Vinterpause i overenskomstkonflikt
Perus nyvalgte regering trækker Peru ud af Lima-gruppen, der er opkaldt efter hovedstaden i Peru. Det sker efter Pedro Castillo fra det socialistiske parti Perú Libre vandt parlamentsvalget i det latinamerikanske land.
I 2017 blev Lima-gruppen ifølge TeleSur dannet af “Konservative politikere og tidligere præsidenter” for en række primært latinamerikanske lande, og gruppen har siden varetaget USA’s interesser i Latinamerika.
Perus socialistiske regering ønsker ikke at være en del af Lima-gruppen, der med opbakning fra USA har støttet oppositionen i Venezuela i forsøgt at vælte Venezuelas regering, som ledes af Nicolás Maduro fra det socialistiske parti PSUV.
Fremfor at være medlem af Lima-gruppen, ønsker Perus regering nu at styrke forholdet i latinamerikanske fællesskaber, der modsætter sig USA’s politiske og økonomiske indflydelse i regionen.
USA’s interesser
Lima-gruppen blev dannet af 12 amerikanske lande inklusive Argentina, Brasilien, Colombia, Canada, Mexico og Peru. Senere tilsluttede fem lande sig gruppen herunder Bolivia, som på daværende tidspunkt blev ledet af højrefløjens kupmager Jeanine Añez.
Både USA og EU støtter Lima-gruppen, der anklager Venezuelas præsident Maduro for valgsvindel og udelukker Venezuelas regering fra fællesskabet. I 2019 valgte Lima-gruppen i stedet at inkludere den venezuelanske oppositionsleder Juan Guaidó, der har udråbt sig selv til Venezuelas præsident.
I modsætning til FN, der anerkender Maduros valgte regering, har USA og EU begge anerkendt Guaidó som præsident for en selverklæret overgangsregering i Venezuela. Ifølge Reuters trak EU dog sin anerkendelse af Guaidó tilbage den 6. januar, men USA mener fortsat, at han er Venezuelas præsident.
Verdens største oliereserver ligger i Venezuela, hvor oliesektoren er nationaliseret og styret af staten. Det ønsker USA og Guaidó at lave om på ved at privatisere sektoren og åbne op for multinationale firmaer. Hvis USA og deres allierede skulle lykkes med privatiseringen, ville det være godt for USA’s økonomi, mente John Bolton, da han var USA’s nationale sikkerhedsrådgiver.
– Økonomisk set ville det gøre en stor forskel for USA, hvis vi kunne have amerikanske firmaer, der investerede i og producerede oliekapaciteterne i Venezuela, sagde Bolton ifølge Reuters.
Lima-gruppen uden Lima
Den 19. juli blev det bekræftet, at venstrefløjskandidaten Castillo havde vundet Perus parlamentsvalg for det socialistiske parti Perú Libre. Ni dage senere blev Castillo svoret ind som præsident for det latinamerikanske land.
Castillo var gået til valg med løfter om at løsrive Peru fra USA’s indflydelse ved blandt andet at udvise USA’s bistandsprogram USAID, der anklages for at tilskynde regimeskifte i flere lande. Desuden ønskede Castillo at “deaktivere” Lima-gruppen, oplyser det peruvianske dagblad Gestión.
Hector Béja, Perus udenrigsminister, understreger, at Perus regering vil bidrage til “forståelse for de forskellige politiske tendenser, der eksisterer i Venezuela, uden at gribe ind i deres interne politik”, skriver netmediet Pledge Times.
Ved at melde sig ud af Lima-gruppen tilslutter Peru sig Argentina, Mexico og Bolivia, der også har forladt gruppen, blandt andet fordi gruppen valgte at inkludere den selvbestaltede venezuelanske præsident Guaidó.
Desuden trådte Saint Lucia ud af Lima-gruppen få dage efter Peru, da Alva Baptiste, østatens udenrigsminister, beskrev gruppen som “en moralsk forladt desmerdyr-bande”. Det oplyser den bolivianske radiostation Kawsachun News.
I alt har fem lande altså nu valgt at forlade Lima-gruppen.
Vil styrke CELAC og UNASUR
Fremfor at være medlem af Lima-gruppen har Perus socialistiske regering gjort det klart, at Peru ville styrke relationerne i Fællesskabet for Latinamerikanske og Caribiske Stater (CELAC).
CELAC blev dannet i 2011 og er en regional blok bestående af 32 lande i Latinamerika og Caribien inklusive Cuba og Venezuela, der begge er underlagt sanktioner fra USA.
Ved dannelsen beskrev det uruguayanske nyhedsbureau MercoPress CELAC som et resultat af “årtiers forsøg på at udbrede den kontinentale integration i Amerika og mindske USA’s overvældende indflydelse på politik og økonomier”.
Foruden at styrke CELAC vil Peru nu genindmeldes i den regionale organisation UNASUR, som ifølge Reuters blev oprettet i 2008, da Latinamerikas lande så flere venstrefløjspartier komme til regeringsmagten.
I 2018 valgte halvdelen af UNASUR’s medlemmer inklusive Peru at suspendere deres medlemskaber, efter at højrefløjen havde genvundet magten i de respektive lande.
Men med en nyvalgt socialistisk regering er Peru nu også parat til at blive genintegreret og styrke forholdet mellem medlemmerne af UNASUR, der i dag består af Bolivia, Venezuela, Guyana og Surinam.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
