Den europæiske/danske befolkning har al mulig grund til at frygte for hvad Nato/EU planlægger i Ukraine.
Her på 4-års dagen efter Ruslands “uprovokerede” invasion og efter på bedste paranoia vis at have ekstrapoleret og oppisket en krigsstemning mod Rusland, er regeringen nu i gang med et totalberedskab. Et sådan varsel kunne indikere at Nato/EU planlægger at fremprovokere et russisk modangreb, hvor det af hensyn til landets “sikkerhed” vil gøre Danmark til oplagt bombemål for russisk gengældelse. Det er i den grad de bundkorrupte oprustningskræfter, der påstår, at de tjener befolkningens sikkerhedsinteresser, men som tjener oprustningsindustriens interesser, der har så godt som den totale magt og som er på vej til at manipulere danskerne ind i en Tredje verdenskrig.
I Politiken, som nok sammen med DR og TV-2 er de førende opinionsdannende medier i Danmark, fyger det på såvel leder- som på kommentarplatformen med slagordet slava Ukraini. Udover at slava Ukraini er et nazistisk kampråb, går såvel ledere som kommentatorer behændigt, og som sædvanlig udenom selve krigens kausalitet (årsagssammenhæng).
DE vil for alt i verden give opinionen indtrykket af, at Rusland intervenerede ud af den blå luft, uprovokeret. For at købe et sådan reduktionistisk og monolitisk narrativ, skal man enten være håbløst uvidende om krigens historisk baggrund, dvs. om Nato´s postkoldkrigs ekspansion ind i den eks-sovjetiske sikkerhedssfære, hvor Hviderusland og Ukraine udgør de manglende brikker i Nato´s fulde kontrol over Østeuropa – successivt den konkrete kontekst, dvs. det voldelige magtkup, der fandt sted på Maidan-Pladsen i 2014, hvor Ukraines lovligt demokratisk valgte præsident, Janukovitj blev væltet og et Ruslandsfjendtligt styre i stedet blev indsat – eller ganske enkelt moralsk politisk, og i modstrid med egen selvforståelse, demokratisk korrumperet.
.Ja, ikke nemt når de få kritikere af Ukraine/Nato/EU, der abonnerer på Politiken, får fjernet deres kommentarer – som jeg konstant gør, mens tilhængere af oprustning og krig mod Rusland modsat ikke får deres kommentarer fjernet – uanset hate speech mod Rusland.
Det er så den måde den såkaldte demokratiske debat foregår på under sen-imperialismens totalitarisme.
Fra Frankrig til USA frygter befolkningerne i Vesten, at deres nuværende regeringer og deres politik kun vil forværre vilkårene for de kommende generationer. Det står i skarp kontrast til Kina, hvor et overvældende flertal mener, at deres regering fører en politik, der gør fremtiden bedre for befolkningen.
Det bliver tydeligt i den nyeste udgave af München Sikkerhedsindeks. Det er siden 2021 udgivet som et supplement til sikkerhedsrapporten, der bliver udgivet op til netop sikkerhedskonferencen i München. Siden 2021 har arrangørerne bag konferencen stillet de samme spørgsmål til borgerne i en række lande.
Landene er de store industrilande i G7 (Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA) samt BICS (det vil sige de originale medlemmer af BRIKS, men uden at Rusland får lov at være med).

I Kina mener hele 80 procent af befolkningen, at den førte politik gør livet for de kommende generationer bedre. Kun ni procent frygter, det bliver værre.
Hvor kommer truslerne fra
Sikkerhedsindekset har fokus på en række trusler. Det er alt fra krige og angreb med atomvåben over klimaforandringer og massemigration til handelskrig, økonomisk ulighed og mangel på fødevarer. Folk i de pågældende lande er blevet bedt om at rangere, hvilke trusler de ser som de mest presserende.
Sikkerhedsindekset er udformet som 13 grafiske udtryk, hvor flere af dem viser udviklingen over de seneste fem år. De seneste tal er fra november 2025. På flere af tabellerne bliver svarene fra november 2024 sammenlignet med november 2025.
Også her stikker Kina ud. Der er ikke en eneste af de sammenlagt 31 trusler, hvor kineserne er mere bekymrede end tidligere. Selv når det kommer til USA, er indekset faldet en smule – kineserne ser truslen fra USA som mindre i år end sidste år.
Til gengæld er befolkningerne i USA og Storbritannien meget mere bekymrede i år, end de var sidste år. Fra handelskrig til nedbrydning af demokratiet og politisk polarisering, til trusler om racisme og store forandringer i landenes kultur, ser folk truslerne større i år.
For de tre lande Indien, Canada og Sydafrika er truslen fra USA vokset meget markant. Men stort set samtlige lande ser USA som en større trussel nu end tidligere, med Kina som den eneste undtagelse.
Folk i USA er imidlertid markant mere bange for manglende fødevaresikkerhed, stigende ulighed og økonomisk krise, sammenbrud af demokratiet og truende borgerkrig eller politisk vold.
Klimaet lider under andre trusler
Siden 2021 har frygten for klimaforandringerne og deres konsekvenser som skovbrande og ødelæggelse af naturen været på toppen over, hvad folk ser som de største trusler. Det billede tegner sig på tværs af G7 og BICS. Men i år er klimaforandringer rykket ned på listen.
Kun i Brasilien står tre trusler relateret til klimaforandring øverst. Her er erfaringerne med skovbrande og ødelæggelse af naturlige områder mere markante.
For samtlige lande i G7 står klimaforandringer lavere på listen end før. Til gengæld er der en stigende bekymring for økonomiske kriser og ulighed i G7. Bekymringer over cyberangreb og misinformation er også steget mest i de vestlige lande, bekymringer, der rangerer langt lavere i de fire lande i BICS.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

