Udtalelse
Siden starten af 2020 har internationale forsyningskæder været i krise under covid-19-pandemien, der får samfund til at lukke ned, hvilket skaber et efterslæb på vareleveringer.
Containere hober sig op på havne i USA, hylder står tomme i vestlige supermarkeder, og herhjemme har IKEA Danmark fortalt euronews.next, at op til 10 af firmaets lastbilsleveringer udebliver dagligt.
Krisen afslører, hvor sårbare de internationale forsyningskæder er blevet, efter at verdens firmaer har forsøgt at effektivisere ved at adoptere Lean-modellen, forklarer svenskeren Mikael Nyberg, freelancejournalist og forfatter til en række bøger om kapitalisme herunder Kapitalets Automatik.
Ved at adoptere Lean har firmaer skåret drastisk ned på lagre og bemanding på fabrikker, hvilket gør forsyningskæder sårbare overfor uventede udfordringer. Men dét kan verdens arbejdere drage fordel af i kampen for bedre løn og arbejdsvilkår, mener Nyberg.
– Under dette system kan en lille gruppe arbejdere et sted langs vejen stoppe hele forsyningskæden ved at nægte at arbejde, siger han til Arbejderen.
Forsyningskrise
I starten af 2020 lukkede store dele af verden ned for at inddæmme covid-19, hvilket også betød, at mange landes fabrikker holdt lukket eller satte tempoet ned for produktionen.
Men trods de mange nedlukninger voksede den internationale efterspørgsel på varer.
Ifølge det britiske dagblad The Guardian skyldtes dette primært forbrugere i USA, der hverken kunne rejse eller spise på restaurant og i stedet brugte penge på at købe varer online. Forinden havde millioner af borgere i USA desuden modtaget en økonomisk hjælpepakke på i alt 900 milliarder dollars fra Trump-regeringen, så der var mange penge i omløb.
Kombinationen af fabrikker, der bremsede produktionen, og forbrugere, der bestilte flere varer, har ført til, at de internationale forsyningskæder ikke kan følge med efterspørgslen.
Fragtskibe sidder fast
I dag er der stadig ikke rettet op på det efterslæb af vareleveringer, som de første nedlukninger påførte forsyningskæderne.
– En del af kerneproblemet er, at enormt mange containere sidder fast ved havne på USA’s vestkyst, forklarer Mikael Nyberg.
I oktober 2021 oplyste søfartsmediet The Martime Executive, at San Pedros havnekompleks slog en kedelig rekord, da hele 70 fragtskibe fyldt med containere ventede i kø på at blive losset. Og ifølge The Guardian fortæller det danske shippingfirma Mærsk, at fragtskibe fortsat venter fire uger på at blive losset ved USA’s vestkyst.
Nyberg forklarer, at fragtskibenes lange ventetider skyldes, at USA mangler havnearbejdere til at losse og lastbilchauffører til at transportere det store efterslæb af containere.
Leverer ikke varen
Der findes kun et begrænset antal containere i verden. Derfor skaber det forsinkelser globalt, når flådevis af fragtskibe sidder fast et sted i forsyningskæden.
– Når så mange containere sidder fast ved USA’s vestkyst, mangler især asiatiske lande som Kina containere til at eksportere varer til verden, siger Nyberg til Arbejderen.
Manglen på vareleveringer har også kunnet mærkes i Europa, hvor hylder i supermarkeder fortsat kan stå tomme for varer. Især i Holland og Storbritannien kan problemet med tomme hylder være udbredt, oplyser detailmediet Retail Detail.
Men heller ikke i Europa er det udelukkende manglen på containere, der udgør problemet. Mens Storbritannien mangler lastbilchauffører til at transportere varer ud til butikkerne, mangler Holland personale til at sætte varer på hylderne.
Just-in-time
For at finde forklaringen på, hvorfor covid-19-pandemien udgør en så stor udfordring for internationale forsyningskæder, peger Mikael Nyberg på Lean-modellen.
Lean er også kendt som Toyota-modellen, da det er en ledelsesmetode, som blev udviklet på Japans Toyotafabrikker i 1950’erne. I dag er det den førende model blandt verdens firmaer.
Lean består af to grundlæggende principper, hvoraf det første kaldes “Just-in-Time”. Just-in-Time betyder, at fabrikker skærer ned på lagre og stort set ikke har noget ekstra materiale til fremstilling af varer.
Arbejdere har behov for at genlære det, de lærte i starten af det sidste århundrede. Ved at forene sig og kæmpe sammen har de magten til at skabe forandring.
Mikael Nyberg, freelancejournalist og forfatter
– Alt skal være minimeret, hvilket betyder, at det samlebånd, der normalt var på én fabrik, nu strækker sig udover flere fabrikker, forklarer Nyberg.
Som eksempel peger han på det svenske bilfirma Volvo, der ved den endelige montage i Göteborg modtager komponenter fra flere forskellige steder i verden.
– Når et firma ikke har et lager, medfører det, at der ikke må ske fejl i produktionen. På Volvo-fabrikken i Göteborg skal forsyningerne fra Asien altså komme lige til tiden, for at bilen kan blive fremstillet, siger Nyberg og fortsætter:
– Alle arbejdere i hele den internationale forsyningskæde skal derved arbejde i det samme tempo, som om de stod ved det samme samlebånd.
Ved at indføre Lean-modellen presser firmaet altså sine arbejdere til at løbe hurtigt, samtidig med at firmaet sparer penge ved ikke at afhænge af dyre lagre af komponenter.
Men når en uventet udfordring som en pandemi får nedlukket lande som Vietnam og Kina, hvor mange firmaer har fabrikker, giver det problemer andre steder i forsyningskæden, fordi varen ikke kan blive færdigproduceret.
Planlagt underbemanding
Lean-modellens andet grundlæggende princip er “planlagt underbemanding”.
Før Lean blev en udbredt ledelsesmetode på verdens arbejdspladser, plejede et firma at have flere ansatte, end der normalt var behov for, når varer skulle fremstilles.
– Før havde et firma måske 115 procent af det personale, som firmaet normalt havde brug for. Så når efterspørgslen på firmaets varer pludselig steg, var det ikke et problem, da firmaet havde ekstra arbejdskraft til at øge produktionen, forklarer Mikael Nyberg.
Men på 1950’ernes Toyota-fabrikker i Japan besluttede man kun at ansætte 90 procent af den arbejdskraft, som fabrikkerne behøvede, for at produktionen kørte som smurt. Også det princip har siden bredt sig til fabrikker i hele verden.
– Den planlagte underbemanding skaber en form for permanent krise på fabrikken, hvilket fagforeningsfolk betegner som “ledelse via stress”, siger Nyberg.
– Ved at indføre underbemanding tvinger et firma sine ansatte til at arbejde så hårdt, de kan, hele dagen uden pause, tilføjer han.
Men den planlagte underbemanding hos verdens firmaer har gjort forsyningskæder ekstra sårbare overfor pandemien. Det skyldes blandt andet, at et firmas arbejdere kan blive smittet og tvunget i isolation, uden at firmaet har nok personale til, at andre kan træde til.
Arbejdere kan drage fordel
Ifølge Mikael Nyberg blev Lean-modellen udbredt i Japan, efter at besættelsesmagten USA havde hjulpet regeringen med at “knuse Japans militante fagforeninger” som en del af USA’s antikommunistiske operationer i 1950’erne.
Japan og USA afskaffede fagforeningslederne og oprettede de såkaldte “gule fagforeninger”, hvor arbejdere og chefer er i samme forening, der tjener firmaets interesser – ikke arbejdernes.
– Manglen på stærke fagforeninger er en nødvendig foranstaltning, for at Lean-modellen kan fungere, da modellen er meget sårbar overfor kollektiv modstand, understreger Nyberg.
I Sverige har arbejdsgiverorganisationen Svenskt Näringsliv udtalt, at Sveriges regler for strejke på arbejdspladser skal ændres, da strejken er for kraftfuldt et våben mod Lean-modellen.
– Lederne af de store firmaer ved udmærket godt, at Lean-modellen er meget sårbar, og at arbejdere har stor magt over denne model, da de kan stoppe hele forsyningskæden ved at strejke. Men det er paradoksalt, at vores fjender ved det bedre, end vi gør, siger Nyberg.
Han mener, at arbejdere bør drage fordel af Lean-modellens sårbarhed i de faglige kampe. At lande som USA, Holland og Storbritannien mangler arbejdskraft vil forstærke arbejdernes kamp, da firmaer vil have sværere ved at bytte dem ud.
– Arbejdere har behov for at genlære det, de lærte i starten af det sidste århundrede. Ved at forene sig og kæmpe sammen har de magten til at skabe forandring, slutter Mikael Nyberg.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
