Underbetalt arbejdskraft
Siden starten på den muslimske højtid ramadan 1. april har israelske styrker dagligt provokeret og angrebet bedende i al-Aqsa-moskeen i Østjerusalem.
Blandt andet har israelske soldater bagbundet palæstinensere inde i selve moskeen, som for muslimer er blandt de mest hellige steder i verden.
Fredag i sidste uge fik en 21-årig palæstinenser et kraftigt slag i hovedet og endte i koma. Han befinder sig i dag i kritisk tilstand, oplyser hans familie til TV-stationen Al Jazeera.
Over 200 er såret siden 1. april, og israelske styrker har affyret tåregas, gummikugler og chokgranater inde på moskeens område, oplyser den engelsksprogede netavis Electronic Intifada.
Michael Lynk, FN’s særlige rapportør for menneskerettighederne på Vestbredden og i Gaza-striben, kritiserer i den forbindelse den israelske “besættelse”, som han sidestiller med apartheid.
Beskyldninger om stenkast og molotovcocktails
Israelske myndigheder begrunder indgrebene med, at der er blevet kastet med sten mod soldater.
I sidste uge kunne det israelske dagblad Times of Israel rapportere, at sten og molotovcocktails blev slynget mod politiet inde fra al-Aqsa-moskeen, og at det udløste små brande ved en indgang.
– Volden bringer de bedendes liv i fare, som forsøger at komme ind i moskeen, og det hæmmer politiets indsats for at sikre folks frihed til at bede på stedet, lyder det fra en talsmand for Israels udenrigsministerium.
En kvart million trodser frygten for angreb
Men den forklaring afviser palæstinenserne, der også blev angrebet af israelske styrker under ramadanen i 2021.
Som følge af de nylige angreb troppede 250.000 palæstinensere op ved al-Aqsa-moskeen den 27. april for at bede i protest. “Fingrene væk fra moskeen”, lød det.
Den kvarte million deltog i en af ramadanens højdepunkter nemlig Laylat al-Qadr, hvilket betyder Magtens Nat. Muslimer mener, at profeten Muhammed steg til himmels fra netop denne moske.
- 1922: Første folketælling i Palæstina: 757.182 indbyggere, heraf 11 procent jøder.
- 1947: FN vedtager at dele Palæstina.
- 1948: Israel oprettes.
- 1948: FN’s Generalforsamling vedtager resolution 194 om Palæstina den 11. december 1948, at “flygtninge, der ønsker at vende tilbage til deres hjem og leve i fred med deres naboer, bør tillades at gøre dette snarest muligt”.
- 1949: Israel erobrer 78 procent af Palæstina. 700.000-800.000 palæstinensere bliver etnisk udrenset.
- 1967: Israel erobrer resten af det historiske Palæstina – Øst-jerusalem, Vestbredden, men også de syriske Golanhøjder og det egyptiske Sinai.
- 1967: FN’s Sikkerhedsråds resolution 242 fra 22. november 1967 kræver: “Tilbagetrækning af Israels væbnede styrker fra områder, der blev besat under den seneste konflikt.”
- Kilder: FN, Leksikon.org, BBC, CNN
Flere israelske droner kastede tåregas over de 250.000 bedende, rapporterer palæstinensiske medier.
Overgrebene skabte panik, men også endnu større beslutsomhed om at møde op igen.
I dag den 29. april er der atter indkaldt til en massiv tilstedeværelse, som markerer den sidste fredagsbøn i fastemåneden ramadan, skriver Fathi El-Abed, formand for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening i sine daglige facebookopslag.
Al-Aqsa-moskeen og Tempelbjerget
Mens al-Aqsa-moskeen som sagt har stor betydning for muslimer, er Tempelbjerget, hvorpå moskeen ligger, det helligste sted i verden for jøder.
Derfor er pladsen et af de områder i verden, hvor der oftest er opstået stridigheder mellem forskellige religioners troende.
Foto: Rizwan Shafiqa
I år 2000 lukkede Israels myndigheder al-Aqsa-moskeen, efter at Israels daværende premierminister Ariel Sharon rejste derhen. Episoden førte til den anden palæstinensiske masseopstand kaldet Den Anden Intifada.
I sidste uge udtalte den palæstinensiske modstandsgruppe Hamas, at hvis de nuværende krænkelser ved moskeen fortsætter, kan det udløse endnu en militær konfrontation med Israel. Modstandsgruppen har gentagne gange opfordret til massemobilisering til forsvar af al-Aqsa og Jerusalem.
“Det bosætter-koloniale projekt”
Rania Khalek, palæstinensisk-libanesisk journalist for TV-stationen BreakThrough News, sætter ord på situationen.
– Provokationerne mod al-Aqsa er en del af det bosætter-koloniale projekt, som udløser overgreb på palæstinenserne, begået af israelske soldater, politifolk og ekstreme bosættere. Disse aggressive kræfter er voldsomt fortørnede over den palæstinensiske modstand fra flere generationer, siger hun til Peoples Dispatch.
Ligeledes mener den israelske journalist Gideon Levy, at Israel “opportunistisk misbruger religion til at begå overgreb og udføre kolonialisme”.
“Begivenhederne, der udspiller sig i de besatte områder, ser ud som om, de er blevet taget ud af Bibelen. Alt er fordybet i religion og fundamentalisme. Men tag ikke fejl, for religion er kun en teatralsk rekvisit. Motivet, der driver bosætterne og deres tilhængere, forbliver ultranationalistisk, drevet af hensynet til at besidde jord og huse. Efterfølgende ser vi ondskab, vold og sadisme”, skriver han i det israelske dagblad Haaretz.
FN reagerer
Den 22. april lød det fra FN’s særlige rapportør for menneskerettighederne på Vestbredden og i Gaza-striben, Michael Lynk, at Israel har “eskaleret volden mod palæstinensere i de seneste uger”.
– Det er efterhånden umuligt at skelne mellem Israels årtier lange besættelse og en apartheidpraksis, der er baseret på institutionel diskrimination af en anden national og etnisk gruppe, sagde han.
FN’s generalsekretær Antonio Guterres gav udtryk for sin “dybe bekymring” og mente, at alt skal gøres for at mindske spændinger og genoprette roen.
I en ny rapport udtrykker en række af FN’s specialister desuden stor kritik af Israels “raceadskillelse” og angreb mod civile palæstinensere.
“Vi har modtaget reportager om, at demonstranter er blevet udsat for vilkårlig og overdreven magtanvendelse, vilkårlig tilbageholdelse, tortur og kollektiv afstraffelse,” lyder det i rapporten.
Eksperterne citerer også FN’s Menneskerettighedsråds rapport fra marts 2022, der konkluderer, at Israels 55-årige besættelse af Palæstina udgør “apartheid”.
FN-eksperterne opfordrer det internationale samfund til uafhængigt at undersøge Israels militære adfærd.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
