Underbetalt arbejdskraft
tak for god og relevant artikel .
Log ind for at svareDen 1. november nedtonede vicedirektøren for Finlands nationale efterforskningsbureau bemærkninger fra den 30. oktober fra en embedsmand, som advarede om, at vestlige våben til Ukraine smugles ind i Finland, Sverige, Danmark og Holland. Ikke desto mindre skabte sagen stor opmærksomhed og afspejlede tidligere bekymringer, som de europæiske myndigheder havde givet udtryk for, om Ukraines sårbarhed over for organiseret kriminalitet og konsekvenserne for kontinentet.
Ligesom med våben skaber det sine egne problemer at oversvømme Europa med narkotika.
Den organiserede kriminalitet opstod som en stærk magtfaktor i Ukraine efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Kriminelle grupper udnyttede mangelfulde økonomiske privatiseringsforanstaltninger til at opnå betydelig økonomisk magt, mens sammenbruddet af den sovjetiske sikkerhedsstat gav bevæbnede kriminelle grupper mulighed for at erstatte regeringsmyndigheden og forankre sig permanent.
Denne udvikling blev afspejlet i mange tidligere sovjetstater i 1990’erne, herunder Rusland. Men efter at Vladimir Putin overtog det russiske præsidentembede i 2000, genetablerede han og hans allierede i Ruslands efterretningstjenester et stærkt sikkerhedsapparat og slog ned på mange indenlandske organiserede kriminalitetssyndikater.
Udvider samarbejdet
Kreml valgte dog ikke at udrydde dem helt. Putin var på vagt over for yderligere vold og forsøgte at konsolidere magten frem for at risikere en tilbagevenden til den ustabilitet, der kendetegnede Rusland i 1990’erne.
Og måske endnu vigtigere er det, at kriminelle grupper kunne give Moskva unikke muligheder. Ved at vende det blinde øje til mange af deres aktiviteter og legitimere deres rigdom og forretninger fik Kreml adgang til ulovlige indtjeningsordninger, omfattende smuglernetværk, mandskab og andre ulovlige tjenester.
Kreml har også udvidet samarbejdet med kriminelle grupper i hele det tidligere Sovjetunionen. I Ukraines sydøstlige del, hvor den kriminelle aktivitet har været mest koncentreret, har russiske efterretningsfolk i årtier plejet deres forbindelser, og de fleste af Krims kriminelle forretninger af høj rang er afhængige af forbindelser med russiske kriminelle netværk for at overleve.
Den organiserede kriminalitet i Ukraine havde også udviklet sig betydeligt, da Putin trådte til. I 2006 blev det i kabel fra den amerikanske ambassade oplyst, at kriminelle på Krim var “fundamentalt anderledes end i 1990’erne: dengang var de træningsdragtklædte, pistolbevæbnede ‘banditter’, der gav Krim et ry som det ‘ukrainske Sicilien’ og endte i fængsel, blev skudt eller gik under jorden; nu var de flyttet ind i hovedsageligt lovlige virksomheder samt i den lokale forvaltning.”dd
Krim, Donbass og Odessa
Denne udvikling gjorde det muligt for Rusland hurtigt at overtage den politiske kontrol over Krim, da russiske styrker indtog det i 2014. Snesevis af prorussiske politikere, der blev valgt til politiske poster på Krim, herunder Krims premierminister Sergej Aksjonov og formanden for Krims parlament Vladimir Konstantinov, var mistænkt for at have forbindelser til organiseret kriminalitet.
I Donbass-regionen i Ukraine gjorde “kriminalitetens omfang kombineret med de lokale institutioners svaghed” det ligeledes muligt for kriminelle grupper at opnå betydelig økonomisk og politisk magt efter Sovjetunionens sammenbrud. Men efter lanceringen af Ruslands stedfortræderkrig i regionen sammen med erobringen af Krim i 2014 leverede de kriminelle grupper i Donbass også en stor del af arbejdskraften til nyoprettede militante grupper og forsøgte at rekruttere andre i de tilstødende ukrainske regioner til at gribe til våben mod regeringsstyrkerne.
På trods af deres større koncentration på Krim og i Donbass opererer de russisk støttede kriminelle grupper i hele Ukraine og Sortehavsregionen. I en samtale med Mark Galeotti, der er ekspert i det moderne Rusland, beskrev en bulgarsk sikkerhedsofficer i 2019 en smugleroperation gennem Bulgariens havn i Varna, der bragte narkotika og forfalskede varer ind fra Ukraines havn i Odessa.
Den bulgarske officer mente, at den kriminelle gruppe, der blev drevet af “ukrainere, som arbejdede for en russisk baseret bande”, blev beskattet af de russiske myndigheder og ” sendte oplysninger om Odessa” tilbage til Kreml.
Truslen vokser
Truslen fra russisk støttet organiseret kriminalitet er kun vokset siden Ruslands invasion i februar. Konflikter har generelt en tendens til at svække statens kapacitet eller regeringernes evne til at fungere ordentligt, hvilket giver organiserede kriminelle grupper mulighed for at øge deres magt og indflydelse. Kreml har udvidet sin brug af kriminalitet for både at svække Ukraine og supplere sin egen krigsindsats.
Selv om rapporterne om ukrainske kriminelle grupper, der smugler vestlige våben ud af Ukraine, konsekvent er blevet nedtonet, ville det være i den russiske regerings interesse at udvande effektiviteten af vestlig militær bistand. Desuden vil mange våben, som det lykkes at smugle ud af Ukraine, sandsynligvis ende i Europa, idet våben fra Østeuropa er blevet brugt i adskillige terrorangreb i løbet af det seneste årti. “Lige uden for de vesteuropæiske lande med deres restriktive våbenlove ligger Balkanlandene, som er oversvømmet af ulovlige våben, der er tilbage fra de konflikter, som raserede der i 1990’erne”, skrev Time Magazine.
I april beskyldte ukrainske embedsmænd også Rusland for at smugle våben ind i Ukraine fra den moldoviske udbryderregion Transnistrien i et forsøg på at bevæbne lokale allierede, samt for at bruge smuglere til at bringe sanktionerede våben og militærteknologi til det russiske militær ind via Georgien.
Kriminelle aktiviteter
Økonomiske sanktioner har imidlertid tvunget Kreml til at udvide sine kriminelle profitorienterede aktiviteter, ifølge vestlige efterretnings- og retshåndhævende embedsmænd, som talte med VICE World News. En rapport fra FN’s Institut for Interregional Kriminalitets- og Strafforfølgelsesforskning nævner en hændelse fra april 2022, hvor “ukrainske justitsministerielle embedsmænd anklagede en ukrainsk person for at hjælpe en russisk virksomhed med at hvidvaske penge ved hjælp af et cypriotisk selskab, idet de registrerede deres konti i en privat bank i Ukraine.” I mellemtiden blev en metalforsendelse til en værdi af mere end 3 millioner dollars opsnappet, inden den kunne forlade en havn i Ukraines Odessa-region.
Skønt Kremls omfavnelse af organiseret kriminalitet ofte er innovativ, understreger det Ruslands følelse af desperation som det mest sanktionerede land i verden.
Ud over de eksisterende, lukrative netværk for tobakssmugling mener NATO- og EU-embedsmænd, at et stort netværk for tobakssmugling i Belgien, der blev afsløret i september, blev sponsoreret af både belarussiske og russiske efterretningstjenester for at skaffe midler til deres operationer i lyset af sanktionerne. Russiske og belarussiske statskontrollerede industrier har ligeledes øget samarbejdet med kriminelle grupper om at eksportere olie, gas og kopivarer for at omgå sanktionerne.
Siden begyndelsen af den russiske invasion har europæiske sikkerhedsfolk også bemærket en stigning i narkosmugling til Europa via den nordlige rute fra Afghanistan gennem Centralasien og Rusland – sandsynligvis fordi Moskva har løsnet sine restriktioner mod disse aktiviteter. Centralasiatiske politiske og sikkerhedsmæssige kredse har historisk set været direkte involveret i narkosmuglernetværkene og arbejder ofte tæt sammen med russiske kriminelle grupper, der er på linje med Kreml.
Institutionalisering
Beskatning af narkotikahandel giver russiske regeringsorganer mulighed for at skaffe penge. Men ligesom med våben skaber det sine egne problemer at oversvømme Europa med narkotika. Retssystemer, fængsler, hospitaler og andre statslige og sociale institutioner kan blive overvældet af de øgede narkotikastrømme, mens distributionen giver næring til lokale kriminelle aktiviteter – i lighed med Washingtons bekymring over kinesisk narkotikasmugling til USA.
Desuden har Rusland henvendt sig til centralasiatiske smuglere for at få adgang til vigtige sanktionerede produkter fra udlandet, mens Kreml måske vil undersøge muligheden for at sælge Ruslands enorme guldreserver på de internationale sorte markeder afhængigt af sanktionernes skærpende virkninger.
Og efter Vestens beslutning om at indefryse en stor del af Ruslands valutareserver og andre finansielle aktiver har russiske kriminelle i samarbejde med Kreml vendt sig mod kryptovalutaer for at skaffe penge og undvige sanktioner. Kriminelle hackergrupper er også blevet brugt af Moskva til at hjælpe med at iværksætte cyberangreb mod Ukraine og vestlige mål.
Den russiske regering har i de seneste måneder taget skridt til yderligere at institutionalisere ulovlige aktiviteter blandt russiske virksomheder. I marts legaliserede Kreml “parallelimport”, hvilket giver russiske virksomheder mulighed for at importere varer til landet uden samtykke fra den udenlandske producent.
Afgørende betydning
Skønt Kremls omfavnelse af organiseret kriminalitet ofte er innovativ, understreger det Ruslands følelse af desperation som det mest sanktionerede land i verden. Alligevel udgør Rusland en større udfordring end andre sanktionerede lande som Venezuela, Iran og Nordkorea. Landets relativt store, industrialiserede økonomi, naturressourcer, omfattende grænser og økonomiske integration med Eurasien gør det langt vanskeligere at isolere det.
Et fortsat samarbejde med den organiserede kriminalitet vil være afgørende for Rusland for at sikre sin økonomi og forlænge sin krigsindsats. På trods af risikoen forbundet med en større integration med underverdenen og en voksende afhængighed af deres ulovlige netværk vil Kreml fortsætte denne politik, så længe sanktionerne opretholdes.
At fremme væksten af organiseret kriminalitet i Ukraine har også sine egne fordele for Moskva. Indenlandske kriminelle grupper har hjulpet ukrainske mænd, der ønsker at undgå værnepligt, med at forlade landet, hvilket har reduceret den tilgængelige bemanding for Kyiv. Desuden forhindrer opretholdelsen af Ukraines rodfæstede kriminelle kultur og korruption en yderligere vestliggørelse af landet gennem økonomiske og politiske reformer.
Siden krigens udbrud har vestlige retshåndhævende myndigheder forsøgt at øge koordineringen på tværs af landegrænserne med Ukraine for at dæmme op for russisk støttet organiseret kriminalitet. Den europæiske multidisciplinære platform mod kriminelle trusler (EMPACT) samledes i april for at drøfte situationen, mens enheder som Interpol, Europol, Frontex og andre har øget samarbejdet med både Ukraine og Moldova i de seneste måneder for at “bekæmpe alvorlig og organiseret kriminalitet”.
Kampen mod russisk støttet organiseret kriminalitet er helt klart fortsat af afgørende betydning for Ukraines krigsindsats. Men som Kyiv har observeret siden 1990’erne, bør man være lige så opmærksom på, hvordan den organiserede kriminalitet i landet vil fortsætte med at udvikle sig, når de omfattende kampe er aftaget.
Om forfatteren:
Denne artikel er produceret af Globetrotter. John P. Ruehl er en australsk-amerikansk journalist, der bor i Washington, D.C. Han er medredaktør på Strategic Policy og medarbejder på flere andre publikationer om udenrigsanliggender. Han er i øjeblikket ved at færdiggøre en bog om Rusland, der skal udgives i 2022.
Kilde: Globetrotter.
Oversættelse, trompet, lead, billede, mellemoverskrifter og fremhævede citater udarbejdet og/eller indsat af Arbejderens redaktion.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
