Iran påstår, at det vil bruge uran til civile formål, altså atomkraft. Det tror Israel ikke på, og det gør jeg heller ikke. Og som atomkraftmodstander er jeg stærkt imod denne energikilde, som rummer potentialet til en økokatastrofe, men som, trods flere atomkatastrofer, senest i Japan, er ved at blive reintegreret i dansk, og i øget omfang i europæisk energipolitik.
Men at bombe iranske atomanlæg er jo ikke en gangbar metode, hvis Israel vil have elimineret en sådan potentiel a-trussel mod landet. Og det véd Israel (og USA) godt. Tværtimod vil en sådan magtdemonstration bekræfte Iran i, at atomvåben er det eneste forsvarsmiddel, der kan afskrække Israel (og USA) fra at angribe, og vil således forsøge at fremskynde atomudviklingen heraf.
Israel og USA har en vis pointe i, at atomvåben i hænderne på religiøse galninge, der til enhver tid vil kunne udløse disse i Allahs navn, udgør en potentiel trussel for Israel, og for verden som helhed.
Modsat er tankegangen bag Israels enorme ikke officielle a-våben arsenal – og bag al atomafskrækkelses logik i øvrigt er, at disse kun skal udløses som sidste udvej, men Israel er jo ikke direkte truet, (ad hoc argumentet om forebyggende angreb mod Iran, og principielt mod det øvrige islamistiske Mellemøsten, hvor Israel i henhold til dens politiske, sociale og religiøse arkitektur, ikke er velkommen, kan man jo altid bruge).
Og ser man nærmere på empirien om brug af atom- og lignende våben, er USA/Nato godt med direkte som indirekte.
Udover som eneste magt at have anvendt a-våben, brugte USA napalm i Indokina, ikke mindst i Laos, Nato brugte nukes/små atomvåben i dets krig mod ex-Jugoslavien 1991-99, hvorfra der, som i Indo-Kina er blevet rapporteret om en betydelig stigning i deformiteter, som Nato-pressen selvfølgelig har neddroslet og afdramatiseret. Og det ville være ulogisk, hvis Nato ikke også anvendte små atomvåben i dets efterfølgende krige mod Irak og Libyen – og at det, via CIA og MI6, iscenesatte gasangreb i Syrien, instrumentaliseret af dets regime-change terroristnetværk i landet – naturligvis for at bilde deres næsten håbløst naive, ukritiske og uvidende mainstream opinion ind, at “Assad gassede sin egen befolkning.”
Det burde ikke kræve ret meget hjernevridning at forstå, at kun afskaffelse af atomvåben, (og af B, C våben, miner og andet patologisk udtænkt) – som holdt folk i et permanent stressberedskab gennem den Kolde Krig, og som USA ifølge klassificerede dokumenter truede Sovjet med gennem 1950 og 1960 érne – fulgt op af konvergens mod eliminering, eller i hvert fald nedprioritering af religion, som styrer begge parter – dvs. kun rationel samtale mellem dem i begges interesse, kan løse konflikten mellem Israel og Iran, mellem Israel og Palæstina, mellem Israel og det øvrige Mellemøsten, mellem Rusland og Ukraine, osv.
Men der er jo ikke penge i fred.
Israel har iværksat en omfattende militæroperation mod Iran, hvor det ifølge Al Jazeera har ramt vigtige atomkraftværker og dræbt højtstående iranske kommandører og atomforskere i et historisk angreb, der udvikler sig minut for minut.
Ayatollah Ali Khamenei, Irans statsoverhoved, advarer om, at Israel “må forvente en hård straf” efter sin “forbrydelse”. Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu understreger imidlertid, at den militære operation vil fortsætte, så længe Israel finder det nødvendigt.
Iran spiller en central rolle i modstandsaksen og i det palæstinensiske folks kamp for befrielse. Dette angreb er endnu et forsøg på at fremme Vestens imperialistiske interesser og svække kampen mod zionismen.
Kaivon Kjems, international sekretær, Kommunistisk Parti
Israels militæroperation har med stor hast øget risikoen for storkrig i Mellemøsten. Det har fået FN’s generalsekretær Antonio Guterres til at opfordre til “maksimal tilbageholdenhed”, for at undgå “at konflikten eskalerer yderligere”.
– Generalsekretæren fordømmer enhver militær eskalering i Mellemøsten, lyder det fra Guterres’ talsmand Farhan Haq.
– Han er særligt bekymret over Israels angreb på atomkraftværker i Iran, mens forhandlingerne mellem Iran og USA om status for Irans atomprogram er i gang, fortsætter Haq.
Også Kommunistisk Parti fordømmer Israels angreb på Iran. International sekretær Kaivon Kjems udtaler, at han anser Israels angreb som et udtryk for den proxykrig, som USA og Israel fører mod Iran, samt at angrebet kan eskalere situationen i Mellemøsten.
– Jeg frygter, at dette seneste israelske angreb vil antænde en åben konflikt, der kan brede sig til hele regionen – og potentielt trække andre lande ind, hvilket risikerer at udvikle sig til en global krise. Det vil være en katastrofe for alle arbejdende mennesker, siger han.
Angreb midt i forhandlinger
Med Oman som mægler har USA og Iran været i indirekte forhandling om Irans atomprogram siden den 12. april. Her har der været uenighed om, hvorvidt Iran fortsat må producere højt beriget uran. Ligesom Israel, frygter USA, at Iran vil bruge beriget uran til at producere en atombombe.
Israels hær meddeler nu, at den har beskadiget det underjordiske uranberigelsesanlæg i den iranske by Natanz, herunder en fleretagers berigelseshal med centrifuger, elrum og yderligere understøttende infrastruktur.
USA hævder, at Washington intet har at gøre med den israelske operation. Men nye udtalelser fra præsident Donald Trump kunne tyde på, at dette ikke er sandt.
“Jeg sagde til dem, at det ville blive meget værre end noget, de kendte til, havde forventet eller fået at vide, at USA fremstiller det bedste og mest dødbringende militærudstyr i verden, LANGT det bedste, og at Israel har en masse af det, med meget mere på vej – og at de ved, hvordan man bruger det”, skriver han på det sociale medie Truth Social.
“Visse iranske hardlinere talte modigt, men de vidste ikke, hvad der var ved at ske. De er alle DØDE nu, og det vil kun blive værre! Der har allerede været store dødstal og ødelæggelser, men der er stadig tid til at bringe dette blodbad til ophør, da de næste planlagte angreb vil blive endnu mere brutale”, fortsætter Trump.
At USA skulle være involveret på den eller anden måde, mener Kaivon Kjems også er uden for enhver tvivl. Han understreger, at angrebet skal ses i lyset af den proxykrig, som USA har ført mod Iran gennem Israel i årevis.
– Iran spiller en central rolle i modstandsaksen og i det palæstinensiske folks kamp for befrielse. Dette angreb er endnu et forsøg på at fremme Vestens imperialistiske interesser og svække kampen mod zionismen, siger han og tilføjer:
– Israel og USA har længe gjort det klart, at de er villige til at eskalere for at opretholde deres magt. Det overordnede mål for Vesten er at undergrave de aktører, der udfordrer deres dominans – og Iran er den største trussel i regionen.
Politisk motiveret resolution
I går, dagen inden Israels angreb, vedtog Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) en resolution, hvori det kritiserede Iran for ikke at overholde sine forpligtelser til at opretholde internationale sikkerhedsforanstaltninger på atomområdet.
På et møde i IAEA’s bestyrelse i dag kalder den iranske repræsentant Bayan Reza Najafi resolutionen for “politisk motiveret”.
– På det samme tidspunkt gennemførte det israelske regime et overlagt og ulovligt militært angreb på Iran, herunder et angreb på Natanz-atomkraftværket – et af Irans vigtigste anlæg, der drives under fuld overvågning og kontrol af Det Internationale Atomenergiagentur, lyder det fra Najafi.
– Endnu mere alarmerende er det, at agenturet ikke har opfyldt sine juridiske forpligtelser. Den israelske premierministers offentlige erkendelse af ansvaret efterlader ingen tvivl. På trods af adskillige officielle meddelelser fra min regering, hvor generaldirektøren blev advaret om det israelske regimes eksplicitte og gentagne trusler mod vores atomanlæg, traf agenturet ingen forebyggende eller afskrækkende foranstaltninger, fortsætter han.
Handling ikke ord
Kaivon Kjems håber på, at det internationale samfund vil fordømme angrebet fra Israel og tale for en fredelig løsning på konflikten. Han tror dog ikke på, at den handling kommer til at ske fra Vestens side, da interesserne i regionen er for store for dem.
– Vi må rette opmærksomheden mod de primære anstiftere: Israel og USA. Vi må forstå deres motiver. Israels interne logik bygger på bosætterkolonialisme, hvilket kræver en ekspansionistisk politik. Drømmen om et “større Israel” er ikke bare retorik, men en eksistentiel nødvendighed for staten – som en lunge, der skal udvide sig for ikke at kollapse, siger han og tilføjer:
– USA på sin side har brug for et bolværk til at sikre sine økonomiske og geopolitiske interesser i regionen. Israel fungerer i denne sammenhæng som et “usænkeligt hangarskib”. Den amerikanske regerings forsøg på at nedtone sin rolle i det aktuelle angreb – ved at fokusere på diplomatiske manøvrer og benægte militær støtte – kan pege på den voksende ustabilitet i USA.
Derfor ser han det også som en pligt for antiimperialister verden over at støtte op om Irans kamp mod imperialistiske angreb. Han frygter, at også de danske medier og regeringen vil forsøge at male et billede af Iran som den aggressive part og Israel som et land, der blot forsøger at forsvare sig selv, og derved retfærdiggøre eskaleringen.
– Vestlige interventioner har historisk set kun bragt død og ødelæggelse til befolkningerne i Vestasien. Det vil ikke være anderledes denne gang. Vi bør støtte det iranske folks modstand og anerkende deres kamp mod både amerikansk imperialisme og zionisme, understreger han.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.