Uprovokeret krig
– Jeg sagde, at en aftale reelt kan være på plads i morgen.
Sådan var ordene fra Omans udenrigsminister Badr bin Hamad Al Busaidi, da han fredag aften blev interviewet live på den amerikanske tv-kanal CBS. Al Busaidi er chefforhandler i forsøget på en ny atomaftale mellem USA og Iran. Fredag den 27. februar havde han et møde med J.D. Vance, der er vicepræsident i USA.
Al Busaidi fremlagde resultaterne af de mange forhandlinger mellem USA og Iran for Vance, inden han lod sig interviewe på CBS. Dagen efter, lørdag den 28. februar, indledte Israel og USA et storstilet overfald på Iran, i strid med folkeretten. I den forstand er interviewet med Al Busaidi på flere måder nærmest profetisk.
Er du bekymret for at blive misbrugt?
– For at være på det rene, så hjalp du også med diplomatiet sidste sommer, og midt i det diplomatiske spor er dér, hvor USA og Israel gennemførte deres bombardement af Irans atomfaciliteter. USA ramte de tre nukleare steder. Er du bekymret for, at det samme er ved at ske nu? forhørte Margaret Brennan fra CBS sig.
– Jeg er meget bekymret, og hele verden er bekymret for det, og jeg tror, at hele verden virkeligt ønsker en forhandlet aftale ud af det her, og ikke gå ned ad den vej, vi så sidste år, var svaret fra Al Buseidi.
Snakken drejer sig om de 12 dages krig mellem den 13. og 24. juni 2025. Israel gennemførte sit angreb uprovokeret, mens USA og Iran var i forhandlinger om en ny atomaftale. Iran svarede igen. USA gav Israel våbenstøtte under hele krigen. De 12 dages krig sluttede ved, at USA deltog direkte med et begrænset angreb på tre iranske atomanlæg.
Inden Al Buseidi tog til Washington og mødtes med den politiske top i USA, havde han haft en runde forhandlinger i Genève i Schweiz, hvor han mødtes med både udsendinge fra USA samt iranske diplomater. I sit interview med CBS understreger Al Buseidi, at han for USA’s vicepræsident fremlagde, at den politiske ramme for aftalen er parat til at blive underskrevet umiddelbart, og at detaljerne kan komme på plads inden for tre måneder.
Iran ville frasige sig ret til at lagre uran
– De store linjer, de politiske dele af aftalen som i virkeligheden er hovedfokus, jeg tror de kan underskrives i morgen. De tekniske detaljer vil så tage noget tid at få på plads med agenturet, IAEA. Og når de så er på plads, kan det gå ret hurtigt, for meget af arbejdet, meget af det grundlæggende blev jo lavet år tilbage, sagde Al Buseidi til CBS.
Ifølge chefforhandleren havde Iran givet en kæmpe indrømmelse i forhandlingerne. En større indrømmelse end den der i sin tid lagde grunden til atomaftalen JCPOA i 2015. Dengang havde Iran ret til at opbevare en begrænset mængde beriget uran under inspektioner af FN’s atomenergiagentur IAEA. USA brød aftalen i 2017, hvorefter de deltagende EU-lande forlod den.
- Atomaftalen med Iran, forkortet JCPOA, blev indgået i 2015:
- Aftalen er indgået mellem Iran, USA, Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Rusland og Kina. Aftalen er garanteret af FN’s Sikkerhedsråd.
- Aftalen sætter stop for Irans muligheder for at udvikle atomvåben og atommissiler.
- Iran har ret til fredelig brug af atomkraft under aftalen.
- Aftalen strækker sig i forskellige dele frem til 2025, 2030 og 2040.
- Den kontrolleres af Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, og inspektører fra IAEA har uhindret adgang til iranske atomanlæg.
- Ifølge aftalen skal Vesten ophæve en række sanktioner mod Iran – sanktioner, som USA til dels har gennemført uden om aftalen.
- USA trak sig ensidigt fra aftalen i 2018.
- Nye forhandlinger om at gentage aftalen eller forlænge den uden USA brød sammen i 2020.
- IAEA fortsatte inspektioner af de fredelige iranske atomanlæg uhindret, også efter at aftalen brød sammen.
Men med det nye udspil ville Iran slet ikke have et lager af beriget uran, ifølge Al Buseidi. Iran var villige til, under kontrol af IAEA, kun at berige præcis den mængde uran, der skulle bruges i atomkraftværkerne til at producere energi. Beriget uran til brændsel kan ikke bruges til atomvåben, og der ville ikke være nogen lagre at arbejde videre med.
– Du har haft et møde med vicepræsident J.D. Vance. Forstår han de detaljer, som du har lagt frem her? spurgte Margaret Brennan så under interviewet.
– Jeg har forklaret det for vicepræsidenten, og jeg ønsker her at give udtryk for min taknemmelighed, og at vi værdsætter hans tid og engagement, og jeg har forklaret det så grundigt, som mine evner tillader, svarede Omans udenrigsminister Al Buseidi.
– Fik du en fornemmelse af, at der er opnået tilstrækkeligt til at overbevise USA til at holde igen med sine angreb? ville Brennan høre.
– Det håber jeg, var svaret fra Al Buseidi.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
