Nye trusler
USA har et hangarskib samt flere krigsskibe med missiler på vej mod den Persiske Golf, med Iran som muligt mål. Donald Trump har på sit sociale medie, det såkaldte Truth Social, udbasuneret, at Iran nu og her må lave en aftale, ellers vil han angribe.
“Som jeg før har sagt til Iran, LAV EN AFTALE! Det gjorde de ikke, og så kom operation Midnight Hammer, en større ødelægelse af Iran. Det næste angreb bliver langt værre”, skrev Trump onsdag den 28. januar.
USA nævner ikke længere protesterne eller de dræbte i deres fornyede trusler mod Iran.
USA deltog i den israelsk provokerede krig, der fandt sted over 12 dage tilbage i juni 2025. Israel angreb en række mål i Iran med missiler og sabotagetropper, mens Iran svarede igen mod militære mål i Israel. Den korte, men intense krig i luften stoppede, da USA bombede flere iranske atomanlæg den 25. juni.
Dengang erklærede den politiske ledelse i USA, at Irans atomanlæg stort set var ødelagte. Efterretningstjensterne i USA var noget mere forsigtige, men blev undsagt af Trump. Men i sin nye retorik lader Trump nu til atter at mene, at Iran har store atomanlæg.
Iran samarbejder med inspektioner
Iran på sin side understreger, at de udelukkende udnytter atomkraft til fredelige formål, og at de ikke har et militært program. Inspektører fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har indtil videre bekræftet dette. Iran afbrød kortvarigt samarbejdet med IAEA med anklage om, at Israel brugte oplysninger fra agenturet til at udvælge mål for deres sabotage.
Inspektionerne er siden genoptaget. IAEA har inspiceret 13 anlæg i Iran uden at finde nogen form for ulovlig aktivitet. IAEA har endnu ikke kunnet inspicere de tre atomanlæg, der blev bombet af Israel og USA. Det er anlæggene i Fordow, Natanz og Isfahan.
Iran er imidlertid ved at udarbejde en rapport over ødelæggelserne ved de tre anlæg, herunder hvad der er sket med de omtrent 440 kilo oparbejdet uran, der befandt sig i anlæggende. De 440 kilo uran var oparbejdet i en højere grad end nødvendigt for brug i atomkraft, men langt fra den koncentration, der skal til for at bruges i våben. Chefen for IAEA sagde tirsdag den 27 januar i år, at det er realistisk at give Iran yderligere nogle måneder, frem til foråret, til at udarbejde rapporten over skaderne på de tre anlæg.
Lukker luftrum
Både Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater har erklæret, at de ikke vil tillade USA og Israel at bruge deres luftrum til angreb mod Iran. For Israel vil det betyde, at angreb er vanskelige at gennemføre med fly, og dermed reelt begrænsede til langtrækkende missiler.
For USA vil det betyde, at landet ikke kan benytte sine mange baser til angreb, men blot må basere sig på hangarskibe og krigsskibe med missiler. For tiden er et enkelt hangarskib, nemlig Abraham Lincoln, på vej. I skrivende stund befinder det sig i det Indiske Ocean. Et andet hangarskib, Gerald Ford, forlod i oktober farvandene ud for Iran for at deltage i angrebet mod Venezuela i starten af året.
USA har baser for militærfly i Kuwait og Qatar. Hverken Qatar eller Kuwait har offentlig meldt ud om deres luftrum. Tilbage i juni 2025 protesterede Qatar imod, at USA og Israel brugte landets luftrum til deres bombetogter mod Iran. Iran angreb den 23. juni den amerikanske base i Qatar som del af krigen og ødelagde blandt andet en vigtig radar samt vigtigt udstyr til regional kommunikation. USA trak den 14. januar i år en del tropper ud fra basen i Qatar.
For to uger siden truede præsident Trump også Iran med angreb. Men da var det ikke atomanlæg, der lå til grund. I stedet sagde Trump den 13. januar, at der var hjælp på vej til de mange protester, der fandt sted i Iran i starten af januar. Protesterne var rettet mod fattigdom, men efter at særligt Israel og USA åbent udtrykte støtte og kom med trusler og løfter, ændrede de sig til voldelige kampe.
Ifølge Iran er 3.177 mennesker blevet dræbt i de voldelige oprør, heraf 2.427 medlemmer af politi og sikkerhedsstyrker eller civile, mens resten kaldes terrorister. Andre tusinder er fængslet. Den USA-baserede NGO Human Rights Activism News Agency sætter imidlertid tallet til 6.126 dræbte.
Men USA nævner ikke længere protesterne eller de dræbte i deres fornyede trusler mod Iran.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
