anmeldelse
I alt 3500 lærere i de ældste klasser og på flere af landets gymnasier har nedlagt arbejdet. I næste uge slutter yderligere 3000 lærere fra de laveste klassetrin i skolen sig til strejken.
Grunden til strejken, der omhandler hele Norge bortset fra Oslo Kommune, er, at lærerne mener, at de får for lidt i løn.
Vi er løntabere i kommunerne, hvert femte lærerårsværk er uden læreruddannelse, for mange lærere stopper i faget, og for få søger ind på læreruddannelsen, lyder det fra de strejkende.
Bred opbakning
Strejken er organiseret af Utdanningsforbundet, der med over 190.000 medlemmer er Norges næststørste fagforbund, som har fået støtte fra to mindre lærerforbund, skriver det danske fagblad Folkeskolen.
Også forældrene til børnene i skoler og på gymnasier har vist forståelse for strejken. En undersøgelse gennemført sidst i august viste, at 70 procent af nordmændene støtter strejken “i stor grad eller i nogen grad”. Et repræsentativt udvalg på 1040 personer fra hele landet deltog i Respons-spørgeundersøgelsen.
Illustration: Utdanningsforbundet
Ifølge forbundsformand for Utdanningsforbundet, Steffen Handal, har forbundet rettet kontakt til forligsmanden, men foreløbig har det ikke givet resultat.
– Vi kommer til at fortsætte strejken, indtil vi har fået en bedre løsning for lærerne på plads, siger han i en pressemeddelelse.
Ingen vilje fra arbejdsgiverne
Hidtil har strejken kun omfattet udskoling og gymnasieniveau, mens man har skånet det, der i Norge kaldes ‘barneskolen’, samt daginstitutionerne, hvis personale også har titlen som lærere.
Men det nye strejkeudtag fra på tirsdag rammer også undervisningen af de yngste elever. Kun de børn, der starter i skole, er ikke omfattet af konflikten.
Utdanningsforbundet erkender, at tusindvis af elever er berørt.
– Men jeg registrerer ingen vilje fra arbejdsgiverne i KS til at komme os i møde, siger Steffen Handal.
KS står for Kommunenes Sentralforbund og er kommunesektorens organisation. Det er landets største arbejdsgiver. Dets formand er Gunn Marit Helgesen fra det konservative parti Høyre.
Steffen Handal kritiserer, at KS bruger tid og kræfter på at “bortforklare fakta” og bagatellisere værdien af læreruddannelsen.
Foto: Rikke Bjurstrøm/Utdanningsforbundet/CC 3.0
Han tilføjer, at Norges officielle lønstatistik (TBU) viser, at lærerne de seneste seks år har været løntabere i kommunerne. Desuden er næsten hvert femte lærerårsværk uden læreruddannelse.
Utdanningsforbundet skriver:
“For sjette år i træk har lærerne haft en lavere lønstigning end de øvrige ansatte i kommuner og amter. Det sker, samtidig med at lærermanglen er kritisk. Næsten hver femte, der arbejder som lærer i skolerne, mangler læreruddannelsen, viser tal fra Norges Statistik”.
“Mest af alt vil vi gerne stå i klasseværelset”
Men KS mener, at de er kommet med et forslag, der kan løse “hårdknuden” op.
– Vi har præsenteret et konkret forslag til løsning på strejken på et møde onsdag formiddag, siger KS’ forhandlingsleder Tor Arne Gangsø i en pressemeddelelse.
Hvad forslaget går ud på er ikke kendt i offentligheden. Men Tor Arne Gangsø mener, at lærerne skal besinde sig.
– Optrapningen vil få store negative konsekvenser for endnu flere elever, som mister undervisning og en normal skolehverdag. Det er et stort ansvar, som Utdanningsforbundet tager på sig, siger han.
“Mest af alt vil vi gerne stå i klasseværelset, men vi har ikke andet valg end at strejke. Når lærerne taber i lønkampen for sjette år i træk, må vi sætte foden ned. Vi havde ikke noget valg”, lyder svaret fra Utdanningsforbundet.
Til eleverne og forældrene har forbundet et budskab:
“Efter flere år med en pandemi, der har ramt mange studerende hårdt, var det et stort skridt for os at strejke. Vi har fuld forståelse for, at det stiller mange elever og forældre i en krævende situation, og det er dybt beklageligt”.
Utdanningsforbundet kræver en ny kurs for lærerområdet.
“Vores lange uddannelse og brede kompetence er så lavt værdsat, at vi kæmper med at rekruttere og fastholde lærere. 40.000 med læreruddannelse arbejder i dag ikke i skolerne. Antallet af ansøgere til læreruddannelserne falder for tredje år i træk. Og 16.400 på skolerne mangler godkendt læreruddannelse”, fortsætter forbundet, som opfordrer til solidaritet med de norske lærere.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
