Kronik
Krigen i Syrien nåede et foreløbigt højdepunkt søndag, da præsident Assad frasagde sig magten og flygtede til Rusland, hvor han har fået asyl. De syriske oprørsmilitser har stort set ingen modstand mødt fra den syriske hær, siden de i sidste uge indtog storbyen Aleppo i nord, og sidder nu på halvdelen af landet, herunder hovedstaden Damaskus.
To store militser stod bag oprøret. Det drejer sig om HTS – der på dansk står for Levantens Befrielsesfront. Den anden er SNA, den Syriske Nationale Armé. Som tidligere beskrevet i Arbejderen er de to militser udtryk for et kompliceret sæt af interesser med både regionale og geopolitiske tråde.
Situationen i Syrien udvikler sig hurtigt, og der er på nuværende tidspunkt stadig mange ukendte faktorer og bevæggrunde. Arbejderen forsøger her at danne et overblik over, hvad vi ved.
Hay’at Tahrir al-Sham
Den dominerende milits kalder sig Hay’at Tahrir al-Sham. På dansk er det Levantens Befrielsesfront; ordet levanten kan også oversættes med navnet Syrien. Gruppen formedes som en del af først ISIS, så terrornetværket Al Qaeda, da krigen i Syrien startede med et oprør i 2011. Oprøret i 2011 opstod på baggrund af utilfredshed med planer om at privatisere vandforsyningen, men udviklede sig til en krig med geopolitiske tråde.
Frontmanden i HTS hedder Abu Mohammad al-Jolani. Under hans ledelse gjorde gruppen sig i 2016 uafhængig af Al Qaeda, dannede en front med navn Jabhat Al-Nusra, der i 2017 så blev til fronten HTS. Den konservative amerikanske tænketank Center for Strategic & International Studies har lavet en detaljeret oversigt over de mange grupper, der gennem tiden har været med under skiftende navne.
Der gik ikke mange timer, fra den syriske regering søndag faldt, til Israel rykkede længere ind i Syrien.
Fælles for de mange fronter er en reaktionær ideologi formet over politiseret islamisme. Bevægelsen er klassificeret som terrorister af både FN samt USA og andre vestlige lande. Frontfiguren al-Jolani bedyrer nu i vestlige medier, som britiske Sky News, at hans gamle radikale jihadisme skal erstattes af et land med plads til minoriteter og fred med nabolandene.
Den tyrkiske forbindelse
Side om side med HTS er den Syriske Nationale Armé, SNA. Det er en milits med tætte forbindelser til Tyrkiet. SNA gik gennem Tyrkiets selvbestaltede – og i international ret ulovlige – sikkerhedszone, der dækker grænsen til det nordlige Syrien i op mod 40 kilometers dybde, da oprøret blev indledt den 27. november i år.
SNA er en forsamling af mange forskellige grupperinger. En del af dem er formet af arabiske eller turkmenske etniske grupper. Turkmenerne er et mindretal, der tilhører det tyrkiske sprogområde. Tyrkiet har siden 2014 støttet turkmenerne og ladet den fascistiske organisation De Grå Ulve træne dem militært.
Under krigen i Syrien bekæmpede SNA både jihadisterne i ISIS, men også de kurdiske militser under YPG, der gik op imod ISIS. Den tyrkiske sikkerhedszone i Syrien med navn “Operation Eufrat Skjold”, efter den flod der binder Irak, Syrien og Tyrkiet sammen, blev oprettet for at bekæmpe de kurdiske militser. YPG har kontrol over en egen del af Syrien.
I den sydlige del af Syrien er der fortsat områder, hvor ISIS sidder på magten, efter at deres styre i store dele af både Syrien og Irak blev nedkæmpet af Assad-regeringen og dens iranske, libanesiske og russiske allierede i 2019. USA benyttede søndag aften lejligheden til at angribe en række angivelige ISIS-mål i Syrien med både strategiske og taktiske bombefly.
Israel besætter land
Også Israel ser øjensynligt muligheder. Der gik ikke mange timer, fra den syriske regering søndag faldt, til Israel rykkede længere ind i Syrien. Israels premierminister Netanyahu beordrede besættelsesmagten til at rykke ind i en de-militariseret bufferzone, der siden 1974 har ligget mellem det israelsk besatte Golan og resten af Syrien.
Ifølge det israelske medie Haaretz, skal den israelske hær skyde på alle, der nærmer sig området. Israelske styrker blev ved samme lejlighed beordret til at angribe alle forsøg på at overføre våben fra Syrien til Libanon, uagtet den formelle våbenhvile i Libanon.
Et andet israelsk medie, Times of Israel, offentliggjorde den 6. december et interview med en unavngiven leder af de syriske oprørere. Ordene varsler ilde for Libanon.
– Vi er åbne over for venskab med alle i regionen – herunder Israel. Vi har ikke andre fjender end Assad-styret, Hizbollah og Iran, sagde den anonyme talsmand til avisen. Talsmanden bad samtidigt Israel om hjælp og takkede for de israelske angreb mod Hizbollah.
Et hårdhændet styre
Hverken HTS eller de andre grupper har konsolideret magten over Syrien. USA har fortsat tropper ulovligt i landet, og både Israel og Tyrkiet kan udvide deres besatte områder. Tilbage er spørgsmålet om, hvordan livet bliver for den – hårdt prøvede – syriske befolkning.
Abu Mohammad al-Jolani har før stået i spidsen for et opbygge et samfund i Syrien. I 2015 tog hans daværende gruppe al-Nusra kontrol med Idlib-provinsen. Patrick Paulov var dengang udlandsredaktør på den svenske avis Proletären. Han minder i en nyhedskommentar om det regime, som han afdækkede gennem en række interviews med syrere, der flygtede fra provinsen.
– Da Jabhat al-Nusra sammen med flere mindre grupper i 2015 tog kontrollen med Idlib-provinsen i det nordvestlige Syrien, indførte de et hårdhændet styre med sharialov, religiøst politi, forfølgelse af minoriteter og rekruttering af børnesoldater, skriver Patrick Paulov.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
