Klimamarch med krav til politikere
USA’s tumultagtige tilbagetrækning fra Afghanistan giver anledning til en række kommentarer fra kommunistiske partier og medier i hele verden. Sammenfattende lyder budskabet: Der er tale om historiske begivenheder, som understreger, at USA er et hastigt falmende imperium.
Søndag rykkede Taleban ind i hovedstaden Kabul og overtog magten i landet. 20 års besættelse er slut.
USA’s Kommunistiske Parti (CPUSA) kalder de seneste dage for “historiske”.
“Lige som tilbagetrækningen fra Vietnam for over fire årtier siden repræsenterer tilbagetrækningen fra Afghanistan et alvorligt slag for billedet af amerikansk militær dominans i verden”, skriver partiets netavis peoplesworld.org.
USA kom angiveligt for at befri Afghanistan og bringe “frihed og demokrati” til landet. Men faktisk handlede det om at bringe landet under USA’s egen kontrol.
Tysklands Kommunistiske Parti
Ifølge kommunisterne fra Party for Socialism and Liberation (PSL) i USA oplever Washington nu den “ydmygelse” at overdrage kontrollen over landet direkte til Taleban.
“Dette kan have langvarige konsekvenser for Bidens militære planer og udenrigspolitik fremover”, skriver partiet i liberationnews.org.
Kinas Kommunistiske Parti (KKP) har ikke officielt udtalt sig om USA’s og dets allieredes fiasko i Afghanistan, men Chen Weihua, redaktør for det engelsksprogede dagblad China Daily, tweetede mandag, at “USA tabte den hjernedøde krig”.
China Daily ligger politisk tæt på KKP.
Lederartiklen i det ligeledes engelsksprogede kinesiske netavis Global Times bruger ordet “amerikansk ydmygelse”.
USA vil stadig blande sig
Ruslands Forenede Kommunistiske Parti mener, at det er for tidligt at sige, at USA har tabt i Afghanistan og Centralasien, fremgår det af en kommentar fra partiets internationale sekretær, Darja Mitina, i dagbladet Vedomosti.
Foto: Reuters/Stringer
USA’s Kommunistiske Parti (CPUSA) mener også, at USA’s regering vil fastholde presset på Afghanistan.
“Der er ingen grund til at tro, at amerikanske specialstyrker vil afholde sig fra at operere inden for Afghanistans grænser – måske fra baser i Pakistan. Og i denne tidsalder, præget af dronekrig, er det ikke nødvendigt for soldater at være fysisk til stede i et land for at pålægge USA’s magt”, lyder det i peoplesworld.org.
Intet demokrati skabt
Flere kommunistiske partier i andre dele af verden mener, at det under de 20 års USA- og NATO-besættelse “på jorden” aldrig er lykkedes at skabe et stabilt, fungerende samfund.
“De 20 års imperialistiske krig har derimod efterladt landet i ruiner. Krigen – anført af USA og NATO – har ødelagt økonomien, tvunget millioner af mennesker til at flygte og gjort Afghanistan til verdens største producent af opium og heroin”, skriver det svenske Kommunistiska Partiet i ugebladet Proletären.
Avisen bragte forleden et længere interview med den afghanske kvinderettighedsaktivist Malalai Joya, der blandt andet kan berette, at kvinderne også var stærkt undertrykt under USA’s/NATO’s besættelse.
– Den katastrofale situation for kvinder under Taleban var en god undskyldning for USA til at besætte vores land. Men sandheden er, at under besættelsen havde kvinder, især i landdistrikterne, det lige så dårligt som under Taleban, siger hun i interviewet.
Løgnagtige påskud for invasion
Det tyske ugeblad Unsere Zeit, udgivet af Tysklands Kommunistiske Parti, skriver på lederplads: “Den USA-ledede besættelseshær kom angiveligt for at befri Afghanistan, for at bringe “frihed og demokrati” til landet. Faktisk handlede det om at bringe landet under USA’s kontrol. Bestræbelserne er styrtet sammen som et korthus”, lyder det.
Lederskribenten ved det britiske marxistiske dagblad Morning Star, der ligger politisk tæt på Storbritanniens Kommunistiske Parti (CPB), mener, at “ingen af de ødelæggende krige, der blev lanceret af USA fra 2001, har reelt haft noget at gøre med at bekæmpe islamistisk ekstremisme”.
“Amerikansk imperialisme har altid været glade for at indsætte ekstremister i jagten på geostrategiske mål”, lyder vurderingen i Morning Star.
I Irak i 2003 væltede USA-imperialismen Saddam Husseins diktatur, selv om han var svoren fjende af islamistiske grupper. I Libyen og Syrien har USA og dets allierede faktisk bevæbnet og finansieret radikale jihadister med målet om at vælte sekulære regeringer, skriver Morning Star.
Foto: Pablo Martinez Monsivais/AFP/Ritzau Scanpix
Avisen bemærker slutteligt, at Taleban selv har sit udspring i den radikale islamistiske mujahedin-bevægelse i 1970’erne og 1980’erne, der blev bevæbnet af USA for at vælte Afghanistans socialistiske regering i 1970’erne. Det skete i et forsøg på at “lokke russerne i en afghansk fælde”, som den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver og strateg i Det Hvide Hus, Zbigniew Brzezinski, kaldte det.
“Stakkels afghanere”, slutter lederen.
Den australsk-britiske journalist – og socialist – John Pilger har skrevet en historisk artikel om mujahedinerne – forgængerne for Taleban – der modtog penge fra USA. Her oversat til norsk af steigan.no.
Stil til ansvar
Party for Socialism and Liberation (PSL) i USA kræver, at landets generaler og toppolitikere bliver stillet til ansvar for krigen, der har kostet mere end 2400 amerikanske liv, 20.000 sårede og (mindst) 164.436 døde afghanere.
– I disse dage foregår et skænderi i USA om, hvem der har skylden for fiaskoen. Beskyldningerne og anklagerne er uophørlige. Sandheden er, at alle amerikanske præsidenter og udenrigspolitiske strateger i de seneste 20 år havde en finger med i spillet og formede Afghanistans tragedie”, skriver PSL.
I Danmark kræver Kommunistisk Parti, at et ansvar bliver placeret. Danmark deltog i besættelsen af Afghanistan fra 2002 til 2021. De sidste danske soldater blev trukket ud den 22. juni i år. 44 danske soldater er døde i dé år.
Partiet kæmper for en “gennemgribende, uafhængig analyse af den krigsindsats, som Danmark har været en del af de sidste 20 år – også for at kunne stille de ansvarlige politikere til regnskab”, siger partiets formand, Lotte Rørtoft-Madsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
