, hvor bilerne er billigere, fordi der ikke betales nogen særlig høj skat i Pridnestrovia. Et par store vandkraftværket ved Dnestr-floden drives af Pridnestrovia og leverer en stor del af elektriciteten i Moldova.
I praksis har et par gamle KGB-officerer dannet et firma, Sherif, som opererer i landet, som om der var tale om ét firma. Alle forretninger, benzinstationer restauranter og så videre er ejet af Sherif, og også fodboldklubben i den største by, Tiraspol, ejes af Sherif.
Moldovas fodboldforbund anerkender klubben, og Sherif Tiraspol er ofte vinder af det moldoviske fodboldmesterskab, og derfor er klubben også Moldovas repræsentant i Champions League i fodbold.
Vanskelig økonomi
Moldova er et af Europas fattigste lande. Omstillingen fra sovjetisk planøkonomi til europæisk markedsøkonomi har været smertelig.
Ved Sovjetunionens sammenbrud forsvandt en stor del af Moldovas udenrigshandel, som i sovjettiden var rettet mod især Rusland og Ukraine.
Foto: Oluf Nielsen
Det var vanskeligt for Moldova at finde markeder i et EU, som nok var sympatisk indstillet overfor den unge stat, men som reelt ikke støttede udviklingen i Moldova særligt meget.
Situationen i Moldova var desuden præget af en omfattende korruption, og i lighed med situationen i Rusland og de andre tidligere sovjetstater foregik der en omfattende udnyttelse af situationen fra en gruppe af de såkaldte oligarker.
En af disse, Vlad Filat, blandede sig i en årrække i udpræget grad i regeringen af Moldova gennem et parti, som fra 2009 til 2013 regerede Moldova.
I de første år efter etableringen af republikken Moldova blev landet regeret af kommunisten Vladimir Voronin, som samarbejdede med Vlad Filats parti Moldovas Demokratiske Parti. I perioden var Moldova det eneste land i verden, hvor et demokratisk valgt kommunistisk parti havde flertal.
Det politiske klima i Moldova er i høj grad præget af diskussionen om, hvorledes man kan opnå medlemskab af EU og eventuelt NATO.
Læs også
I øjeblikket synes der at være en regering, som ønsker, at landet skal bevæge sig i retning af et EU-medlemskab, men det er tvivlsomt, om EU vil acceptere et medlemskab, så længe konflikten med Pridnestrovia ikke er løst. Der er næppe heller tvivl om, at problemerne i nabolandet Ukraine påvirker vurderingerne i EU.
Rusland ser helt sikkert Moldova som en del af sin interessesfære, og det er tvivlsomt, om Rusland vil acceptere Moldova som en del af EU og i hvert fald næppe som medlem af NATO.
De politiske problemer i Moldova og Ukraine gør det vanskeligt for Moldova at udvikle sin økonomi, og landet regnes for et af Europas fattigste lande.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
