Med russiske granater, der regner ned over ukrainske byer, en usikker våbenhvile i Yemen, angrebet på palæstinensere under bøn i Jerusalem og mange andre konflikter rundt om i verden, kan det for nogle synes upassende at tale om fred.
Men når der er krig, er det absolut det rette tidspunkt at tale om fred. Hvordan kan vi ellers forhindre endnu flere tab af menneskeliv eller endnu flere millioner, der tvinges på flugt et andet sted i verden? Det er glædeligt, at FN endelig har taget et initiativ med den velkomne anmodning fra generalsekretær António Guterres om personlige møder med den russiske præsident Vladimir Putin og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij.
Der skal være en øjeblikkelig våbenhvile i Ukraine efterfulgt af en russisk tilbagetrækning af tropper og en aftale mellem Rusland og Ukraine om fremtidige sikkerhedsordninger.
Hvorfor ikke nu?
Alle krige ender med en forhandling af en eller anden art – så hvorfor ikke nu?
Alle ved, at det er det, der vil ske på et tidspunkt. Der er ingen grund til at forsinke det med bombninger og drab, flere flygtninge, flere døde og flere sørgende familier i Ukraine og Rusland. Men i stedet for at opfordre til fred har de fleste europæiske nationer benyttet lejligheden til at øge våbenleverancerne, fodre krigsmaskinen og øge våbenproducenternes aktiekurser.
Det er også på tide at tale om vores menneskelighed, eller mangel på samme, over for mennesker i dyb nød som følge af væbnede konflikter, misbrug af deres rettigheder eller den knugende fattigdom, som mange oplever som følge af det globale økonomiske system.
Næsten 10 procent af Ukraines befolkning er nu i eksil og lider under traumer, tab og frygt. De fleste lande i Europa har støttet de ukrainske flygtninge. Den britiske regering foregiver det samme, men indvikler derefter ukrainerne i indenrigsministeriets bevidst labyrintiske og mareridtsagtige bureaukrati for at afskrække dem. I stedet bør ukrainske flygtninge støttes og være velkomne. Det er det, som den britiske befolkning i det store og hele ønsker; almindelige menneskers enorme generøsitet viser det bedste af vores menneskelighed.
En smerteligt anerledes historie
Men når det gælder behandlingen af desperate flygtninge fra krige, hvor Storbritannien har et direkte ansvar, såsom Afghanistan, Irak, Libyen og Yemen, er historien smerteligt anderledes.
Hvis nogen er så desperate, at de sætter alt på spil for at forsøge at krydse Den Engelske Kanal i en farlig, spinkel jolle, fortjener de sympati og støtte. I stedet er det indenrigsministeriets plan at sende dem til Rwanda. Hvis vi tror på menneskeheden og flygtninges rettigheder, bør de alle behandles lige og anstændigt og få lov til at yde deres bidrag til vores samfund, ikke kriminaliseres og fængsles. Hvis det konservative parti slipper af sted med denne outsourcing, vil andre europæiske lande gøre det samme. Den danske regering har allerede udtalt sig varmt om det grusomme og uduelige forslag.
Det er op til os alle at opbygge og støtte bevægelser, der kan udstikke en anden kurs mod fred, sikkerhed og retfærdighed for alle.
Virkningerne af denne krig på politik og håb i vores samfund vil blive enorme, ikke mindst for verdens institutioner. De Forenede Nationer blev oprettet efter Anden Verdenskrig for at “redde de efterfølgende generationer fra krigens svøbe”. Siden da kan vi remse en lang og langstrakt liste op over de konflikter og stedfortræderkrige, som verden har været udsat for, og som har kostet millioner af mennesker livet. Korea, Vietnam, Iran-Irak, Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien, Indien-Pakistan, Den Demokratiske Republik Congo og mange andre konflikter er knap nok blevet omtalt i de almindelige medier, måske fordi de var konflikter mod koloniale besættelser som for eksempel i Kenya.
Der må stilles et stort spørgsmål til FN i Ukraine-konflikten. Da Rusland brutalt og ulovligt invaderede Ukraine, var det så ikke det øjeblik, hvor FN skulle sende sin generalsekretær til Moskva for at kræve våbenhvile? FN har været for langsom til at handle, og en alt for stor del af det mellemstatslige system har skubbet på for optrapning, ikke for forhandling.
Aktivister kæmper for fred
Opfordringen til mere effektive og proaktive internationale institutioner til støtte for fred blev kraftigt fremsat i april 2022 i Madrid på en konference arrangeret af Spaniens venstrefløjsparti Podemos efter en dialog, der blev indledt af den venstreorienterede aktivistorganisation Progressive International. Hver eneste af de 17 talere fordømte krigen og besættelsen og opfordrede til våbenhvile og en fremtid med fred for befolkningen i Ukraine og Rusland. Deltagerne var klar over farerne ved en optrapning af denne konflikt og de yderligere varme krige og den vold, som en ny kold krig ville medføre. Der findes 1800 atomsprænghoveder i verden, som er klar til brug. Et “taktisk” våben ville dræbe hundredtusinder, en atombombe ville dræbe millioner. Det kan ikke inddæmmes, og dets virkninger kan heller ikke begrænses.
I juni vil Wien være vært for en større række fredsarrangementer omkring Traktaten om Forbud mod Atomvåben. Denne traktat, der støttes af FN’s Generalforsamling og modarbejdes af de erklærede atomvåbenstater, er det bedste håb og den bedste mulighed for en fremtid uden atomvåben. Denne mulighed bør gribes med begge hænder.
Fred, sikkerhed og retfærdighed for alle
Nogle siger, at det er et tegn på svaghed at tale om fred i en krigstid, men det modsatte er sandt. Det er modet hos fredsdemonstranter rundt om i verden, der har forhindret nogle regeringer i at blive involveret i Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien, Yemen eller en af de snesevis af andre konflikter, der er i gang.
Fred er ikke bare fraværet af krig, det er reel sikkerhed. Sikkerheden ved at vide, at man kan få mad, at ens børn vil blive uddannet og forsørget, og at der vil være et sundhedsvæsen, når man har brug for det. For millioner af mennesker er det ikke en realitet i dag, og følgerne af krigen i Ukraine vil tage det fra millioner af mennesker.
I mellemtiden øger mange lande nu deres våbenudgifter og investerer ressourcer i flere og flere farlige våben. USA har netop godkendt sit største forsvarsbudget nogensinde. Disse ressourcer, der bruges til våben, er alle ressourcer, der ikke bruges til sundhed, uddannelse, boliger eller miljøbeskyttelse.
Dette er en faretruende og farlig tid. At se rædslerne udspille sig og derefter forberede sig på flere konflikter i fremtiden vil ikke sikre, at klimakrisen, fattigdomskrisen eller fødevareforsyningen bliver løst. Det er op til os alle at opbygge og støtte bevægelser, der kan udstikke en anden kurs mod fred, sikkerhed og retfærdighed for alle.
–
Biografi: Denne artikel er udarbejdet af Morning Star og Globetrotter. Jeremy Corbyn er medlem af det britiske parlament, tidligere leder af det britiske Labour Party og grundlægger af Peace and Justice Project.
Kilde: Globetrotter
Oversættelse, lead, trompet, mellemoverskrifter, fremhævet citat og billede udarbejdet og/eller indsat af Arbejderens redaktion.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
