Læserbrev
Den 10. oktober skød en israelsk tank mod hovedkvarteret for FN’s fredsbevarende styrker (UNFIL) i den libanesiske by Naqoura, hvor to FN-soldater blev såret.
Dette kan udgøre en krigsforbrydelse.
Guido Crosetto, Italiens forsvarsminister
– I lyset af alt, hvad der sker i Mellemøsten, er det vigtigt, at det internationale samfund stopper med at eksportere våben til den israelske regering, lød det dagen efter fra Pedro Sánchez, Spaniens premierminister.
– Lad mig på dette tidspunkt kritisere og fordømme de angreb, som de israelske væbnede styrker udfører mod FN’s mission i Libanon, fortsatte han.
Den 14. oktober langede Pedro Sánchez desuden ud efter EU-kommissionen med krav om, at Kommissionen tager stilling til Spanien og Irlands anmodning fra februar om, at EU suspenderer sin associeringsaftale med Israel, hvis det viser sig, at Israel har krænket menneskerettighederne, “hvilket alt tyder på”.
Retter skytset mod FN
Siden den 7. oktober 2023 har besættelsesmagten Israel dræbt over 42.000 mennesker i Palæstina herunder mere end 16.700 børn, mens de israelske angreb på Libanon har dræbt over 2000 mennesker. Den 10. oktober 2024 rettede Israel så skytset mod FN’s fredsbevarende styrker og sårede dermed to FN-soldater.
På basen i Naqoura opholder sig også militære observatører fra FN-missionen Untso. Ifølge det danske forsvar er ti danske officerer udstationeret ved Untso.
At Pedro Sánchez kort efter det israelske angreb kom på banen med krav om at gøre en ende på våbeneksport til Israel, kan være med til at lægge pres på vestlige våbenfirmaer som danske Terma, der sælger våbenudstyr til Israel.
Foto: La Moncloa – Gobierno de España/CC BY-NC-ND 2.0/Flickr
Den spanske premierminister stod da heller ikke alene med sine bekymringer, efter FN-styrker var blevet beskudt af Israel. 34 lande, der bidrager til UNFIL i Libanon – herunder Polen, Frankrig, Storbritannien og Kina – er gået sammen om en fælles udtalelse, der “kraftigt fordømmer” det israelske angreb.
– Dette var ikke en fejl og ikke et uheld, lød det ligeledes fra Guido Crosetto, Italiens forsvarsminister, på en pressekonference den 10. oktober.
– Dette kan udgøre en krigsforbrydelse og er en meget alvorlig krænkelse af den humanitære folkeret, fortsatte han.
Kravet fra Sánchez om at gøre en ende på al våbeneksport til Israel ligger i tråd med den franske præsident Emmanuel Macrons nylige krav om stop for salg af våben, der bliver brugt af Israels regering specifikt i Gaza og Libanon.
EU’s associeringsaftale med Israel
Få dage efter den spanske premierministers krav om stop for våbeneksport til Israel langede han ud efter EU-kommissionen.
Kommissionen har endnu ikke taget stilling til Spanien og Irlands anmodning fra februar om, at EU genåbner sin associeringsaftale med Israel for at vurdere, om aftalen skal suspenderes grundet israelske brud på menneskerettighederne.
Når EU indgår en associeringsaftale med et land, betyder det, at landet får status som “mest favoriserede nation”. Aftalen med Israel indebærer blandt andet et tættere økonomisk og politisk samarbejde samt frihandelsaftaler, der har betydet, at EU gennem mange år har været Israels største handelspartner.
Men ifølge EU’s associeringsaftaler skal samarbejdspartnere “respektere menneskerettighederne”. Og det er dén del af aftalen, som Spanien og Irland mener, at Israel med stor sandsynlighed har krænket ved sin krig mod Palæstina og Libanon, hvor historisk mange civile er blevet slået ihjel.
– EU-kommissionen må én gang for alle reagere på den formelle anmodning fra to europæiske lande om at suspendere associeringsaftalen med Israel, hvis det viser sig, at menneskerettighederne bliver krænket, hvilket alt tyder på, lød det fra Pedro Sánchez.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
