Nyhedskommentar
I begyndelsen af maj mødtes Israels premierminister Benjamin Netanyahus sikkerhedskabinet og blev enige om, at Israel ville “erobre” Gaza og fjerne den palæstinensiske befolkning “for at beskytte den”.
For at gennemføre denne politik om annektering af Gaza skærpede israelerne deres belejring ved at forhindre indførsel af fødevarer, vand, elektricitet og anden humanitær hjælp (de havde allerede indført en blokade af nødhjælp siden 2. marts 2025).
Derefter begyndte israelerne at bombe Gaza med stadig større intensitet, mens israelske landstyrker samlede sig ved Gazas grænse og trængte ind i korte angreb. Den 18. maj begyndte disse israelske landstyrker en målrettet indtrængen i Gaza.
De voldsomme bombardementer, der skal bane vejen for annekteringen, har udryddet hele palæstinensiske familier. Ordet “udrydde” bruges normalt om skadedyr eller sygdomme. Det er et grimt ord.
Efter intens pres gik Netanyahus kabinet med til at tillade »grundlæggende mængder« af fødevarer ind i Gaza. I mellemtiden udstedte den israelske hær en ordre om “tvungen fordrivelse” af befolkningen i Khan Younis.
Ovenstående afsnit indeholder en række krigsforbrydelser:
1. Fordrivelse af befolkningen i et besat område er ulovligt.
2. At fratage civile mad, vand og elektricitet er ulovligt.
3. Annektering af et besat område er ulovligt.
4. Bevidst drab på civile i et krigsområde er ulovligt.
Det ville være meningsløst at citere lovtekster for at bevise dette, da det efterhånden er velkendt, at israelerne har overtrådt alle krigens love.
Deres overtrædelser er omhyggeligt dokumenteret af Francesca Albanese, FN’s særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i de palæstinensiske områder, der har været besat siden 1967, i hendes årlige rapport (og i nylige udtalelser, hvor hun har talt om en “forudsagt tragedie og en skamplet på vores kollektive medmenneskelighed”). Samt af Amnesty International i deres rapport “You Feel Like You Are Subhuman: Israel’s Genocide Against Palestinians in Gaza”. Og i Amnestys seneste årsrapport findes den skræmmende sætning: “Verden er blevet tilskuer til et livestreamet folkemord”.
Udryddelse
De voldsomme bombardementer, der skal bane vejen for annekteringen, har udryddet hele palæstinensiske familier. Ordet “udrydde” bruges normalt om skadedyr eller sygdomme. Det er et grimt ord.
Jeg bruger det bevidst her. Det kommer fra det latinske ord eradicare, der betyder “at rykke op med rode”, en botanisk betydning, der nu har langt flere uhyggelige betydninger, når det bruges om mennesker.
Udrydde lyder klinisk, når det refererer til ukrudt, men forfærdeligt, når det anvendes om mennesker, lige så klinisk og bureaukratisk som udtrykket ‘den endelige løsning’ (når det bruges om det forfærdelige folkemord på jøderne i Europa).
Hitler brugte udtrykkene ’tilintetgørelse’ (Vernichtung) og ‘udrydde’ (ausrotten), når han talte om jøder i 1930’erne, og derefter, når han talte om den endelige løsning (Endlösung) i 1940’erne. Sproget er grusomt og rummer allerede konsekvenserne af handlingen.
Overvej at handle.
19. maj 2025.
Kl. 6 om morgenen trængte en gruppe israelske specialstyrker (mista’arvim) ind i Khan Younis forklædt som palæstinensiske kvinder.
De kom i ly af F-16-luftangreb og droneangreb med quadcopters. Specialstyrkerne henrettede Ahmad Kamel Sarhan foran hans familie. Derefter kidnappede de hans kone, hans søn Mohammed (12 år) og andre ældre børn. Ingen ved, hvor de er blevet ført hen. Mindst 16 civile døde under operationen. Deres navne er:
1. Abeer Salah Khamis Ayyash
2. Ahmad Akram Mohammad al-Dali
3. Ahmad Kamel Hamdan Sarhan
4. Ahmad Mohammad Abu al-Rous
5. Ahmad Mohammad Kawarea
6. Elin Ashraf Hamdan Shalouf
7. Hasan Mahmoud al-Astal
8. Ibrahim Hamed Hussein al-Aqqad
9. Laila Fadi Naeem Ayyash
10. Malak Youssef Qeshta (Shalouf)
11. Mohammad Mahmoud Kawarea
12. Muhannad Mohammad Kawarea
13. Nabila Abd Wafi (Abu al-Rous)
14. Saja Salim Ibrahim Asleeh
15. Samira Abdel-Majid Ahmad al-Qarra
16. Tawfiq Ali Hamdan al-Qarra
En israelsk tank affyrede en granat mod et hus i al-Amour-kvarteret i al-Fakhari øst for Khan Younis og dræbte Safa Alyan Saleem al-Amour og hendes seks døtre, Sama Rashad Omar al-Amour, Lama Rashad Omar al-Amour, Saja Rashad Omar al-Amour, Leen Rashad Omar al-Amour, Nada Rashad Omar al-Amour og Layan Rashad Omar al-Amour.
Israelske artillerigranater ramte et hus i al-Fakhari og dræbte fem medlemmer af en familie: Jumana Kamal Muhammad Abu Daqqa, Wassim Muhammad Ali Abu Daqqa, Siraj Muhammed Ali Abu Daqqa, Jolan Muhammad Ali Abu Daqqa og Jilan Muhamed Ali Abu Daqqa.
Dette er blot nogle få af de angreb, der fandt sted på én dag i én del af Gaza, hvor jeg udelukkende har kunnet få beretninger fra folk på stedet samt pressemeddelelser.
Der fandt også angreb sted i Gaza City nær det indonesiske hospital, som var blevet angrebet dagen før. Her kunne nævnes mange andre navne på mennesker, der er blevet dræbt af andre bevidste voldshandlinger.
Disse angreb kommer på samtidig med, at en alvorlig hungersnød rammer befolkningen i Gaza, hvor børnene er hårdest ramt.
Mindst 57 børn er allerede døde af underernæring i Gaza, mens 71.000 palæstinensiske børn kæmper for at få noget at spise.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer om hæmmet vækst, nedsat kognitiv udvikling og dårligt helbred på lang sigt for de børn, der ikke dør.
FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) advarer om, at der er »hungersnød i sigte« i Gaza. Alle advarer om det ene eller det andet.
Men disse advarsler betyder intet. FN’s nødhjælpskoordinator Thomas Fletcher fordømmer Israels »grusomme kollektive straf« af palæstinenserne. Han ved, at “kollektiv straf” er en krigsforbrydelse.
Tænk over advarslerne. Tænk over handlingerne.
Tænk over folkemordet.
Denne artikel er produceret af Globetrotter and No Cold War.
Om forfatteren: Vijay Prashad er en indisk historiker, redaktør og journalist. Han er skribent og chefkorrespondent hos Globetrotter. Han er redaktør hos LeftWord Books og direktør for Tricontinental: Institute for Social Research. Han har skrevet mere end 20 bøger, herunder The Darker Nations og The Poorer Nations. Hans seneste bøger er On Cuba: Reflections on 70 Years of Revolution and Struggle (sammen med Noam Chomsky), Struggle Makes Us Human: Learning from Movements for Socialism og (også sammen med Noam Chomsky) The Withdrawal: Iraq, Libya, Afghanistan, and the Fragility of US Power.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
