Ulovlig krig
Da USA lørdag den 21. juni gennemføret et bombeangreb mod Iran, var målet begrænset til tre kendte, iranske atomanlæg i Isfahan, Natanz og Fordow. Anlæggene blev ramt af en kombination af krydsermissiler affyret fra en ubåd, samt strategiske B-2 fly der kastede store bomber, særligt bygget til at trænge dybt ned i jorden, før de eksploderer.
Dermed var angrebet på det taktiske plan rettet mod de iranske atomfaciliteter. Men udtalelser fra USA’s præsident Trump peger i retning af, at det egentlige mål er regimeskifte. På Trumps egen sociale platform Truth Social skrev han, at det ikke er politisk korrekt at tale om regimeskifte, “men hvis det nuværende iranske regime ikke er i stand til at GØRE IRAN STORT IGEN, hvorfor skal der så ikke være et regimeskifte?”.
Sammen med de målrettede drab på en række personer i den iranske politiske og militære ledelse, har målet tilsyneladende været at lamme det iranske samfund, særligt ledelsen af samfundet.
Trumps udtalelse kommer ifølge mediet Politico i strid med en række ledende politikere i USA, der brugte hele søndagen til at erklære det modsatte. Men med sin udtalelse om regimeskifte lægger Trump sig bag udtalelser fra israelske politikere.
Klar besked fra Israel
Israel brugte oprindeligt en anklage mod Iran om at landet var ved at have atomvåben, som anledning til at indlede deres krig. Men den israelske forsvarsminister, Israel Katz, sagde torsdag den 19. juni udtrykkeligt, at det er et israelsk krigsmål at dræbe Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.
– Denne mand (Khamenei, red.) som er rede til at angribe os, må ikke forblive i live. Det spørgsmål, spørgsmålet om at stoppe denne mand, at eliminere ham, er en del af den militære kampagne, og vi forstår nu hans rolle, fordi han før har talt om at ødelægge Israel, sagde Katz torsdag, ifølge den arabiske nyhedskanal Al Jazeera. Tv-kanalen har rapporteret fra Jordan, siden Israel forbød kanalen at være i Israel og det besatte Palæstina.
Israel indledte krigen med overfald og mord på en række ledende, iranske militære personer, samt iranske atomfysikere. Mindst fem iranske generaler i afgørende stillinger blev dræbt. Men udtalelsen fra den israelske forsvarsminister Katz er første gang, Israel udtrykkeligt erklærer at de vil slå den øverste iranske leder ihjel.
Knus Iran for at stå stærkt mod Kina
Mens Israel således har et klart mål om regimeskifte i Iran, kan det se mere kompliceret ud for USA. På den ene side siger præsident Trump at regimeskifte kan ske og har før talt om at myrde Irans leder Khamenei, på den anden brugte både vicepræsidenten Vance, forsvarsminister Hegseth og udenrigsminister Rubio hele søndagen på at afvise planer om regimeskifte, ifølge artiklen i Politico.
Men samtidigt mener Trumps tidligere sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, at USA’s politik med at støtte Israel i krigen mod Iran i sidste ende sigter på at svække Kina. Michael Flynn var sikkerhedsrådgiver for Trump i den første måned af hans første præsidentperiode, og hans udtalelser om Kina fandt sted på et interview med Steve Bannon, der havde syv måneder som chefstrateg for Trump i den første præsidentperiode.
Interviewet fandt sted den 17. juni, det vil sige før USA formelt set trådte ind i krigen mod Iran. Men allerede under interviewet gør Flynn det klart, at USA aktivt støtter og er del af Israels krig mod Iran.
– Vi bliver nødt til at lade Israel gøre arbejdet færdigt. Når det sker, som det vil ske, fordi Israel er midt i at afslutte arbejdet – og det vil tage en stund endnu – så vil det give USA plads til fuldt ud at fokusere på Kina, sagde Michael Flynn.
Men USA har angiveligt advaret Iran inden angrebet, og givet landet tid til at forsegle de underjordiske anlæg. Det står klart fra kommercielle satellitfotos, at Iran i dagene op til angrebet lørdag forseglede indgangene til de underjordiske anlæg med store mængder jord og grus.
Selve effekten af USA’s angreb på de tre atomanlæg kan endnu ikke verificeres. Det kinesiske medie Global Times beretter, at Iran har evakueret anlæggene for et stykke tid siden, og at USA’s angreb kan være et forsøg på at sætte punktum i krigen, snarere end at eskalere og fortsætte den.
Kan Israel knuse den iranske ledelse
Siden fredag den 13. juni har Israel fortsat bombet en række forskelige mål i Iran. Israel har bombet radarer og missilstationer, de har bombet vandforsyninger og infrastruktur i hovedstaden Tehran, de har bombet ved de iranske atomanlæg, og de har bombet medier.
Sammen med de målrettede drab på en række personer i den iranske politiske og militære ledelse, har målet tilsyneladende været at lamme det iranske samfund, særligt ledelsen af samfundet. I kulissen fra sit eksil i London står Reza Pahlavi, søn af den forhenværende shah af Persien, parat.
Israelske medier har gennem den sidste uge promoveret Reza Pahlavi som arvtager til at lede Iran. Ifølge Jerusalem Post gav Pahlavi tirsdag den 17. juni videoer på sociale medier, hvor han erklærede, at han havde en 100-dages plan for at tage magten i Iran. Samtidigt har israelere og eksil-iranske tilhængere af shahen demonstreret side om side i London, samt i Holland før det planlagte NATO-topmøde.
Men hvis Israel forventede en opstand mod styret, så er der intet i Iran, der tyder på at det er på vej. Samtidigt har FN’s Sikkerhedsråd søndag haft en hastedebat om angrebene. Da Israel tilbage i 1981 bombede det daværende irakiske atomanlæg under påskud om præventivt selvforsvar, trådte Sikkerhedsrådet sammen og fordømte det entydigt som i strid med Folkeretten.
På Sikkerhedsrådets møde søndag har Rusland samt Kina og Pakistan fremlagt en resolution om øjeblikkelig våbenhvile. Det er enndu uklart, hvornår afstemningen finder sted, men den franske radiokanal France24 beretter på sin hjemmeside at USA formentligt vil nedlægge veto mod resolutionen, der uden at nævne de angribende lande, fordømmer angrebene.
Det iranske svar på bomberne fra Israel og USA er afgørende for, om krigen eskalerer. Hvis Iran undlader at angribe USA eller amerikanske baser, kan det hjælpe USA med at trække sig og støtten til den israelske krig – hvis det er planen bag de mange blandede signaler fra USA’s ledelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
