LFS til repræsentantskabsmøde
Tyskland har gennem store dele af historien stået som uovertruffen drivkraft i EU’s økonomi. Men billedet af den stærke tyske økonomi er ved at ændre sig drastisk, da den nu har udsigt til at skrumpe for andet år i træk.
Volkswagen undskylder sig med, at det koster mellem 25 og 50 procent mere at bygge en bil i Tyskland end andre steder.
Ganske vidst opjusterede den tyske økonomiminister Robert Habeck tallene for tredje kvartal 2024, så de med en vækst på 0,2 procent lige netop undgår den tekniske term recession. Men tysk økonomi har stort set ikke rykket sig de sidste fire år, og inflationen stiger mere end forudset.
Situationens alvor afspejles i, at regeringen i Tyskland er kollapset, fordi regeringspartierne ikke har kunnet nå til enighed om, hvordan de skulle tackle krisen, der har rystet landets fundament. Levestandarden er styrtdykket, tusindvis af arbejdere risikerer at miste jobbet, da fabrikker varsler lukning, og i flere delstater stormer højrefløjen frem.
Energichok
Tysklands økonomiske krise er blevet værre, efter Rusland siden 2022 har ført krig med Ukraine. Men den bærende årsag til den historiske krise, som Tyskland befinder sig i, bliver ofte forsimplet i mainstreammedier. Her kan det lyde som om, at det er selve den russiske invasion af Ukraine, der har skabt den økonomiske krise i Tyskland.
Eksempelvis skriver The Guardian:
“Energichokket forårsaget af Ruslands invasion af Ukraine har ført til det største kollaps i den tyske levestandard siden Anden Verdenskrig.”
Sandheden om energichokket er dog en del mere nuanceret. Prisen på både olie og i særdeleshed gas eksploderede i 2021 og var med til at skabe høj inflation og fald i reallønnen i EU og USA.
Tyskland importerer fortsat gas fra Rusland. Den kæmpe prisstigning fra 2021 var – stort set – normaliseret i foråret 2023. Gaspriserne har været stabile de sidste 18 måneder. Men prisen på transport af olie og gas er noget andet. Og det har meget at gøre med Vestens svar på invasionen af Ukraine.
Sanktion på russisk olie
EU indførte sanktioner mod russisk olie efter den russiske invasion i februar 2022. Sanktionerne kom i form af et prisloft, der satte afregningen under den gennemsnitlige verdensmarkedspris – på al olie som blev transporteret på tankskibe, ejet eller forsikret i EU og USA. Olien kunne fortsætte, men med lavere fortjeneste for Rusland.
Det førte til, at Rusland i stort omfang solgte olie til lande som Indien og Tyrkiet via rørledninger, hvorpå de to lande solgte den videre til normal pris. Men den olie havner ikke nødvendigvis i EU eller Tyskland og slet ikke som en fast og forudsigelig ressource med lav transportomkostning.
Det gav USA muligheden for forsyningssikkerhed til EU via olie på amerikanske tankskibe, produceret ved ekstremt miljøskadelig fracking. Og de tyske energipriser står til at stige yderligere. Russisk olie og gas fra rørledningerne blev betalt over langsigtede kontrakter og havde lave leveringsomkostninger. Råstoffer sejlet fra USA har langt højere transportomkostninger.
Ingen sanktion på gas
Tyskland producerer en anselig del af sin elektricitet og varme ved at brænde naturgas. EU indførte ikke sanktioner på russisk gas. Men russiske banker blev sanktioneret og internationale overførsler lukket ned. Det fik Rusland til at stille krav om betaling i rubler på konti i en russisk bank snarere end euro eller dollars. Da Tyskland nægtede, holdt Rusland sig til kontrakten, men stoppede samtidigt de mange supplerende leverancer, som Tyskland havde vænnet sig til.
Formelt stoppede Tyskland import af gas – i gasform via rørledninger – fra Rusland i august 2022. Men Tyskland fortsætter import af russisk gas i flydende form, LNG, dels direkte via fire nybyggede flydeterminaler, dels via rør fra Belgien og Holland (26 og 22 procent af samlet import), der sender russisk LNG videre fra lokale havne.
Som med olien, så med naturgassen, hvad enten det er som gas eller flydende form. USA øger produktionen via fracking og sejler den til EU. Gasprisen er den samme. Men prisen for transport er mange gange højere, når den sejles og frackes, og den regning ender hos Tyskland.
Volkswagen lukker fabrikker i Tyskland
Den tyske bilgigant Volkswagen varslede i oktober lukning af tre fabrikker i Tyskland. Udmeldingen kommer midt under overenskomstforhandlingerne, hvor fabriksejerne benytter lejligheden til at kræve ti procent lønnedgang for arbejderne. Der ud over opsagde de tidligere på året en årtier lang aftale om jobsikkerhed med de tyske fagforeninger.
Planen om at lukke de tre fabrikker – koncernen har i alt ti fabrikker i Tyskland og har ikke sat navn på, hvilke der skal lukkes – kommer året efter, at bilgiganten besluttede at investere to milliarder euro i en ny fabrik i South Carolina i USA. Investeringen kommer i den Volkswagen-ejede Scout Motors, der bygger elbiler.
Tallene viser en generel tendens til øgede investeringer fra Tyskland til USA. I 2023 nåede de samlede direkte, tyske investeringer i USA op på 657 milliarder dollars, det højeste tal nogensinde. Tallet er støt vokset siden udgangen af finanskrisen i 2012, hvor det lå på 271 milliarder. Økonomer forventer, at de årlige tyske investeringer i USA i 2025 vil overstige de tilsvarende årlige investeringer i Kina.
Volkswagen undskylder sig med, at det koster mellem 25 og 50 procent mere at bygge en bil i Tyskland end andre steder. En af grundene ligger i, at prisen på energi for fabrikkerne i Tyskland siden udgangen af 2021 har ligget en tredjedel over priserne i USA.
Statsstøtte er dyrt
Også den tyske kemigigant BASF har varslet at lukke to fabrikker i Magdeburg inden udgangen af 2024. Året før begyndte de at bygge ny fabrik i Zhanjiang i Kina for 10 milliarder euro. Planen er, at den kinesiske fabrik skal producere en mere miljøvenlig variant af den ammoniak, som fabrikkerne i Magdeburg forarbejder til kunstgødning.
Sideløbende med lukninger af store fabrikker, er også udenlandske investeringer i nye fabrikker i fokus. Amerikanske Intel har længe haft planer om at bygge en ny fabrik i Magdeburg, hvor 3000 arbejdere skal lave computerchips. Tyske myndigheder tilbød først statsstøtte på 6,8 milliarder euro til de forventede omkostninger på 30 milliarder.
Sidste år lovede Tyskland at øge statsstøtten til 9,9 milliarder euro – mere end 3 millioner euro for hver forventet ansat. Men Intel har alligevel i september i år udsat etableringen med foreløbigt to år. Den tid vil de bruge til at skabe en mere konkurrencedygtig struktur for omkostninger eller med andre ord, lavere udgifter.
Rusland får stædigt skylden
Men medier og politikere fortsætter deres fortælling om, hvorfor økonomien i EU halter. Alfred Kammer, der er chef for den europæiske afdeling i det Internationale Valutafond, IMF, opsummerede holdningen i oktober i år, da han redegjorde for udsigterne for EU’s økonomi.
– Lad mig starte med den generelle påvirkning af Ruslands krig i Ukraine på det europæiske perspektiv. Vi ser på den forventede vækst, det har ikke ændret sig meget i løbet af året. Og den afgørende grund til, at EU kører så dårligt, er i virkeligheden det energichok, som Rusland påtvang, og som EU nu lider under.
I november blev den tyske finansminister Christian Lindner fra det liberale FDP fyret fra regeringen, og partiet trak sig følgende fra koalitionen. Der er udskrevet valg til den 23. februar 2025, et halvt år før planlagt. Uenighederne gik på spørgsmål om nye skattelettelser eller ej samt om, hvorvidt regeringen kan omprioritere i finansloven ved særlove.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
