Vil værne om fred
Onsdag den 28. november sluttede den latinamerikansk-spanske ”Puebla-gruppe” sig til den udbredte internationale modstand mod USA’s voldsomme krigsopbygning i Det Caribiske Hav ved Venezuelas kyster.
Puebla-gruppen er grundlagt af ledere fra en række lande – herunder Spaniens premierminister Pedro Sanchez og Brasiliens præsident Lula Da Silva – samt snesevis af politikere, intellektuelle og organisationsledere.
Gruppen afviser militariseringen af Caribien og truslerne fra Trump-regeringen om at intervenere i Venezuela.
”Begrundelsen er gammel. De retfærdiggør interventionen med ‘krigen mod narkotika’ og tilføjer terrorisme-temaet for at forklare den militære operation”, lyder det i udtalelsen, som advarer om, at hele regionen er i fare:
”Det er vigtigt at forsvare freden, idet vi risikerer en ny bølge af væbnede interventioner i regionen, som truer vores suverænitet”.
Hangarskib mod ikke-eksisterende kartel
Erklæringen udsendes i en situation, hvor USA har sendt verdens største hangarskib til Det Caribiske Hav, hvor der i forvejen er stationeret talrige flådefartøjer og over 10.000 marineinfanterister. Alene Hangarskibet Gerald Ford medbringer 75 bombe- og kampfly, over 5000 soldater og avanceret radarudstyr.
Udtalelsen kommer oven i en række andre lignende advarsler, erklæringer og protester.
USA påstår, at der er tale om både og småskibe, der transporterer narkotika til USA, men fremlægger ingen beviser for sine påstande.
Alliancen ALBA-TCP, som ud over Venezuela omfatter Cuba, Bolivia, Nicaragua og seks mindre østater i Caribien, skriver, at den ”kategorisk afviser USA’s udenrigsministeriums nylige erklæring, som udpeger det ikke-eksisterende “Cartel de los Soles” som en terrororganisation, som dertil urigtigt sættes i forbindelse med den venezuelanske stat”.
Også Den Alliancefri Bevægelse (NAM), som samler 121 lande fra det globale syd, kritiserer USA’s militære trusler mod Venezuela. Nam advarer om, at et angreb på Venezuela kan få en “afsmittende effekt” på hele regionen.
Selv USA’s allierede i EU har på sit nylige topmøde med de 33 CELAC-lande i Latinamerika og Caribien underskrevet en sluterklæring, som – hvis den føres ud i livet – vil bremse USA´s aggressive militære optræden over for Venezuela.
CELAC og EU udtaler sig klart imod brug af trusler og magt samt imod brud på international lov og FN-pagten. Fælleserklæringen fra EU-CELAC-mødet i Colombia den 9. og 10 november udtrykker også klart sin støtte til staternes ”territoriale integritet” og vigtigheden af at sikre fred. Erklæringen minder om, at CELAC-landene i fuld enighed har erklæret regionen for en ”fredszone”, hvor alle konflikter skal løses med fredelige midler.
Fælleserklæringens punkter 7, 8, 10 og 13 pålægger EU at fremme disse mål.
FN på banen
For godt to uger siden indkaldte Venezuela, med støtte fra Kina og Rusland, FN’s Sikkerhedsråd til hastemøde.
Der blev ikke vedtaget nogen resolution, men på mødet rejste Venezuelas udenrigsminister Yván Gil kritik af USA’s trusler og fordømte den lange række af bombninger af civile skibe i internationalt farvand ud for Venezuela.
USA påstår, at der er tale om både og småskibe, der transporterer narkotika til USA, men fremlægger ingen beviser for sine påstande.
Omfanget af USA’s angreb er voldsomt. Nyhedsstationen Telesur og andre medier oplyser, at over 20 både er blevet sænket på åbent hav, og at mindst 83 mennesker har mistet livet.
FN’s højkommissær for menneskerettigheder har fordømt disse sænkninger og kræver, at de bliver undersøgt. Højkommissæren betegner bombningerne af de civile både som “udenretslige henrettelser”.
Telesur skriver med henvisning til FN-eksperter, at selvom nogle af disse både eventuelt skulle transportere narkotika, så er angreb mod dem brud på international lov, blandt andet fordi der ikke er dødsstraf for transport af narkotika.
Desuden har USA’s egen narkotikamyndighed DEA i flere rapporter oplyst, at ”Venezuela spiller en marginal rolle” i forhold til indsmugling af narkotika til USA.
Medlemmer af Kongressen i USA har forsøgt at lægge bånd på præsident Trumps og udenrigsminister Rubios trusler mod Venezuela og landets præsident Nicolas Maduro – på hvis hoved Trump har sat en dusør på 50 millioner dollars.
Den 8. november blev der fremsat et forslag om, at USA’s præsident Trump ikke kan indlede operationer mod Venezuela og sende agenter ind i landet uden at indhente Kongressens tilladelse. Forslaget blev nedstemt, oplyser netmediet Venezuelanalysis.
Venezuela er i et højt beredskab. Foruden det stående militær opfordres befolkningen til at melde sig til en folkemilits og ifølge Venezuelanalysis er der stor tilstrømning. Netmediet oplyser, at der nu er over otte millioner medlemmer af folkemilitsen.
Den nystiftede danske solidaritetsorganisation “Stop USA-imperialismen i Latinamerika” holder debatmøde om situationen i Venezuela den 13. december i Solidaritetsbutikken på Griffenfeldsgade 41, Nørrebro, København. Find flere informationer om begivenheden her.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
