Fra Frankrig til USA frygter befolkningerne i Vesten, at deres nuværende regeringer og deres politik kun vil forværre vilkårene for de kommende generationer. Det står i skarp kontrast til Kina, hvor et overvældende flertal mener, at deres regering fører en politik, der gør fremtiden bedre for befolkningen.
Det bliver tydeligt i den nyeste udgave af München Sikkerhedsindex. Det er siden 2021 udgivet som et supplement til sikkerhedsrapporten, der bliver udgivet op til netop sikkerhedskonferencen i München. Siden 2021 har arrangørerne bag konferencen stillet de samme spørgsmål til borgerne i en række lande.
Landene er de store industrilande i G7 (Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA) samt BICS (det vil sige de originale medlemmer af BRIKS, men uden at Rusland får lov at være med).

I Kina mener hele 80 procent af befolkningen, at den førte politik gør livet for de kommende generationer bedre. Kun ni procent frygter, det bliver værre.
Hvor kommer truslerne fra
Sikkerhedsindekset har fokus på en række trusler. Det er alt fra krige og angreb med atomvåben, over klimaforandringer og massemigration, til handelskrig, økonomisk ulighed og mangel på fødevarer. Folk i de pågældende lande er blevet bedt om at rangere, hvilke trusler de ser som de mest presserende.
Sikkerhedsindekset er udformet som tretten grafiske udtryk, hvor flere af dem viser udviklingen over de seneste fem år. De seneste tal er fra november 2025. På flere af tabellerne bliver svarene fra november 2024 sammenlignet med november 2025.
Også her stikker Kina ud. Der er ikke en eneste af de sammenlagt 31 trusler, hvor kineserne er mere bekymrede end tidligere. Selv når det kommer til USA er indekset faldet en smule – kineserne ser truslen fra USA som mindre i år, end sidste år.
Til gengæld er befolkningerne i USA og Storbritannien meget mere bekymrede i år, end de var sidste år. Fra handelskrig til nedbrydning af demokratiet og politisk polarisering, til trusler om racisme og store forandringer i landenes kultur, ser folk truslerne større i år.
For de tre lande Indien, Canada og Sydafrika er truslen fra USA vokset meget markant. Men stort set samtlige lande ser USA som en større trussel nu, end tidligere, med Kina som den eneste undtagelse.
Folk i USA er imidlertid markant mere bange for manglende fødevaresikkerhed, stigende ulighed og økonomisk krise, sammenbrud af demokratiet og truende borgerkrig eller politisk vold.
Klimaet lider under andre trusler
Siden 2021 har frygten for klimaforandringerne og deres konsekvenser som skovbrande og ødelæggelse af naturen været på toppen over, hvad folk ser som de største trusler. Det billede tegner sig på tværs af G7 og BICS. Men i år er klimaforandringer rykket ned på listen.
Kun i Brasilien står tre trusler relateret til klimaforandring øverst. Her er erfaringerne med skovbrande og ødelæggelse af naturlige områder mere markante.
For samtlige lande i G7 står klimaforandringer lavere på listen end før. Til gengæld er der en stigende bekymring for økonomiske kriser og ulighed i G7. Bekymringer over cyberangreb og misinformation er også steget mest i de vestlige lande, bekymringer, der rangerer langt lavere i de fire lande i BICS.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
