Sveriges socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven kastede i går håndklædet i ringen og overlod til formanden for den svenske Riksdag at afsøge mulighederne for at danne en ny regering.
Stefan Löfven blev som den første statsminister nogensinde fældet af et mistillidsvotum i Riksdagen mandag den 21. juni. 181 stemte for, 109 stemte imod, mens 51 undlod at stemme.
Hvis udredningens forslag bliver gennemført, vil det føre til mere magt til husejerne, hvor den, der kan betale mest, får lejligheden.
Marie Linder, formand for Hyresgästforeningen
Löfven har brugt den seneste uge på at finde en løsning på den svenske regeringskrise, men altså uden held.
Det, der fældede Stefan Löfvens mindretalsregering, er en udredning, der slår til lyd for at indføre fri huslejefastsættelse i alt nybyggeri af lejeboliger fra 2022.
Spørgsmålet om fri huslejefastsættelse er punkt 44 i regeringsgrundlaget – den såkaldte januaraftale, der i alt indeholder 73 punkter. Aftalen er indgået mellem de to regeringspartier Socialdemokratiet og Miljöpartiet samt de to borgerlige partier Centerpartiet og Liberalerne.
Systemskifte i svensk boligpolitik
Forslagene i udredningen, der blev fremlagt den 4. juni, har udløst stor kritik fra blandt andet lejernes organisation Hyresgästforeningen, som kalder forslaget for et systemskifte i svensk boligpolitik.
Udredningen vil nemlig markedsgøre huslejen og lade husejere selv fastsætte huslejen – foreløbigt i nybyggeri efter 2022.
– Hvis udredningens forslag bliver gennemført, vil det føre til mere magt til husejerne, hvor den, der kan betale mest, får lejligheden. Det er tydeligt, at husejernes fortjeneste vejer tungere end lejernes tryghed i udredningens forslag, siger Marie Linder, der er formand for Hyresgästforeningen.
– Udredningen konstaterer selv, at hvis lejeren i diskussionen med udlejeren ikke vinder gehør for sit standpunkt om, at lejen er for høj, må lejeren enten indgå en aftale med den krævede husleje eller vælge en alternativ bolig, tilføjer Marie Linder.
Udredningen foreslår, at efter et års leje i nybyggeri kan udlejeren hæve huslejen svarende til det almindelige forbrugerprisindeks KPI. Lejen kan også stige yderligere, hvis lejligheden ligger i et attraktivt område.
Ifølge Hyresgästforeningen er lejen for en nybygget lejelejlighed på 60 kvadratmeter i Stockholms indre bydele 15.000 svenske kroner om måneden. Hvis udredningens forslag bliver vedtaget, kan huslejen ifølge KPI stige med 3600 svenske kroner per år. Ydermere vil udlejernes incitament til at forbedre og vedligeholde lejlighederne forsvinde, vurderer Hyresgästforeningen.
– I dag er det sådan, at huslejeforhøjelser påvirkes af, hvor godt husejeren tager hånd om sine ejendomme og lejere. Med dette system forsvinder incitamentet for at være en god udlejer, eftersom huslejeforhøjelserne i stedet skal følge KPI, forklarer Erik Elmgren, der er forbundschef i Hyresgästforeningen.
Vänsterpartiet vil igen støtte Löfven
Regeringskrisen blev udløst af Vänsterpartiet, der har været parlamentarisk støtteparti for regeringen, men uden at være med i Januaraftalen, og på trods af de fire partier bag aftalen er enige om, at “denne aftale betyder, at Vänsterpartiet ikke vil få indflydelse på den politiske retning i Sverige i den kommende embedsperiode”, som det formuleres i aftalen.
Partiet har siden aftalens indgåelse stået fast på, at det ikke ville acceptere en markedsgørelse af fastsættelsen af huslejerne.
Nu skal Riksdagens formand, Andreas Norlén, undersøge mulighederne for en ny regering blandt Riksdagens partier.
Löfven sagde i går ifølge SVT, at han stiller sig til rådighed som leder af en ny regering, men et af de borgerlige partier bag Januaraftalen, Liberalerne, meddelte allerede i sidste uge, at det ikke vil støtte en en ny Löfven-regering, men vil støtte en ren borgerlig regering.
Vänsterpartiet stiller derimod gerne op for en ny Löfven-regering. Det meddelte partiets formand, Nooshi Dadgostar, der selv trådte sine politiske barnesko i den almennyttige boligsektor.
Hvis Andreas Norlën også må kaste håndklædet i ringen, skal der udskrives valg – godt et år før det næste ordinære valg. Bliver det tilfældet, skal svenskerne både til valg i år og i 2022.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
