I Brasilien træder fascister til, når elitens privilegier bliver udfordret
At tusindvis af brasilianere stormede senatet, højesteretten og præsidentpaladset i protest mod den nyvalgte venstrefløjsregering viser, at demokratiet i Brasilien er svagt. Fascister har altid stået klar til at gå i aktion, når elitens magt og privilegier har været på spil, siger lektor i brasilianske studier.
Tilhængere af Bolsonaro stormede blandt andet præsidentpaladset i Brasilien, efter Lula indtrådte som landets præsident.
FOTO: Carl De Souza/AFP/Ritzau Scanpix
FOTO: Carl De Souza/AFP/Ritzau Scanpix
Tilhængere af Bolsonaro stormede blandt andet præsidentpaladset i Brasilien, efter Lula indtrådte som landets præsident.
At det lykkedes tusindvis af højreorienterede at storme Brasiliens kongresbygning, præsidentpalads og højesteretsbygning den 8. januar, er ikke blot et tegn på det brasilianske demokratis svaghed, vurderer Georg Walter Wink, lektor i portugisiske og brasilianske studier ved Københavns Universitet.
Ifølge lektoren er hændelsen også et symptom på, at den økonomiske elite altid har nægtet at give sine privilegier fra sig og tolerere anderledes tænkende. Samtidig ønsker de brasilianske fascister at forsvare en gudgiven “naturlig orden” med kolonialt hierarki og nedarvede privilegier.
Søndag den 8. januar stormede tusinder af brasilianere landets Kongres, højesteret og præsidentpaladset i hovedstaden Brasilia.
Det var et angreb fra tilhængere af den tidligere højreradikale præsident Jair Bolsonaro.
De ville ikke anerkende, at venstrefløjens Luiz Inácio Lula da Silva havde vundet det brasilianske præsidentvalg 30. oktober 2022.
Der blev knust ruder og raseret kontorlokaler i parlamentet.
Demonstranter fremviste undervejs også et banner, der opfordrede militæret til at gribe ind overfor valgresultatet.
Samme aften havde myndigheder igen kontrol med de nævnte steder.
Der blev anholdt mindst 400 mennesker i forbindelse med angrebet.
Den højreorienterede guvernør i hovedstadsdistriktet Brasilia, Ibaneis Rocha, er efterføgende blevet suspenderet i 90 dage af højesteretsdommer Alexandre de Moraes. Vicechefen for militærpolitiet er ligeledes fyret. De er anklaget for at have ladet demonstranterne komme ind i bygningerne.
– I Brasilien har demokratisering og modernisering altid været kontrolleret af eliterne. I denne forstand tolereres demokratiet kun, så længe der ikke røres ved privilegierne, siger han til Arbejderen.
Kupforsøget den 8. januar slog fejl. Hundreder er nu arresteret.
Fascister træder til
Georg Walter Wink, der er forfatter til bogen “Brazil, Land of the Past” om den brasilianske højrefløjs ideologiske rødder, er kritisk overfor demokratiet i Brasilien.
Han mener, at hvis et valg fører til en ny regering, der vil indføre love, som rører ved godsejeres eller millionærernes privilegier, træder fascister eller stærkt højreorienterede aktivister til.
Det demokratiske system befinder sig i en repræsentativ krise.
Georg Walter Wink, lektor i portugisiske og brasilianske studier, Københavns Universitet
– Eliterne starter en “modrevolution” som i 1930’erne og 1960’ene, hvor militæret slog til med kup, eller gennem et “parlamentarisk kup” som vi så med den såkaldte “rigsretssag” mod Dilma Rousseff, siger Georg Walter Wink.
I 2016 fjernede et flertal i kongressen præsident Dilma Rousseff fra posten. Hun tilhørte Partido dos Trabalhadores (Arbejderpartiet PT), der er venstresocialdemokratisk, og hun ledte en regering med andre venstrefløjspartier, blandt andet det største kommunistparti, PCdoB.
– Men eliternes modrevolution kan også tage form af “lawfare” (lovgivnings-krig red.) som den ulovlige fængsling af Lula i 2018, der bragte Bolsonaro til magten, tilføjer Georg Walter Wink.
Lula, der også er medlem af Arbejderpartiet PT, vandt sidste år præsidentvalget over den højreradikale Jair Bolsonaro. Lula har været præsident to gange før, men i 2018 blev han i anden omgang idømt 12 års fængsel, efter falske og politisk motiverede anklager om korruption. Dommen blev i 2021 annulleret fuldstændig af Brasiliens højesteret.
– I betragtning af koncentrationen – eller manipulationen – af magten i Brasilien, har den eneste reelle risiko for eliterne været afstemningen til den udøvende magt. Det vil sige, når folket insisterer på at stemme på en præsidentkandidat, der repræsenterer deres egne interesser, siger Georg Walter Wink.
Fra integralismo til Bolsonaro
Georg Walter Wink mener ikke, at højredrejningen i Brasilien, der blev tydelig under Bolsonaro, er ny eller overraskende, da den bygger på ekstremistiske, religiøse ideer, som har gennemsyret det brasilianske samfund i mange årtier.
I 1932 bredte den fascistiske bevægelse integralismo sig i Brasilien, hvor dens tilhængere værnede om kristne værdier og var modstandere af liberalister og marxister, som de ofte indledte voldelige kampe imod.
Georg Walter Wink er lektor i brasilianske studier ved Københavns Universitet. Foto: engerom.ku.dk
I dag eksisterer der fortsat politiske partier og individer, der tilknytter sig integralismo-ideologien. Det gælder blandt andet partiet FIB, der officielt har erklæret sin støtte til Bolsonaros valgkampagner, oplyser den brasilianske avis Folha de S.Paulo.
Tilbage i 2019 erklærede Bolsonaro, at Brasilien ikke var et åbent land, hvor man frit kunne opbygge noget nyt. Hans regering mente derfor, at den var nødsaget til at afmontere store dele af det bestående, fortæller lektoren Georg Walter Wink.
Denne afmontering af demokrati, retsstat og social fremgang har Bolsonaro gennemført effektivt. En 100-siders rapport fra et politisk udvalg, der er nedsat til at overvåge overgangen til Lulas administration, vidner om en alvorlig afvikling af statens strukturer.
Men hvorfor var det vigtigt for Bolsonaro at ødelægge staten? Svaret fra den brasilianske højrefløj lyder: “For at befri Brasilien fra staten”, oplyser Georg Walter Wink. Højrefløjen mener, at “kulturmarxister” har taget kontrollen over staten for at gennemføre et kæmpe socialt projekt med at hjernevaske det brasilianske folk.
– Bolsonaros vælgere er overbeviste om, at Lula er stalinist, selv om han faktisk er en meget moderat socialdemokrat. På den anden side har den føderale højesteret – efter at have svigtet pinligt under rigsretssagen og Lulas fængsling – indtaget en central position for at forsvare det demokratiske system, siger Georg Walter Wink.
Han forklarer, at for nylig har selv massemedierne handlet til forsvar for demokratiet.
Mod kulturmarxister
Men fortællingen om kulturmarxister og truslen fra “de røde” har ikke bare floreret siden genindførelsen af demokratiet i 1986 – den har levet i hele det 20. århundrede, mener Georg Walter Wink og tilføjer, at frygten for det anderledes og skadelige måske går helt tilbage til republikkens fødsel i 1889.
Lektoren mener, at det er ikke tilfældigt, at den yderste højrefløj i Brasilien stolt viser det kejserlige flag frem.
I deres øjne symboliserer det nemlig det modsatte af staten, det autentiske og ægte Brasilien, baseret på Gud, traditioner, familie og (nogle familiers) ejendom, som den moderne brasilianske stat har ødelagt. Drivkraften for Bolsonaros tilhængere – også kaldet bolsonaristas – er ifølge Georg Walter Wink en antimodernistisk søgen.
Højrefløjen ønsker et Brasilien uden stat, skat, mindstelønninger, jordreform, skilsmisse og andre reguleringer, der truer deres omfattende privilegier. De fascineres af middelalderen, hvor familien var samfundets kerneenhed, og staten bare garanterede den private ejendomsret, men ellers ikke blandede sig, fortsætter lektoren.
“Naturlig orden”
Bolsonaro har direkte næret fascismen, mener Georg Walter Wink.
– Ja, meget mere end det. Bolsonaro er blevet sat til magten af “fascister”, hvis vi kan kalde dem sådan. De har været en dominerende politisk kraft siden begyndelsen af det 20. århundrede. Og som sådan har de været i stand til at blokere eller i det mindste forsinke det meste af den sociale reformisme i Brasilien gennem “kontrarevolutioner” som kuppet i 1964, lyder det fra Georg Walter Wink.
Brasiliens fascisme har altid udført metapolitik.
Georg Walter Wink, lektor i portugisiske og brasilianske studier, Københavns Universitet
Han mener, at fascismen altid tilpasser sig til hvert lands kontekst som en kamæleon.
– Den brasilianske variant af fascisme er dybt kristen og radikalt antimodernistisk. Den går normalt under navnet “integralisme” og var i 1930’erne den største fascistiske bevægelse udenfor Europa.
– Siden Anden Verdenskrig har den gået under navnene “liberal konservatisme”, men med de samme ideer – for der eksisterer ingen reel liberalisme eller demokratisk konservatisme i Brasilien, siger professoren.
Han mener, at de europæiske varianter af fascisme, der kommer tættest på den brasilianske fascisme, er den franske fascisme mellem verdenskrigene, og på en måde også Franco- og Salazar-regimerne.
– En meget vigtig pointe er, at de brasilianske fascister ikke vil opbygge et “nyt samfund” som i Italien og Tyskland, men ønsker at forsvare en gudgiven “naturlig orden” – det vil sige det koloniale hierarki og de nedarvede privilegier.
– Og de vender sig imod enhver menneskeskabt social kontrakt, tilføjer Georg Walter Wink.
Højrefløjen organiserer sig
Ifølge lektoren inkluderer den yderste højrefløj i dag en blanding af den katolske kirkes øverste ledelse, repræsentanter for Brasiliens ældste erhvervsliv, monarkister og militærfolk. De kender hinanden indgående og har steder, hvor de mødes.
Ifølge fascisterne betyder Lulas valgsejr, at kommunismen har vundet, og at de er ude i en krig, hvor det ikke er nok at få magten. Deres krig skal vindes på ideer.
Ifølge Georg Walter Wink er de samlet i Det Nye Højre, der især har mødested i organisationen Plinio Correa de Oliveira Instituttet (IPCO), en fascistisk sammenslutning, der bygger på organisationen Tradition, Familie og Ejendom (TFP). Denne banede vejen for det fascistiske militærkup i 1964.
Organisationen opererer også i USA og Europa.
Det Nye Højre kontrollerer desuden sine egne tænketanke, institutter og associationer.
Internationalt står de særligt tæt på traditionalisterne omkring Steve Bannon, der var seniorrådgiver og chefstrateg i Det Hvide Hus under Donald Trump.
Bolsonaro var reaktion på reformer
Georg Walter Wink mener, at Bolsonaro er en “fascistisk” reaktion på re-demokratiseringen i 1980’erne og den reformistiske politik fra PT’s regeringer under Lula og Dilma Rousseff.
Lektoren mener i øvrigt, at Lula og Dilmas politik næppe kan kaldes venstreorienteret, men at det for dem kun drejer sig om at “inddrage de dårligst stillede samfundsborgere som forbrugere”.
– Men fascisterne, de selvudnævnte liberal-konservative, betegner disse regeringer som kommunistiske. Hele det politiske spektrum forskydes, så hvis vi drog parallel til Danmark, ville for eksempel Liberal Alliance eller Nye Borgerlige udgøre venstrefløjen i Brasilien, siger lektoren.
– Vi skal iagttage Brasiliens fordeling af indkomst og rigdom, der ligner Danmarks i 1870’erne. Så vidt jeg ved, vil intet parti i Danmark tilbage til et samfund, hvor halvdelen af befolkning tjener mindre end mindstelønnen, fortsætter han.
Det ser ud til, at fascismen bruger andre midler i deres antidemokratiske kamp i dag end tidligere. Hvad kendetegner nyfascismen i Brasilien?
– Brasiliens fascisme har altid udført metapolitik, hvilket betyder en idékrig. Da den politiske kommunisme har været notorisk svag i Brasilien, bekæmpede eliten fra begyndelsen af 1920’erne de “farlige ideer”, som var alle anslag mod den hierarkiske orden, siger Georg Walter Wink og fortsætter:
– Deres fjender var intellektuelle, lærere, journalister og kunstnere. Dette er yderst interessant, fordi det foregriber ideen om “kulturmarxisme”, som i Norden først kom frem i 1990’erne efter afslutningen af Den Kolde Krig.
“Erstatningskommunisme”
– I Brasilien var fascismen altid afhængig af en “erstatningskommunisme”. Og for Bolsonaro-regeringen prioriterede den især kampen indenfor uddannelse og kultur som værende en “befrielse” af brasilianerne fra kommunistisk hjernevask, forklarer Georg Walter Wink.
Selvom Brasilien huser Latinamerikas største kommunistparti PCdoB, der har over 396.000 medlemmer, ni pladser i det nationale parlament, 81 borgmestre, 998 byrådsmedlemmer og én ministerpost, mener Georg Walter Wink, at den kommunistiske idé står svagt i Brasilien.
Han fortæller desuden, at fascisterne i Brasilien altid har yndet at sætte en slags “genopdragelseskampagne” i gang med motto om, at “der ikke er brug for mere stat, tværtimod.
– Deres prioriteter har altid været at afvikle staten, som opfattes som modernistisk fremmedgørelse og kontrolleret af kulturmarxister, siger han, og tilføjer, at “fjenderne” især er intellektuelle, lærere, journalister og kunstnere.
Det svage demokrati
Det ser ud til, at fascismen udnytter demokratiets svaghed – selv det borgerlige demokrati?
– Ja, det er fuldstændig rigtigt. Det demokratiske system befinder sig i en repræsentativ krise. Demokratiet drejer sig om politikere, valg og parlamenter. Dette problem er blevet behandlet af venstrefløjen i mange år, idet den har krævet mere deltagelse fra folkets side, svarer Georg Walter Wink og fortsætter:
– I Brasilien bidrog “korruptionsfortællingen” og “lawfare” (mod Lula og Dilma Rousseff, red.) yderligere til at give staten skylden og nedbryde den. Da Brasilien er forsinket i processen med at opbygge staten, der i dag kun eksisterer for eliten, har dette en enorm effekt.
Georg Walter Wink henviser til, at rigsretten i 2015 indledte sager mod Dilma Rousseff, der blev anklaget for fusk med budgettet og for ikke at reagere på en korruptionssag.
Lula blev endda idømt fængselsstraf for påstået korruption.
– Det er som om, at den yderste brasilianske højrefløj promoverer sig selv som en bedre erstatning for staten, som et imaginært Brasilien med en “naturlig orden” som for eksempel bevarelse af det koloniale race-hierarki og Brasilien som et af de mest ulige samfund i verden, siger Georg Walter Wink.
Hvad er USA’s rolle?
Har USA spillet en rolle i at styrke de ekstreme højregrupper, herunder at fremme kupforsøget 8. januar?
– Generelt har Brasilien en egen meget stærk tradition for fascistisk tankegang og politisk handling. Det er der ingen grund til at importere fra USA. Den brasilianske “venstrefløj” ynder at give USA skylden og “outsource” problemet. De siger, at alt dårlig kommer derfra, svarer Georg Walter Wink.
– Men om USA i virkeligheden har blandet sig, vil vi kun få et vide med sikkerhed, når dokumentationen er afklassificeret. Men hver gang USA’s udenrigspolitik er blevet afklassificeret, for eksempel om USA’s involvering i militærkuppet i 1964, har det vist sig, at sandheden var meget værre, end nogen kunne forestille sig, slutter lektoren.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
“Hele det politiske spektrum forskydes, så hvis vi drog parallel til Danmark, ville for eksempel Liberal Alliance eller Nye Borgerlige udgøre venstrefløjen i Brasilien, siger lektoren.” Ahr, mon dog? I betragtning af især NBs ekstreme nationalkonsevatisme, med decideret fascistoidt overlap, er det noget af en påstand… At LAs, trods alt, ofte oprigtigt liberale standpunkt kan opfattes som en borgerlig opposition mod lodret fascisme, kan jeg acceptere, men på nogensomhelst måde venstreorienteret? Come on…
at det politiske spektrum forskydes er jeg enig i, i dag har S tydelige fascistoide elementer især når det gælder “fremmede”, og S har jo også adopteret liberalismen på det økonomiske område, så det politiske spektrum er ganske meget forskudt imod højre, et andet eksempel på det er at Ø har adopteret militarismen, og bakker op om noget så menneskefjendsk som NATO, og om leverancer af våben til krigsførende lande (Ukraine)
der er ingen ægte fredsagenda længere i dansk politik, og forskydningen sker i det meste af verden, helt sikkert som en følge af USAs indblanding/påvirkning, og så selvfølgelig pengemagtens ejerskab af stort set alle medier, selv DR lader sig påvirke og er blevet entydigt højredrejet akkurat som de øvrige større medier.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
