Tager muligheden
Israel fortsætter sine mange bombeangreb i Syrien. Natten til mandag bombede Israel det syriske kystområde Tartus, som dokumenteret i den israelske avis “Times of Israel“. Bombeangrebene eskalerede den 8. december, efter at den tidligere præsident Assad blev væltet. Antallet af angreb var på 480 blot det første døgn. Israel har bombet i Syrien ugentligt siden 2012.
De mange bombeangreb er kun et led i israelsk aggression mod Syrien. Israelske landstyrker har indtaget et større landområde i Syrien, langs grænsen til det israelsk-besatte Golan. De israelske tropper har indtaget en stor del af en FN-kontrolleret de-militariseret zone, men også landbyer i Syrien uden for zonen. Det nøjagtige omfang af den nye besættelse ligger ikke klart endnu, men de forreste israelske tropper står blot 20 kilometer fra Damaskus.
Vi vil fortsætte med at holde fast i Golan, vi vil få det til at blomstre, og vi vil bosætte os i det.
Israels premierminister Benjamin Netanyahu
Antonio Guterres, generalsekretær for FN, understreger over for Israel, at FN-mandatet fra 1974, der oprettede den de-militariserede zone, stadig er gyldigt, og at de israelske tropper skal ud. Han kritiserer også de israelske bombeangreb rundt omkring i Syrien.
Også oprørslederen Al-Jolani, der står i spidsen for gruppen HTS og nu har magten i Syriens hovedstad Damaskus, kritiserer de israelske angreb. I den tidligere nævnte artikel fra “Times of Israel” citeres Al-Jolani for at sige, at Israel ikke længere har nogen undskyldning for at bombe i Syrien, eftersom den nye regering ikke vil true Israel.
Flere bosættere i Golan
Israel udtrykker officielt over for Vesten, at deres nye besættelse ved Golan samt de mange hundrede bombeangreb blot er midlertidigt selvforsvar. Men samtidigt har det israelske parlament Knesset netop vedtaget en ny plan for “demografisk udvikling” af Golan, rapporterer tv-stationen Al-Jazeera. Planen gælder kun den del af Golan, som Israel besatte i 1967.
Planen har som mål at fordoble antallet af bosættere, der nu ligger på 31.000.
– At styrke Golan er at styrke Israel, og det er i særdeleshed vigtigt på det her tidspunkt. Vi vil fortsætte med at holde fast i det, vi vil få det til at blomstre, og vi vil bosætte os i det, kommenterede den israelske premierminister Netanyahu.
Iranske generaler myrdet
Israels aggressioner kommer i kølvandet på magtskiftet i Syrien. Iran støttede den syriske regering gennem krigen, fra 2012 og helt frem til styrets fald. Siden de aktive krigshandlinger stoppede omkring 2020, var iranske støtte primært i form af højtstående officerer, der gav træning til syriske officerer.
Israel har i løbet af det sidste år dræbt to af de ledende iranske generaler i Syrien. Seyed Razi Mousavi blev myrdet af israelske bombefly i december 2023, og Mohammed Zahedi blev myrdet den 1. april 2024, da israelske kampfly bombede det iranske konsulat i Damaskus.
Allerede i januar 2020 brugte USA en militær drone til at myrde den iranske general Qasem Soleimani i Bagdads lufthavn, mens han var på diplomatisk besøg i Irak. Soleimani havde ansvaret for samarbejdet mellem de iranske og syriske officerer.
Iran forsøgte, USA bombede
Iran tilbød at sende tropper for at hjælpe med at bekæmpe de to militser HTS og SNA. De to militser angreb med støtte fra Tyrkiet i slutningen af november ind i Syrien og indtog på kort tid en række syriske byer, herunder hovedstaden Damaskus.
Irans tilbud fandt sted den 3. december. På det tidspunkt sad Iran på den syriske grænseby Deir Ez-Zor, tæt ved grænsen til Irak ved Al-Bukamal. Men samme dag bombede amerikanske styrker tæt omkring området. Ifølge USA’s kommando CENTCOM drejede det sig om en irakisk milits, der skød mod de amerikanske soldater.
Iran valgte at trække sine tropper ud af Deir Ez-Zor samme dag. Det gav plads til, at den tyrkisk-støttede syriske milits SNA kunne besætte grænseovergangen, noterer den konservative tænketank Carnegie fra USA’s hovedstad Washington.
Israel udnytter nu det vakuum, der opstod i regionen, til at bombe og besætte land i Syrien.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
