Milliarder til militæret koster på velfærden
Hensynet til konkurrenceevnen skal være ”et af EU’s overordnede handlingsprincipper”.
Det slår EU-Kommissionen fast i det såkaldte konkurrencekompas, som Kommissionen offentliggjorde onsdag den 29. januar.
Kompasset er rammen for Kommissionens arbejde de kommende fem år. Det har konkret til formål at gennemføre de anbefalinger, som den tidligere formand for EU’s centralbank, Mario Draghi, kom med i sin rapport i efteråret 2024.
Kommissionens kompas for den nuværende valgperiode forfølger to overordnede mål:
- ”For det første at identificere de politiske ændringer, der er nødvendige for, at Europa kan skifte til et højere gear.”
- Det andet mål er at ændre den måde EU tager beslutninger på. Målet er at sikre, at det sker hurtigere, samt at reglerne bliver mere enkle, og at nye regler gælder på samme måde i alle EU-lande.
EU’s mindstelønsdirektiv er et såkaldt minimumsdirektiv, der giver mulighed for, at Danmark kan implementere det ud fra egne fortolkninger.
Ifølge Kommissionen skal direktiverne fremover gennemføres fuldt ud, så markedet bliver harmoniseret til et stort fælles indre marked. Efter Kommissionens mening kan EU nemlig ikke konkurrere med USA og Kina, hvis EU’s og de nationale politikker ikke er tilpasset de samme politiske mål og styrker hinanden.
EU er udfordret af USA og Kina
Draghi-rapporten konstaterede, at den geopolitiske udvikling de seneste år har afdækket, at EU er sakket bagud i forhold til USA og Kina. Specielt når det gælder om at udvikle de nye teknologier, der danner baggrund for de store overskud i USA’s tech-virksomheder.
Det gælder også i forhold til elektrificeringen af infrastrukturen og transportsektoren, hvor specielt Kina er i front
Samtidig har krigen i Ukraine afsløret, at EU har været dybt afhængig af billig energi fra Rusland, som EU ikke længere kan satse på. Ligesom EU-lande er afhængige af våben fra USA.
Målet er store virksomheder
Løsningen er ifølge Draghi, og som Kommissionen tilslutter sig, at det skal gøres nemmere for EU-virksomheder at vokse sig store, og de skal derfor ikke belastes af for mange og forskellige regler landene imellem.
Et af hovedproblemerne er ifølge Kommissionen, at mange politiske initiativer på EU-plan, samt gennemførelsen af dem på nationalt plan, peger i forskellige retninger.
Nøgleordene for hele omstillingen af EU er forenkling, nemmere adgang til det indre marked, fremme af færdigheder hos de ansatte, bedre koordinering af politikkerne på EU-plan.
Det betyder, at det indre marked er opdelt – fragmenteret. Det gør det svært for virksomheder at vokse sig store og konkurrencedygtige i forhold til de store virksomheder fra USA og Kina.
Kommissionen foreslår derfor en ny tilgang til konkurrenceevne, der kombinerer industripolitikker, investeringer og reformer, der er forenet omkring en fælles EU- vision.
Derfor planlægger Kommissionen reformer, der udbreder det indre marked og gør det mere enkelt, så industripolitikker og investeringer slår igennem og letter virksomhedernes muligheder for at blive større.
Reformerne skal ses som en storstilet indsats for at forenkle regelsættet for virksomheder, så de er ens uanset, hvilket land eller lande de opererer fra. Det understøtter hensynet til virksomhedernes konkurrenceevne efter Kommissionens mening.
Fælles beskatning af virksomheder
Kenneth Haar beskrev i sin blog i Arbejderen lørdag, at et af de initiativer, som Kommissionen lægger op til, er at give virksomhederne mulighed for at vælge mellem om, de vil betale en EU-skat, som er fælles i hele EU, eller den nationale skat. Som Kenneth Haar konkluderer, vil virksomhederne nok vælge den laveste skat.
Udfordringen for Kommissionen er i den forbindelse, at beskatning er en national kompetence, så Kommissionen kan ikke gennemføre et sådan tiltag med mindre, der gennemføres ændringer i traktaten, eller medlemslandene indgår en frivillig aftale.
Traktatændringer tager lang tid, men EU har ikke meget tid til omstillingen ifølge Kommissionen, der konkluderer, at ” mulighedens vindue er snævert”, samt at der står meget på spil.
”EU skal vælge at handle i fællesskab for en fremtid med bæredygtig velstand for alle eller acceptere splittelse og økonomisk tilbagegang.” konkluderer Kommissionen.
I den ånd opfordrer Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Råd og arbejdsmarkedets parter til at godkende konkurrenceevnekompasset og til aktivt at bidrage til gennemførelsen af de initiativer, det indeholder.
Kritik af Kommissionens kompas
Allerede i forbindelse med offentliggørelsen af Kommissionens kompas udsendte 270 NGOer og fagforeninger en opfordring om at stoppe angrebene på miljøet og arbejdstagerrettigheder af hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne, som Kommissionens forenklingsplaner lægger op til.
”Nationale love og regler – og flere af EU’s egne direktiver og forordninger – er vedtaget for at beskytte borgere, arbejdstagere og miljø og skal ikke afskaffes og stemples som “bureaukrati” eller “administrative byrder” for store virksomheder, lyder kravet fra fagbevægelsen og klima- og miljøbevægelsen.”
De politiske hovedområder
Kommissionen har i lighed med Draghi rapporten udpeget tre hovedområder, som der skal satset på for at løfte konkurrenceevnen på EU-plan.
- Udligne efterslæbet i forhold til USA og Kina med hensyn til nye virksomheder indenfor de nye teknologier. Kommissionen satser blandt andet på at opbygge ”AI-gigafabrikker” indenfor kunstig intelligens samt initiativer til anvendelsen af AI. Den vil ligeledes lave en handlingsplan for at sikre de materialer der er nødvendige i de nye teknologier.
- En fælles handlingsplan for den grønne omstilling og konkurrenceevne. En af de store udfordringer, som Kommissionen fokuserer på, er de høje energipriser. Kommissionen vil komme med et udspil til at sikre lavere energipriser.
Herunder vil Kommissionen også ”angive skræddersyede handlingsplaner til de energi tunge industrier som stål-, metal- og kemikaliesektoren, som ifølge Kommissionen ”er rygraden i det europæiske produktionssystem, men som er mest sårbare” i forbindelse med den grønne omstilling.
- EU er meget afhængig af råstoffer udefra i forhold til nye avancerede teknologier, hvorfor EU vil satse på at lave aftaler med leverandørlande.
Samtidig vil EU opbygge sin egen militære industri, der ”skal være i stand til at levere på hele spektret” af de ting, som EU-landenes militær har brug for. Kommissionen ser samtidig den militære industri som en ”drivkraft for konkurrenceevnen” og som en kilde til innovation af hele økonomien”
En plan for en ny finansiering
Nøgleordene for hele omstillingen af EU er forenkling, nemmere adgang til det indre marked, fremme af færdigheder hos de ansatte, bedre koordinering af politikkerne på EU-plan samt finansiering af alle tiltagene.
I forhold til finansiering af hele omstillingen af EU efterlyser Kommissionen et ”effektivt kapitalmarked”, der sikrer at de store opsparinger i EU-landene bliver omsat til risikovillige investeringer i EU-virksomheder.
Kommissionen vil derfor komme med et udspil til en såkaldt ”europæisk opsparings- og investeringsunion”, der sikrer, at investeringer strømmer til et fælles EU-kapitalmarked.
Kommissionen planlægger blandt andet et initiativ, der fjerner en del af risikoen ved at investere i nye virksomheder.
Herudover vil Kommissionen have omlagt EU-budgettet så det strømliner adgangen til EU-midler, der følger de nye EU-prioriteter.
Se faktaboksen nedenunder for EU-Kommisionens tidsplan for deres forskellige initiativer
EU-Kommissionens tidsplan for initiativer til at styrke konkurrenceevnen
- 28. regime [4. kvartal 2025 – 1. kvartal 2026]
- Forordningen om europæisk innovation [4. kvartal 2025 – 1. kvartal 2026]
- Forordningen om det europæiske forskningsrum [2026]
- EU’s lov om cloud- og AI-udvikling [4. kvartal 2025
- EU’s kvantestrategi [2. kvartal 2025] og en kvanteretsakt [4. kvartal 2025]
- Den europæiske biotekforordning og bioøkonomistrategi [2025-2026]
- Biovidenskabsstrategi [2. kvartal 2025]
- Lov om avancerede materialer [2026]
- Rumlov [2. kvartal 2025]
- Revision af retningslinjerne for horisontal fusionskontrol
- Lov om digitale netværk [4. kvartal 2025]
- Aftalen om ren industri og en handlingsplan for energi til overkommelige priser [1. kvartal
2025] - Lov om industriel dekarboniseringsaccelerator [4. kvartal 2025]
- Handlingsplan for elektrificering og europæisk net-pakke [1. kvartal 2026]
- Nye statsstøtteregler [2. kvartal 2025]
- Handlingsplan for stål og metaller [2025]
- Pakken om den kemiske industri [4. kvartal 2025]
- Strategisk dialog om den europæiske bilindustris fremtid og industrihandlingsplan [1.
kvartal 2025]. - Investeringsplan for bæredygtig transport [3. kvartal 2025]
- Den europæiske havnestrategi og industriel søfartsstrategi [2025]
- Plan for højhastighedstog [2025]
- Gennemgang af kulstofgrænsejusteringsmekanismen [2025] Lov om cirkulær økonomi [4.
kvartal 2026] - Vision for landbrug og fødevarer [1. kvartal 2025] Havpagten [2. kvartal 2025]
- Indgå og gennemføre ambitiøse handelsaftaler, ren handel og investeringspartnerskaber
- Initiativ til samarbejde om energi og ren teknologi i Trans-Middelhavsområdet [4. kvartal
2025] - Fælles indkøbsplatform for kritiske råmineraler [2.-3. kvartal 2025] Revision af direktiverne
om offentlige udbud [2026] - Hvidbog om fremtiden for det europæiske forsvar [1. kvartal 2025]
- Strategi for beredskabsunionen [1. kvartal 2025]
- Strategi for den indre sikkerhed [1. kvartal 2025] Lov om kritiske lægemidler [1. kvartal
2025] - Den europæiske klimatilpasningsplan [2026]
- Europæisk Business Tegnebog [2025]
- Strategi for det indre marked [2. kvartal 2025]
- Revision af standardiseringsforordningen [2026]
- Spare- og investeringsunionen [1. kvartal 2025]
- Næste FFR, herunder Fonden for Konkurrenceevne og et værktøj til koordinering af
konkurrenceevnen [2025]
Kilde: Et konkurrencekompas for EU
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
