Læserbrev
Mens Israels regering i sidste uge gjorde ni forposter på den besatte Vestbred til permanente bosættelser – og parlamentet besluttede at deportere palæstinensere fra Østjerusalem – er det kun blevet til få fordømmende ord fra regeringerne i USA og EU.
Den 12. februar annoncerede Israels regering, at den har “legaliseret” ni forposter på den besatte Vestbred og har gjort dem til officielle bosættelser. Det er første legalisering siden 2012.
Loven er racistisk og omhyggeligt designet til at blive anvendt mod palæstinensere.
Ahmed Tibi, medlem af Israels parlament
De ni forposter hedder Avigayil, Beit Hogla, Givat Harel, Givat Arnon, Mitzpe Yehuda, Malachei Hashalom, Asahel, Sde Boaz og Shacharit.
Regeringen har også besluttet at tilslutte snesevis af andre ulovlige forposter til statslig infrastruktur som vand- og elforsyning. Den har også godkendt at planlægge byggeriet af tusindvis af nye boliger i bosættelserne.
Ifølge det israelske dagblad Haaretz ønskede minister for national sikkerhed Itamar Ben-Gvir samt forsvarsminister Bezalel Smotrich at legalisere op mod 77 bosætterforposter. Men de ni blev et “kompromis”, skriver avisen.
Fordømt af USA og EU
USA blev på forhånd underrettet om beslutningen om forposterne. Det har fået USA’s udenrigsminister Antony Blinken til at “fordømme” legaliseringen. Men det har ikke fået pengestrømmene fra USA til Israel til at mindske.
Hvert år får Israel 3,8 milliarder dollars fra USA. Næsten al denne bistand er militær bistand. Barack Obamas regering vedtog i 2016 at give Israel en samlet pakke på 38 milliarder dollars frem til 2028.
Også EU er med i koret, der fordømmer de ni forposter. EU’s udenrigspolitiske chef, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien samt FN’s generalsekretær, Norge, Tyrkiet, Jordan og Egypten har fordømt skridtet.
Selv Saudi-Arabien, som Israel er opsat på at normalisere forholdet til, kaldte den israelske plan “en åbenlyst ulovlig handling”. Men ordene er ikke fulgt op af handling.
EU er Israels største handelspartner og tegner sig for 29,3 procent af dets handel med varer. 34,4 procent af Israels import kom fra EU, oplyser EU-kommissionen selv.
Israel og EU har indgået en associeringsaftale, der sikrer parterne “gensidig handelsbegunstigelse” og toldfrihed. Konkret betyder det, at Israel stort set er at betragte som del af EU’s Indre Marked.
I de sidste ti år har EU-landene desuden givet Israel godkendt militærkontrakter til en værdi på omkring to milliarder euro, oplyser den spanske tænketank for fred, Centre Delàs d’Estudis per la Pau.
Kan deportere palæstinensere
Heller ikke deportation af palæstinensere fra Østjerusalem kan få EU, USA og det meste af det internationale samfund til at iværksætte sanktioner mod Israel.
Onsdag den 15. februar vedtog et overvældende flertal i det israelske parlament Knesset, at indbyggere i det besatte Østjerusalem, der er dømt for såkaldte “terrorhandlinger”, kan blive deporteret.
Siden den ulovlige annektering af Østjerusalem i 1980 har Israel givet palæstinenserne fra byen opholdsrettigheder der.
Den nye lov tillader den israelske besættelsesmagt at inddrage en persons statsborgerskab eller opholdsrettigheder og deportere dem til den besatte Vestbred eller Gaza permanent.
Loven gælder kun for dem, der modtager støtte fra det palæstinensiske selvstyre og dets “tilknyttede organisationer”, hvilket indebærer, at kun arabiske borgere i Østjerusalem og i Israel bliver omfattet af loven, der ændrer landets statsborgerskabslov fra 1952.
Loven rammer derfor ikke den jødiske befolkning, hverken i Israel, Østjerusalem eller i de ulovlige bosættelser på Vestbredden og Golan-højderne.
Israel betegner de fleste modstandshandlinger mod dets besættelse af palæstinensiske områder for “terrorisme”.
Kun få stemte imod
Lovforslaget blev onsdag godkendt af et overvældende flertal i det israelske parlament, inklusive medlemmerne af det socialdemokratiske Arbejderparti. Ud af 120 parlamentsmedlemmer stemte 94 for, og kun de 10 arabiske parlamentsmedlemmer stemte imod, heriblandt de to kommunistiske medlemmer af Hadash-valgfronten, Ofer Cassif og Aida Touma Slimane.
– Loven, der er både populistisk, drakonisk og racistisk, er omhyggeligt designet til at blive anvendt mod palæstinensere og sker i en stemning af jødisk overherredømme, sagde Knesset-medlemmet fra Ta’al-partiet, Ahmed Tibi, ifølge Times of Israel.
Andre palæstinensere og anti-zionistiske aktivister verden over kalder loven for endnu et eksempel på det israelske apartheidregime og den “institutionelle racisme”.
Et relateret lovforslag – om at inddrage statsborgerskab for familiemedlemmer til “terrorister” og deportere dem – blev også vedtaget af Knesset onsdag den 15. februar. Dog var forslaget til høring og afventer yderligere debat, rapporterer det israelske dagblad Jerusalem Post.
Barcelona viser vejen
Mens der intet konkret bliver gjort for at straffe Israels regering fra USA og EU’s side, viser den spanske by Barcelona vejen, mener tilhængere af boykot af Israel, BDS-bevægelsen.
Foto: Cancillería del Ecuador/CC 2.0
I sidste uge besluttede byens borgmester, Ada Colau, at suspendere de institutionelle forbindelser med Israel, herunder venskabsbyaftalen med den israelske hovedstad Tel Aviv.
“Barcelona er derved det første større byråd i EU, der bryder båndene til apartheid-Israel i solidaritet med det palæstinensiske folk”, skriver BDS og opfordrer andre administrationer til at “stoppe samarbejdet med et regime, der har myrdet mere end 50 børn alene i 2022”.
BDS mener, at den nuværende israelske regering er den “mest ekstreme højreorienterede, racistiske, sexistiske og homofobiske i landets historie”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
