Japanske atomvåben-modstandere: Det er tid til at lære af Hiroshima og Nagasaki
I dag er det 80 år siden, at USA kastede den første atombombe over Japan. Tre dage senere kastede USA endnu en atombombe. De to bomber dræbte flere hundredetusinde civile. Mange af dem, der overlevede, har viet deres liv til kampen for at afskaffe atomvåben.
Japanske atomvåben-modstandere i Oslo sidste år for at modtage Nobels fredspris.
FOTO: Takeo Nakaoku
FOTO: Takeo Nakaoku
Japanske atomvåben-modstandere i Oslo sidste år for at modtage Nobels fredspris.
Det er en fællesbetegnelse for de tusindvis af mennesker, der overlevede USA’s atombomber i Hiroshima og Nagasaki.
I dag er det 80 år siden, at et amerikansk bombefly – den 6. august 1945 klokken 8.15 lokal tid – kastede en 4000 kilo tung atombombe over den japanske havneby Hiroshima.
Hiroshima blev på få sekunder lagt i ruiner af atombombens trykbølge, varmestråling og en ildstorm.
Atombomben dræbte straks 70.000 mennesker og efterlod tusindvis af sårede.
Vi bør vælge samarbejde og kollektive tiltag frem for endeløse våbenkapløb og atomafskrækkelse.
Hideo Asano, Japan Campaign to Abolish Nuclear Weapon
Tre dage senere – den 9. august 1945 – smed et amerikansk bombefly endnu en atombombe over den japanske by Nagasaki, hvilket dræbte 39.000 mennesker.
Ifølge Internationalt Røde Kors er 320.000 mennesker døde af kræft og andre sygdomme som følge af den stråling, de blev udsat for.
Mange af dem, der overlevede, har viet deres liv til at kæmpe mod atomvåben.
De overlevende fra atombomberne har organiseret sig i organisationen Nihon Hidankyo, der oplyser om de altødelæggende konsekvenser, som atomvåben har for mennesker og natur.
Sidste år modtog Nihon Hidankyo Nobels fredspris for sit arbejde.
– Det er mere nødvendigt end nogensinde at lytte til hibakushaernes vidnesbyrd. For risikoen for atomkrig er den højeste i de sidste mange årtier. 80-årsdagen er det rette tidspunkt for alle at lytte til hibakushaernes budskaber, lære af historien om Hiroshima og Nagasaki og genoptage vores fælles bestræbelser på at opnå en verden uden atomvåben, siger Hideo Asano til Arbejderen.
Han uddyber:
– Vi skal lære af de konsekvenser, atombomberne havde for det enkelte menneske. Alle politiske ledere bør lære af de katastrofale humanitære konsekvenser, som atombomberne, der blev kastet over Hiroshima og Nagasaki, havde. Enhver diskussion om atomvåben bør tage udgangspunkt i denne virkelighed.
Den 6. august 1945 kastede USA en atombombe over Hiroshima. Atombomben dræbte straks 70.000 mennesker og efterlod tusindvis af sårede.
Tre dage senere – den 9. august 1945 – kastede USA endnu en atombombe. Denne gang i Nagasaki, hvor 39.000 mennesker blev dræbt.
Efterfølgende døde titusindvis af mennesker som en konsekvens af atombombernes stråling. Ifølge Internationalt Røde Kors er 320.000 mennesker døde af kræft og andre sygdomme som følge af den stråling, de blev udsat for.
– Den forfærdelige historie om Hiroshima og Nagasaki må aldrig gentage sig. Det er grunden til, at de overlevende deler deres smerter og lidelser med verden. Vi er nødt til at føre deres budskaber om “Ikke flere hibakusha’er, ikke flere krige” videre. For sandheden er desværre, at verdens atommagter i øjeblikket moderniserer både deres atomvåbenarsenaler og -systemer, lyder det fra Hideo Asano.
Atomvåben skaber det modsatte af sikkerhed
I den nuværende sikkerhedssituation – med atommagter indblandet i krige og konflikter over hele verden – er der al mulig grund til at bruge 80-året for Hiroshima og Nagasaki til at rejse kravet om at afskaffe alle atomvåben, mener Hideo Asano.
– Det er den eneste måde at garantere, at de aldrig vil blive brugt. Så længe atomvåben eksisterer, er der risiko for, at de bliver brugt, enten med vilje eller ved et uheld. Stormagterne hævder, at atomvåben sikrer fred og stabilitet. Men de gør det stik modsatte, advarer han.
Hideo Asano fortsætter:
– Atomvåben er en kilde til usikkerhed og ustabilitet. Uansvarlige politiske ledere truer med at bruge atomvåben. Atomvåbenstater indleder krige – eksempelvis Ruslands invasion af Ukraine, Israels angreb på Gaza, USA’s angreb på Iran og konflikten mellem Indien og Pakistan.
Ud over de massive menneskelige lidelser og de altødelæggende konsekvenser for naturen så hærger atombomberne også vores samfund i dag, allerede inden de er blevet affyret. Atommagterne bruger nemlig enorme summer på at vedligeholde og opgradere deres atomvåben.
– Aldrig har der været flere atomvåben klar til affyring i verden: 4000 er i konstant beredskab og opbevares sammen med kampfly og missilsystemer. Og de er mange gange kraftigere end dem, der ramte Japan for 80 år siden. De sidste fem år er antallet af operationelle atomvåben steget år for år. Atomvåbenmagter bruger 100 milliarder dollar hvert år på at modernisere og vedligeholde deres atomarsenaler. De mange milliarder kroner kunne være brugt på andre presserende prioriteter, konstaterer Hideo Asano.
Der findes alternativer
Den nuværende atomoprustning er ikke en naturlov. Der findes alternativer: Nemlig nedrustning og kollektivt samarbejde om at sikre fred og sikkerhed i verden – frem for atomafskrækkelse og oprustning.
– Historien viser, at der findes alternativer til det nuværende atomvåbenkapløb. Tidligere har kollektiv nedrustning – med succes – gjort vores verden mere sikker mod atomtrusler. Vi bør vælge samarbejde og kollektive tiltag frem for endeløse våbenkapløb og atomafskrækkelse, opfordrer Hideo Asano.
Netop de overlevende fra atombomberne i Hiroshima og Nagasaki har spillet en vigtig rolle i at få vedtaget Traktaten mod atomvåben på FN’s generalforsamling den 7. juli 2017.
På alle internationale FN-konferencer forud for indgåelse af traktaten afgav overlevende fra Hiroshima og Nagasaki deres vidnesbyrd.
Traktaten forbyder at anvende, udvikle, transportere, afprøve og opbevare atomvåben. Traktaten forbyder også at true med at bruge atomvåben.
– FN-traktaten om et forbud mod atomvåben er et lys i mørket i en tid med atomkrise. Traktaten blev muliggjort takket være utrættelige bestræbelser fra hibakushaer og borgere over hele verden, slutter Hideo Asano.
Danmark boykottede forhandlingerne og deltog ikke i afstemningen om FN-traktaten.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Boligaktionen/ GO globaloffice Politics
6. august – Hiroshima
I dag er ikke bare en dag i kalenderen. Det er en skrigende påmindelse om, hvad menneskelig arrogance, kynisme og teknologisk vanvid kan føre til. Den første atombombe, der blev kastet over Hiroshima, udryddede over 100.000 mennesker i løbet af få øjeblikke – en enkelt eksplosion, der reducerede en hel by til aske og mareridt. Og det var kun begyndelsen.
I dag, 80 år senere, lever vi i skyggen af våben, der er TUSINDVIS af gange mere ødelæggende end den bombe, der udslettede Hiroshima. Vi kalder dem “afskrækkelse”, “sikkerhedsgarantier”, “fredsbevarende magt”. Det er ren Orwellsk forvanskning. Det er systemisk vanvid. En dødslogik, vi har institutionaliseret, budgetteret og gjort til en “ansvarlig forsvarspolitik”.
At tale om kernevåben som “et nødvendigt onde” er ikke bare en moralsk falliterklæring – det er psykotisk. At vi har accepteret, at menneskeheden kan udryddes med et enkelt tryk på en knap, er en skamplet på den globale ledelsesklasse og på alle de nationer, der stadig ophøjer atomvåben som fredsbevarende. Det er ikke fred – det er terror sat i stå.
Vi må sige det klart: Besiddelsen og truslen om brugen af kernevåben er en forbrydelse mod menneskeheden.
Intet andet våben i historien har haft til formål at udslette hele byer – hele civilisationer – i ét hug. Den tanke, at disse våben skulle beskytte os, er en grov forvrængning af virkeligheden. Det er som at holde en pistol mod hovedet på verden og kalde det “stabilitet”.
Det er ikke ansvarligt. Det er sindssygt.
Hiroshima og Nagasaki burde have været nok. Det burde have været slutpunktet. I stedet var det begyndelsen på et kapløb mod afgrunden – et kapløb, vi stadig løber.
Det er på tide at vende sig radikalt væk fra denne destruktionslogik. Afvæbn. Opgiv kernevåbnene. Gør op med forestillingen om, at massedød skaber fred. Det er ikke idealisme – det er ren og skær overlevelse.
Vi skylder de døde at råbe op. Og vi skylder de endnu levende at handle.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
