anmeldelse
Israel/Palæstina: FN’s Generalforsamling vedtog tirsdag en resolution, der kræver øjeblikkelig våbenhvile i Israels krig mod Palæstina. 153 ud af FN’s 193 lande stemte for resolutionen, heriblandt var Danmark, som ellers tidligere har undladt at stemme mod Israel i FN.
Den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen understreger dog, at den danske stemme kun skyldes det humanitære hensyn. Samtidig slog han fast, at den danske regering fortsat støtter Israels ret til selvforsvar.
10 lande stemte imod med USA og Israel i spidsen. Desuden stemte EU-landene Østrig og Tjekkiet imod samt en række mindre østater og Paraguay og Guatemala.
23 lande undlod at stemme, heriblandt var flere EU-lande som Tyskland, Rumænien, Bulgarien, Litauen, Holland, Slovakiet, Ungarn og Italien samt Ukraine og Georgien, der begge håber på EU-medlemskab. Også Storbritannien undlod at stemme.
Gaza: En række nødhjælpsorganisationer advarer nu om, at de ikke i årtier har set en så omfattende humanitær katastrofe som den, der udspiller sig i Gaza under Israels belejring og krig.
“Vi har aldrig set noget lignende som belejringen af Gaza. De fleste af vores organisationer har arbejdet i Gaza i årtier. Men vi kan ikke gøre noget, der tilnærmelsesvis er tilstrækkeligt til at afhjælpe lidelserne uden en øjeblikkelig og fuldstændig våbenhvile og en afslutning på belejringen. Luftbombardementerne har gjort vores arbejde umuligt. Tilbageholdelsen af vand, brændstof, mad og andre basale varer har skabt et enormt behov, som hjælp alene ikke kan kompensere for”, skriver organisationerne, som tæller Det Norske Flygtningeråd, Care USA, Oxfam USA og Red Barnet USA.
“Blandt lederne i Washington tales der konstant om at forberede sig på ‘dagen efter’. Men hvis dette ubarmhjertige bombardement og belejringen fortsætter, vil der ikke være nogen “dag efter” for Gaza. Det vil være for sent”, advarer organisationerne og tilføjer:
“For at stoppe Gazas apokalyptiske frie fald må Biden-administrationen træffe håndgribelige foranstaltninger, som den gør i andre konflikter, for at øge indsatsen over for alle parter i konflikten og nabolandene.”
Over 18.000 palæstinensere er blevet dræbt i Gaza siden 7. oktober. Ifølge FN er 85 procent af palæstinenserne i Gaza nu fordrevet fra deres hjem på grund af Israels bombardementer. Det svarer til 1,9 millioner palæstinensere. Halvdelen af befolkningen sulter, og smitsomme sygdomme spreder sig. Færre end 12 af Gazas 36 hospitaler er funktionsdygtige.
Verdensrummet: USA er nødt til at dominere rummet militært og teknologisk for at kunne fastholde sine fordele i fremtidige krige. Der fastslog Matthew Glavy, der er generalløjtnant i Marinekorpset, på en konference arrangeret af Association of Old Crows. Organisationen beskæftiger sig blandt andet med elektronisk krigsførelse.
Rumbaserede teknologier omfatter i dag sensor- og spionsatellitter, som bruges på jorden, til søs og i luften.
– Jeg fortæller jer det lige nu: Vinder vi ikke rumkapløbet? Så glem alt, sagde Matthew Glavy.
Kampen om at dominere rummet militært har stået på længe. For flere år siden oprettede USA en særlig militær enhed, Space Force, og både Rusland og Kina er udpeget som de største nationale sikkerhedstrusler mod USA’s dominans. Den seneste nationale sikkerhedsstrategi fra Biden-administrationen advarer om, at begge lande opbygger modsvar til USA, også i rummet.
EU: 15.000 arbejdere fra 30 europæiske lande demonstrerede tirsdag i den belgiske hovedstad Bruxelles. Demonstrationen var en advarsel til EU’s stats- og regeringsledere, der mødes torsdag og fredag den 14. og 15. december, mod at vende tilbage til nedskæringspolitikken, som blev delvist suspenderet under coronakrisen.
Demonstrationen var arrangeret af den europæiske faglige sammenslutning ETUC.
Topmødet skal blandt andet diskutere en reform af EU’s regler for medlemslandenes nationale budgetter. EU-kommissionen har foreslået, at et medlemsland, der har et underskud på over tre procent af sit bruttonationalprodukt, skal skære sit budgetunderskud ned med mindst 0,5 procent bruttonationalproduktet.
Det vil medføre, at medlemslandene bliver tvunget til at skære deres budgetter ned med 45 milliarder euro alene næste år ifølge ETUC’s beregninger.
Chile: Søndag den 17. december skal de chilenske vælgere til folkeafstemning om en forfatning, der skal afløse forfatningen fra diktaturet under Augusto Pinochet. Det er anden gang, vælgerne skal tage stilling til et forslag til ny grundlov. Det første forslag blev afvist.
Nu ligger der et nyt forslag, som vælgerne skal stemme om på søndag. Forslaget er skrevet af 24 eksperter på baggrund af forhandlinger mellem den chilenske højrefløj og venstrefløj, men flere elementer er blevet fjernet igen af forfatningsrådet, hvor højrefløjen har flertal.
Blandt andet har højrefløjen fået begrænset sociale rettigheder på områder som sundhed, uddannelse og pension. Det endelige forslag vil også styrke den udøvende magt i Chile – det vil sige regeringen og dens magtorganer som politi og militær.
Et andet stridspunkt er bestemmelsen om, at “loven beskytter de ufødtes liv”, som kritikere mener er en trussel mod retten til abort.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
