Læserbrev
Israel, USA, den danske regering, kort sagt hele den vestlige imperialisme forsøger fortsat og desperat at foregive, at krigen er en krig mellem Israel og Hamas. Angiveligt grundet angrebet på Israel den 7. oktober.
Man skal bare sige “Hamas”, så er alt tilladt, også krigsforbrydelser. I den politiske debat kan man undtagelsesvis høre, at “bosættervolden på Vestbredden også er et problem”, men uden det har nogen betydning eller konsekvens. Israel er fortsat en “demokratisk stat”!
Det er en fuldstændig forrykt og forkert analyse af, hvad der faktisk foregår, hvilket alene har til formål at dække over Israel og legitimere verdenssamfundets manglende reaktioner over for Israels statsterrorisme imod den palæstinensiske civilbefolkning. Både i Gaza og på Vestbredden.
Israel fører krig på to fronter: Mod civilbefolkningen i Gaza og mod civilbefolkningen på Vestbredden. Hvis Gaza ikke havde den fulde medieopmærksomhed, ville krigen på den besatte Vestbred have været hovednyhed. Så voldsom er krigen på Vestbredden.
Der er langt fra tale om lidt “bosættervold”, eller “sammenstød mellem israelsk militær og palæstinensiske terrorister fra flygtningelejrene”.
Nej, der er tale om en voldsom optrapning af krigsførelsen, både fra det israelske militær og fra bosætterne. Og som alle krige har denne krig også et politisk formål og sigte – en ny massiv fordrivelse af palæstinenserne, udvidelse af bosættelserne og i sidste ende en endelig og fuldstændig annektering af hele den besatte Vestbred i Israel.
Man skal huske på, at store dele af Vestbredden allerede i dag er annekteret af Israel og ikke bare kontrolleret af det israelske militær.
Det er civilbefolkningen på Vestbredden, som er målet og ofrene for den knibtangsmanøvre, som udvikler sig for øjnene af os, men som forties af mainstreamnyhederne og politikerne.
På den ene side den israelske hærs vold, ødelæggelse og terror og på den anden side bosætternes vold, ødelæggelse og terror. Og der lægges ikke skjul på, hverken fra den israelske hær eller bosætternes side, at palæstinenserne ikke længere har ret til at bo i Judæa og Samaria. Områder som er givet Israel af Gud!
Judæa og Samaria er den zionistiske og religiøse betegnelse for Vestbredden. Det fremgår også tydeligt af en propagandavideo for Israels væbnede styrker (IDF). Det hedder ikke “Vestbredden” og slet ikke “den besatte Vestbred”, men altså “Judæa og Samaria”.
Og bosætterne på den besatte Vestbred er civile israelere og ikke forbrydere, der systematisk udøver vold, ødelæggelse og terror mod palæstinenserne.
Palæstinenserne står over for den anden store Nakba, også på Vestbredden.
Siden den 7. oktober er over 190 palæstinensere, heraf mere end 30 børn dræbt af israelsk militær og bosættere. Og i over 120 tilfælde er palæstinensiske familier, bestående af omkring 1000 mennesker, blevet presset til at forlade deres huse, fordi de er blevet overtaget af bosættere.
Krigen på Vestbredden er nu ført direkte ind i de store palæstinensiske byer, som udgør de såkaldte zone A-områder. Ikke bare i ly af natten, men nu også i dagtimer angriber store militærenheder de palæstinensiske byer og flygtningelejre.
I flere tilfælde har der været væbnede gadekampe, fordi den palæstinensiske modstandsbevægelse er grebet til våben imod den israelske hær.
Inden for den sidste uge har der været voldsomme kampe både i Jenin og Tulkarm. Og som i Gaza angribes nu også hospitaler, lige som palæstinensiske fanger behandles grusomt.
Den israelske hærs offensiv følger en velkendt taktik – den kollektive afstraffelse af civilbefolkningen.
Store militære bulldozere kører hærgende igennem byer, ødelægger infrastrukturen, smadrer huse og alt der symboliserer palæstinensisk identitet og historie som eksempelvis de særlige indgange til flygtningelejrene, skulpturer og mindesmærker.
Denne systematiske ødelæggelse er en velkendt israelsk handlemåde. Tilbage i 2002 blev alle veje på Vestbredden blokeret med opgravninger, så transport kun var mulig til fods!
Ødelæggelserne tjener intet militært formål, men er alene en del af at gøre dagligdagen for palæstinenserne utålelig og umulig.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
