Læserbrev
En europæisk statsleder, som er kritisk over for EU’s oprustningsinitiativer, som omtaler Israels handlinger i Gaza som folkedrab, og som ser NATO som en årsag til – og ikke løsning af – internationale væbnede konflikter.
Det lyder næsten som fiktion, men det er realiteten i Irland nu. Fredag den 24. oktober vandt den partiuafhængige, støttet af den irske venstrefløj, Catherine Connolly det irske præsidentvalg med 63 procent af stemmerne, den højeste andel siden embedet som præsident blev etableret i 1938.
Connolly, som har været medlem af det irske parlament siden 2016 og næstformand for samme parlament siden 2020, blev nomineret til præsidentposten af blandt andre det irske republikanske parti Sinn Fein, Labour-partiet, det socialdemokratiske parti og den trotskistiske alliance People Before Profit.
Den irske præsident har ingen direkte indflydelse på den politik, som regeringen i landet vælger at føre, men er stadig en vigtig symbolsk position. I forbindelse med sin sejr sagde Connolly blandt andet:
– Jeg vil være en stemme for fred og irsk neutralitet.
Et Irland for fred
Og netop fokus på fred har været centralt i både præsidentvalget og i tiden som parlamentsmedlem for Connolly. Hun har tidligere talt for at løfte sanktioner på Syrien, da det stadig var under præsident Al-Assads styre, samt kritiseret NATO’s ekspansion.
Hun fordømmer Ruslands invasion af Ukraine som værende i strid med folkeretten, men påpeger, hver gang emnet diskuteres, at NATO også spiller en rolle i at have opildnet krigen, der nu foregår i landet.
– NATO’s krigsmageri og eskalering af konflikt over en lang årrække er en klar modsætning til forhåbningen om fred i alle dele af verden, sagde hun blandt andet til The Irish Times.
Også EU’s massive oprustning er blevet kritiseret af den nyvalgte præsident. Hun har kaldt Unionens oprustningsplaner for “imperialistiske” og fastholder, at Irland skal være et neutralt land, der ikke opruster hovedløst, og at de principper skal landet også kæmpe for i EU.
Irland har et særligt ansvar for at være en stemme mod undertrykkelse og for fred, når vi har den historie, som vi har.
Catherine Connolly, nyvalgt præsident for Irland
Derfor er hun imod EU-projektet “RearmEurope”, som vil bruge mange milliarder euro på oprustning. Til BBC sagde Connolly, at de penge var bedre brugt på velfærd frem for våben. Hun påpeger også, at det primært er våbenvirksomheder, der står til at drage fordel af oprustningen, ikke befolkningerne i EU.
– Det militærindustrielle kompleks er ikke en vej til at opnå fred. Milliarderne til dem betales ved at skabe mere fattigdom og gøre verden til et mere usikkert sted, sagde hun til et vælgermøde i september.
Kritikken af det militærindustrielle kompleks har også ledt til, at hun til The Irish Times har udtalt, at “Irland ikke skal stole på Frankrig, Storbritannien og USA”, da deres våbenindustrier står til at tjene stort på oprustningen.
Vestens hykleri i Palæstina
Et andet aspekt af Catherine Connollys kampagne, som har tiltrukket sig opmærksomhed, har været hendes konsekvente brug af ordet “folkedrab” i omtalen af Israels handlinger i Gaza. Hun har også i det irske parlament kaldt Israel for en “terrorstat”.
I et interview med Virgin News forklarede hun, at Irland har et særligt ansvar for at være solidariske med palæstinenserne, da også irerne har oplevet, hvad det vil sige at være under besættelse.
– Vi var under britisk besættelse i flere hundrede år, vi led under en hungersnød, som dræbte og fordrev store dele af vores folk. Derfor har Irland et særligt ansvar for at være en stemme mod undertrykkelse og for fred, når vi har den historie, som vi har, sagde hun.
Hun støtter også stærkt op om den såkaldte “besatte områder”-lov, som blev fremsat i det irske parlament første gang i 2019, og som stadig debatteres. Loven vil forsøge at bandlyse irsk import af alle varer produceret i ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred.
Catherine Connolly vil dog gå skridtet videre og mener, at loven skal stoppe al handel med Israel, både med hensyn til forbrugsvarer og services.
– Ud over det handler vi med Israel gennem EU, og det er frastødende, at der derigennem fortsat handles med en stat, som begår folkedrab, har den nyvalgte præsident udtalt.
Symbolsk, men vigtig
Selvom præsidentposten i Irland i høj grad er en symbolsk stilling uden megen reel magt over politikken i landet, kan den stadig bruges på forskellige måder. Blandt andet er præsidenten Irlands ansigt udadtil, for eksempel i forbindelse med statsbesøg eller udtalelser om Irlands position i verdenspolitikken.
BBC beskriver posten som værende “begrænset i sin magt, men meget markant i sin indflydelse”.
Og den platform har Catherine Connolly tænkt sig at bruge netop til at influere den irske regering. Ud over irsk neutralitet, fred og folkedrabet i Gaza understregede hun i sin sejrstale, at også emner som klimaforandringer er noget, som hun vil sætte fokus på gennem sit præsidentskab.
Catherine Connolly indsættes officielt som præsident den 11. november og sidder derefter syv år frem til 2032.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
