Læserbrev
Militær og de militær-industrielle komplekser, som nu skovler milliarder af dollars ind i krise- og krigstider, går fremtidens uro lyst imøde.
USA’s præsident Joe Bidens opreklamerede miljøpakke, som for nylig blev vedtaget i Repræsentanternes Hus, fyrer ikke bare op under fortsatte store investeringer i produktion af fossilt brændstof, men lader de militære miljøforurenere undslippe.
Pakken bekræfter, at krigsmaskinen går sejrende ud af klimakampen.
Marchordren for Jordens bæreevne er overskredet for længe siden.
I slutningen af april oplevede store dele af det sydlige Asien temperaturer, som nåede 50 grader og over i flere uger. Flere asiatiske storbyer glødede, mens vand oversvømmede Bangladesh og det nordøstlige Indien. Oversvømmelsen fejede Sumamganj i Sylhet i Bangladesh væk.
“Det eneste, vi er løbet tør for, er tid”, tweetede Saleemul Haq, den bangladesh-britiske direktør for International Centre of Climate Change and Development ved Independent University of Bangladesh i Dhaka.
Det var hans svar på henstillingen fra Marianne Karlsen, næstformand i FN’s Adaption Committee, som arbejder med at implementere FN’s rammekonvention for klimaforandring, da hun bad om mere tid til forhandlinger om finansiering af ødelæggelser.
“Effekten af klimaforandringerne sker allerede, og fattige folk lider tab og ødelæggelser på grund af de riges udslip, snak er ikke længere en acceptabel erstatning for handling”, tweetede klimaveteranen i en besk kommentar til optakten til klimakonferencen COP27 i november i den overophedede egyptiske turist-svømmepøl Sharm el-Sheikh på Sinaihalvøen.
Klimaregnskaberne målt i forhold til militærbudgettet og krigsmaskineriets udslip er groteske og absurde. Klima er regninger uden vært.
Brudte løfter
Under COP15 i København i december 2009 gik industrilandene, det globale nord, med til at afsætte 100 milliarder dollars årligt inden 2020 til at bistå lande i det globale syd med at skifte fra fossil til vedvarende energi.
På COP26 i Glasgow i november trak de i land på deres løfter, fordi de angiveligt ikke har råd. De var naturligvis langt fra enige om, hvem som havde lovet hvad eller hvordan. Men summen er under alle omstændigheder langt mindre, end det som lå i “Trillion Dollar Climate Finance Challenge”-forslaget, som blev fremlagt i Glasgow, for hvordan omkostningerne for klimaødelæggelser skulle dækkes.
Haq konstaterede dengang: “Hvis de ikke har givet os 100 milliarder dollars yderligere, inden vi kommer til Glasgow, er de ude af stand til at opfylde deres forpligtelser”.
I 2013 viste søjlerne fra den bilaterale bistand omkring 20 milliarder dollars og yderligere 10 milliarder dollars i multilateral dollar. I 2019 var dette øget til knap 30 milliarder dollars bilateralt og godt 30 milliarder dollar multilateralt i 2019.
Selv om der var et plus med eksportkreditter og privat finansiering, var det godt under målet for 2020 og en lille stigning fra 2018.
Det er slet ikke på niveau ned udgifterne til krig og våbenproduktion – heller ikke før krigen i Ukraine.
USA’s militær er desuden langt hen ad vejen den største institutionelle forurener på kloden med sine mere end 800 militærbaser spredt ud over kloden. Det koster langt mere end de 369 milliarder dollars, som Kongressens klimapakke afsatte til investeringer i vedvarende energi og andre klimatiltag.
Militærudgifterne vokser igen. Det gør også verdens klimaudgifter. Regnskaberne går ikke op.
USA er slet ikke tilbage, sådan som Aftenposten (norskt dagblad, red.) citerer Biden for på lederpladsen den 10. august.
“Det er helt utroligt, hvis man kan få økonomiske modeller til at estimere 40 procents nedskæring i udslippet på otte år med fire procent af det militære budget”, sagde Nasa-forskeren Peter Kalmus til Klassekampen den 12. august. (Peter Kalmus er amerikansk klimaforsker, red.)
Stigende militærbudgetter
I 2021 brugte verdens lande to billioner dollars på våben. De samme lande, som brugte mest på militærapparatet, er de samme, som forurener mest i mængde per indbygger.
Efter USA følger et stort tomrum ned til de andre lande med de største militærapparater: Kina, Rusland og Japan, derefter NATO-landene Frankrig, Storbritannien, Italien og Tyrkiet og Sydkorea, Indien og Pakistan i Asien. Det er også disse, som forbruger de fleste af verdens svindende råvarer og reserver – og som ikke har råd til at betale klimaregningen.
I 2020 brugte USA omkring 766,58 milliarder dollars på militæret, mindre end top-året 2010 med 865,27 milliarder (korrigeret for 2019-dollar) og de fem år fra 2008 til 2012, men steg kraftigt igen i 2017. Dette er de officielle militærbudget for de fire våbengrene. USA’s budget indeholder imidlertid poster, der går til militæret.
Det er mere end noget andet land og 2186 per amerikaner om året.
USA’s militær brænder omkring 1,5 millioner liter olie af dagligt.
Mens FN diskuterede finansieringsproblemerne i den tyske by Bonn i juni som optakt til COP27, vendte den socialdemokratiske kansler Olaf Scholz op og ned på tysk udenrigs- og forsvarspolitik ved at love 100 milliarder euro mere til militæret. På mødet blokerede EU alle diskussioner om “tab og ødelæggelser”, beklager Eddy Pérez, leder af Climate Action Network Canada.
Det står i grel kontrast til øgningen i EU-landenes militærbudgetter, “de største i landets militærudgifter siden afslutningen af Den Kolde Krig” for Tysklands vedkommende, ifølge Scholz.
Flammerne æder stadigt flere skovområder i Californien hvert år. Skovbrandene er cykliske. Områder i USA, som rummer vandreservoirer, har aldrig været så tørre i 1200 år.
Ørkenen breder sig nord for Sahara, ind på Den Iberiske Halvø. Ekstrem tørke har ramt store dele af Europa i juli. Jorden krymper i det fransk kornbælte, hvor tørken er den værste, som nogensinde er registreret efter fire hedebølger i år. I den smukke Gardasøen i Norditalien er vandstanden den laveste nogensinde.
Sydeuropas klima ligner mere og mere Nordafrikas, slår klimaeksperter fast.
Marchordren for Jordens bæreevne er overskredet for længe siden.
Nyhedskommentaren har tidligere været publiceret af det norske dagblad Klassekampen. Mellemoverskrifter er indsat af redaktionen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
