Lige nu er mere end 120 millioner mennesker i verden på flugt fra krig, konflikter og fattigdom.
Det er tolvte år i træk, at antallet af mennesker på flugt stiger, og igen i år har antallet af mennesker, der er blevet tvunget på flugt af krig, konflikt og forfølgelse, nået historisk nye højder, viser en ny rapport fra UNHCR, der er FN’s Flygtningeorganisation.
Behovet for beskyttelse er større end nogensinde. Klimakrisens oversvømmelser og tørke driver mennesker på flugt. Det samme gør øget økonomisk ulighed og fattigdom, konflikter og krige.
Lukker sine grænser
EU’s svar på flygtningekrisen er at lukke sine grænser mere og mere og indføre strengere og strengere regler, der gør det sværere at søge og opnå asyl.
I juni vedtog EU – efter flere års forhandlinger – en såkaldt asylpagt med en række initiativer, der gør det sværere for mennesker på flugt at opnå beskyttelse i Europa.
Amnesty og Dansk Flygtningehjælp er blandt de mange danske og udenlandske menneskerets- og flygtningeorganisationer, der kritiserer den nye pagt og EU’s flygtninge- og asylpolitik.
– EU’s pagt om migration og asyl vil føre til endnu mere lidelse og sætte flere mennesker i fare for menneskerettighedskrænkelser, advarer lederen af Amnesty’s EU-kontor, Eve Geddie.
Hun uddyber:
– EU’s nye asylregler risikerer at udsætte flere mennesker, herunder børnefamilier, for de facto tilbageholdelser ved EU’s grænser og nægter dem en retfærdig og fuldstændig vurdering af deres beskyttelsesbehov. De nye regler åbner også døren for nye “nødforanstaltninger”, der vil udsætte utallige mennesker for risiko for pushbacks og vilkårlige tilbageholdelser ved EU’s grænser.
Ny aftale krænker retten til beskyttelse
Med den nye aftale i hånden vil EU få flere redskaber, der forhindrer flygtninge og migranter i at søge asyl og beskyttelse i EU.
EU vil indføre såkaldte “fast-track”-deportationer, hvor grupper af asylsøgere skal kunne udvises uden at vurdere, om asylansøgerne rent faktisk har ret til asyl.
EU’s nye “fast-track”-grænseprocedure er en slags overfladisk “screening”, der skal afgøre, om en asylansøger overhovedet har ret til at søge asyl i EU.
Proceduren åbner op for at udvise asylansøgere, der har oprindelse fra et land, hvor mindre end 20 procent af ansøgerne får opholdstilladelse.
De nye EU-regler betyder, at mange asylansøgere vil blive afvist allerede ved grænsen i de nye administrative screenings- og grænseprocedurer, der giver EU’s grænseenhed Frontex og de nationale grænsevagter stor magt over asylansøgernes skæbne.
Amnesty advarer om, at EU gør op med den individuelle ret til at søge asyl og få behandlet sin asylansøgning.
Blandt de nye tiltag er nemlig, at asylansøgninger fra lande, hvor mindre end 20 procent af ansøgningerne ender med asyl, skal behandles i centre uden for EU.
Det betyder, at asylansøgere – der med udgangspunkt i deres oprindelsesland bliver vurderet at have en statistisk lille sandsynlighed for at få asyl – kan ende med at få en ringere asylbehandling end andre.
Amnesty frygter, at de nye EU-regler vil ramme flygtninge, som er personligt forfulgt på grund af eksempelvis religion, politiske holdninger eller seksualitet og dermed har behov for beskyttelse.
– EU forsøger at flytte ansvaret for flygtningebeskyttelse og grænsekontrol til lande uden for EU – som for eksempel de seneste aftaler med Tunesien, Egypten og Mauretanien eller forsøger at udlicitere behandlingen af asylansøgninger til eksempelvis Albanien. Denne praksis risikerer at fange mennesker i stater, hvor deres menneskerettigheder vil være i fare, gør EU medskyldig i de overgreb, der kan følge, og kompromitterer EU’s evne til at opretholde menneskerettighederne, advarer Eve Geddie.
Humanitære organisationer i fælles opråb
EU’s asylpagt møder voldsom kritik fra menneskerets-, flygtninge- og humanitære organisationer.
Dansk Flygtningehjælp er blandt de i alt 95 danske og udenlandske menneskerets- og flygtningeorganisationer, der i juli sendte et fælles opråb til EU om at værne om retten til asyl.
Ifølge Dansk Flygtningehjælp gør EU’s asylpagt det endnu sværere for asylansøgere at få beskyttelse.
– EU’s asylpagt er et kompliceret regelsæt, som på en række områder åbner op for at begrænse asylansøgeres grundlæggende rettigheder, siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Charlotte Slente.
EU’s asylpagt forhindrer ikke, at flygtninge og migranter udsættes for pushbacks og vold ved EU’s grænser.
Charlotte Slente, Dansk Flygtningehjælp
Som eksempel nævner hun, at asylpagten åbner op for, at ethvert EU-land kan afskære asylansøgere fra deres rettigheder, hvis EU-landet vurderer, at der er tale om såkaldt “instrumentalisering af migranter”.
Det betyder, at EU-landene kan nægte mennesker at søge asyl og også nægte dem adgang til EU – hvis EU-landet vurderer, at der er tale om en flygtningekrise skabt som følge af et ikke-EU-land, der lader asylansøgere rejse mod EU.
– EU’s asylpagt forhindrer ikke, at flygtninge og migranter udsættes for pushbacks og vold ved EU’s grænser. I stedet indføres ny lovgivning, som gør det muligt at fravige og indskrænke asylansøgeres rettigheder i særlige situationer, hvis en medlemsstat oplever at være udsat for såkaldt “instrumentalisering af migranter”. Vi frygter derfor, at endnu flere mennesker vil blive hindret adgang til beskyttelse, siger Charlotte Slente.
Dansk Flygtningehjælp har sammen med Læger Uden Grænser og andre humanitære organisationer dokumenteret, hvordan EU-landene systematisk udsætter flygtninge og migranter for såkaldte voldelige “pushback”-aktioner for at forhindre dem i at komme ind i EU.
Når flygtninge og migranter rent administrativt af EU’s grænsepoliti bliver skubbet tilbage til det land, de kom fra – uden at bliver samlet op og få deres asylansøgning vurderet – kaldes det “pushback”.
De såkaldte pushback-aktioner foregår ved EU’s grænseovergange – eksempelvis mellem Grækenland og Tyrkiet, på grænsen mellem Polen og Belarus, mellem Italien og Libyen og mellem Kroatien og Bosnien-Hercegovina.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
Tæsket, ydmyget og spærret inde
Rapport dokumenterer vold og menneskeretskrænkelser mod tusindvis af flygtninge ved EU's grænser
Udvisninger og fængslinger
Samtidig betyder asylpagten, at asylansøgere fortsat kan udvises til eksempelvis lande i Afrika, som EU vurderer er såkaldt “sikre tredjelande”.
– EU’s asylpagt fastholder det farlige koncept med “sikre tredjelande”, der gør det muligt at sende asylansøgere tilbage på trods af risikoen for menneskerettighedskrænkelser. Det betyder, at asylansøgere kan sendes til lande som Tunesien, selv om den tunesiske regering har støttet voldelige og kollektive udvisninger af afrikanske migranter syd for Sahara til Libyen og Algeriet, advarer Sara Prestianni fra EuroMed Rights, der er et netværk af 68 menneskerettighedsorganisationer, institutioner og enkeltpersoner baseret i 30 lande i Europa og middelhavsområdet.
De asylansøgere, der når igennem nåleøjet og er så heldige at få lov til at søge asyl og ikke straks bliver afvist ved grænsen eller bliver skubbet tilbage af EU’s grænsevagter, risikerer at blive placeret i lukkede centre eller fængsler i særligt udpegede zoner eller transitområder, mens deres asylansøgning bliver behandlet.
– EU’s asylpagt vil ikke forbedre forholdene for asylansøgere og flygtninge i Europa. Vi er bekymrede for, at endnu flere mennesker vil skulle leve under kummerlige og uværdige forhold, mens de får deres asylansøgninger behandlet i mangelfulde procedurer, advarer Charlotte Slente fra Dansk Flygtningehjælp.
Europarådets Torturkomité har kritiseret EU-lande for at behandle asylsøgere i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions forbud mod umenneskelig og nedværdigende behandling.
EU’s nye asylpagt giver også mulighed for at frihedsberøve børn – på trods af at det er veldokumenteret, at det kan have alvorlige konsekvenser for børns fysiske og psykiske udvikling at blive frihedsberøvet.
Af samme grund advarer både FN’s Børnekomité og Europarådets Torturkomité mod at frihedsberøve børn, der søger asyl.
Pigtrådshegn og grænsevagter
De EU-lande, hvor der ankommer flest asylansøgere – eksempelvis Grækenland, Italien og Spanien – har i årevis råbt om hjælp til at behandle de mange asylansøgninger, der er en konsekvens af, at landene ligger tæt på Afrika og Mellemøsten.
Den nye aftale åbner op for, at et EU-land kan anmode de øvrige EU-lande om hjælp til at håndtere asylansøgere.
Men de øvrige lande behøver ikke at tage imod asylansøgerne. Solidariteten består i, at de andre lande kan betale sig fra deres ansvar – og eksempelvis sende penge til at opsætte mere pigtrådshegn, ansætte flere grænsevagter eller betale flere afrikanske regeringer, der ofte er på kant med både demokrati og menneskerettigheder, for at forhindre flygtninge og migranter i at nå Europas grænser.
– Migrationspagten mangler konkret støtte til de lande, hvor asylansøgerne først ankommer til Europa, herunder Italien, Spanien og Grækenland. I stedet for at prioritere solidaritet ved at omfordele asylansøgerne og sikre øget beskyttelse åbner pagten op for, at andre EU-lande blot kan betale for at styrke de ydre grænser eller finansiere lande uden for EU for at forhindre folk i at nå Europa, konstaterer Eve Geddie fra Amnesty International.
Masseudvisning til ørkenområder
Den nye asylpagt er blot ét blandt flere tiltag, der skal holde verdens flygtninge og migranter væk fra EU.
EU vil også øge støtten til afrikanske og mellemøstlige regeringer, der får milliarder af kroner fra EU for at forhindre asylansøgerne i at komme til Europa.
EU har allerede indgået aftaler med Tyrkiet, Libyen, Egypten, Tunesien, Libanon, Mauretanien og flere andre lande. Det er netop disse lande, som langt de fleste flygtninge og migranter skal rejse igennem, når de forsøger at flygte til EU.
En af de mest kontroversielle aftaler var den, som EU i 2020 indgik med Libyen.
Med aftalen giver EU 500 millioner kroner til den libyske kystvagt samt et trecifret millionbeløb til at bekæmpe flygtningestrømme.
Den libyske kystvagt har skudt mod både fyldt med flygtninge og migranter på Middelhavet. Kystvagten har også ulovligt tvunget både tilbage til land. I Libyen bliver flygtninge og migranter tilbageholdt i detentionscentre, hvor tortur og overgreb er hverdag.
Libyen er også kendt for sine ulovlige masseudvisninger af flygtninge og migranter til ørkenområder i lande som Sudan og Tchad.
Sidste år kritiserede FN i skarpe vendinger den måde, Libyen behandler flygtninge og migranter på.
I rapporten udtrykker FN-eksperterne “alvorlig bekymring over situationen for migranter og flygtninge i Libyen, som angiveligt blev holdt fanget og tortureret, efterfølgende løsladt af de libyske myndigheder og overført til ukendte steder, hvor de angiveligt er i fare for yderligere alvorlige menneskerettighedskrænkelser, herunder handlinger, der svarer til tvungen forsvinden”.
Skubber migrantbåde tilbage til land
I marts indgik EU en aftale med Egypten, der får 55 milliarder kroner i form af donationer og lån for blandt andet at holde asylansøgere væk.
EU har indgået lignende aftaler med Tunesien, der har fået ni milliarder kroner (hvoraf de syv milliarder er lån) for at lukke landets kyster for udsejling til Europa. Milliarderne skal blandt andet bruges til at købe avanceret teknologi, der kan bruges til at overvåge de tunesiske kyster og forhindre, at skibe med asylansøgere sejler til Europa, samt forbedre Tunesiens kontrol med landets sydlige grænser.
Også i Tunesien er der dokumenteret omfattende menneskeretskrænkelser som masseudvisninger af migranter fra lande syd for Sahara, som bliver efterladt i ørkenen på grænsen til Libyen. Tunesiens kystvagt foretager også ulovlige pushback-aktioner, hvor de skubber migrantbåde tilbage til land.
Ved at outsource grænsekontrol i stedet for at sikre sikre og lovlige ruter for dem, der forsøger at krydse grænserne, tilsidesætter EU’s ledere endnu en gang grundlæggende menneskerettigheder.
Eve Geddie, Amnesty International
– Aftalen, som EU har underskrevet med Tunesien på trods af omfattende beviser for alvorlige menneskerettighedskrænkelser, signalerer EU’s accept af en stadig mere undertrykkende adfærd fra Tunesiens præsident og regering, advarer lederen af Amnestys EU-kontor, Eve Geddie.
Hun uddyber:
– De tunesiske myndigheders eskalerende vold og overgreb mod migranter fra Afrika syd for Sahara viser, at man ikke har taget ved lære af tidligere lignende aftaler. Det gør EU medskyldig i de lidelser, der uundgåeligt vil blive resultatet.
Kort før aftalen blev indgået, efterlod de tunesiske myndigheder hundredvis af mennesker, herunder børn, strandet ved Tunesiens ørkengrænser uden vand, mad og husly.
– Ved at outsource grænsekontrol i stedet for at sikre sikre og lovlige ruter for dem, der forsøger at krydse grænserne, tilsidesætter EU’s ledere endnu en gang grundlæggende menneskerettigheder, konstaterer Eve Geddie.
Ny EU-kommission klar til nye stramninger
Kritikken fra menneskerets- og flygtningeorganisationerne får ikke den nyvalgte formand for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, til at ryste på hånden.
Hun forventer, at Israels krig mod Libanon vil drive endnu flere mennesker på flugt.
Forud for EU-topmødet i sidste uge, der samlede EU’s stats- og regeringschefer i Bruxelles, havde kommissionsformanden udarbejdet ti forslag til ny fælles lovgivning, der skal gøre det lettere at udvise afviste asylansøgere og såkaldt illegale immigranter.
Der skal også være nemmere at udvise asylansøgere, der får en dom eller – ifølge myndighederne – udgør en trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Blandt forslagene er at oprette lejre uden for EU, hvor afviste asylsøgere skal placeres, indtil deres hjemland (hvor der måske er krig, eller hvor de risikerer at blive forfulgt) bliver sikkert nok til, at de kan sendes hjem. EU vil også overveje at placere asylansøgere i lejre uden for EU, mens deres asylansøgning bliver behandlet.
EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen vil også gøre det lettere at udvise afviste asylansøgere – blandt andet ved at ændre definitionen af, hvad EU mener er et sikkert tredjeland.
Herudover er hun klar til at indgå endnu flere aftaler med lande i Nordafrika om at forhindre asylansøgere i at komme til Europa.
Tæsket, spærret inde og sendt tilbage
I februar offentliggjorde Læger Uden Grænser en rapport, Death, despair and destitution, der kortlægger EU’s omfattende vold mod flygtninge og migranter ved EU’s grænser.
Både i og uden for Europa har Læger uden Grænser behandlet flygtninge og migranter, der er blevet opdaget af grænsepoliti ved EU’s grænser og i flygtningelejre i eksempelvis Libyen.
Mennesker på flugt – hovedsageligt fra Afrika, Mellemøsten og Asien – der søger beskyttelse i EU, bliver ofte fanget i ikke-EU-lande som Libyen, Niger og Tunesien under horrible forhold.
“I Libyen udsættes mennesker, der bliver opfanget på havet og returneres til detentionscentre, for vold og misbrug. Folk lider af angst, depression, selvskade og selvmordsforsøg”, konstaterer Læger uden Grænser i sin rapport.
Også i Europa sker der omfattende mishandling af flygtninge og migranter.
“Mennesker, der krydser EU’s grænser, dør af dehydrering, hypotermi og kvæstelser i ørkener, skove og bjerge, mens de forsøger at komme i sikkerhed eller undslippe voldsomme pushbacks. Andre drukner i Middelhavet og Det Ægæiske Hav på grund af manglende hjælp og eftersøgning og redning”, advarer Læger uden Grænser.
Læger uden Grænser har behandlet mere end 28.000 mennesker ved EU’s grænser, som er blevet såret eller skadet på grund af grænsemure, har fået tæv i pushback-aktioner eller er blevet skadet på grund af manglende eftersøgning og redning.
Det er ikke første gang, at Læger uden Grænser dokumenterer volden mod flygtninge og migranter ved EU’s grænser.
Sidste år offentliggjorde en række flygtninge- og menneskerets-ngo’er rapporten Black Book of Pushbacks, der kortlægger, hvordan flygtninge og migranter ved EU’s ydre grænser bliver tæsket, spærret inde i små bure og skibscontainere, inden de bliver smidt ud af EU – uden mulighed for at søge asyl og uden at få vurderet, om de har ret til beskyttelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
