Læserbrev
Tusindvis af havnearbejdere, organiseret i fagforeningen “International Longshoremen’s Association” (ILA) gik i arbejde igen den 3. oktober. Tre dages strejke for de 45.000 arbejdere i 36 havne på den amerikanske østkyst var nok til, at arbejdsgiverforeningen USMX gav et konkret udspil.
Hvis vi skulle acceptere lønstigningen nu, ville vi være tvunget til at underskrive en klausul om ikke at strejke.
International Longshoremen’s Association
ILU har foreløbigt sikret et tilbud om lønstigning på 61,5 procent over en seksårig periode. Det kommer efter en årrække med faldende realløn, med problemer med at få udbetalt løntillæg og i en situation, hvor to tredjedele af den fastansatte arbejdsstyrke permanent er på tilkaldevagt, hvis der er overbelastning i de enkelte havne, uden ekstra kompensation.
Men ILU indgik ikke en ny overenskomst. Havnearbejderne har genoptaget arbejdet for at sikre, at der er reelle forhandlinger. Senest den 15. januar 2025 skal der være et nyt resultat. Ellers går de i strejke igen.
Kæmper for strejkeretten
ILU erklærer, at en del af arbejdsgivernes tilbud var uacceptabelt. For at havnearbejderne skulle modtage lønstigningen, skulle de samtidigt fraskrive sig retten til at strejke de næste seks år.
– Hvis vi skulle acceptere lønstigningen nu, ville vi være tvunget til at underskrive en klausul om ikke at strejke. Det ville give arbejdsgiverne magten til at forhindre os i at kæmpe for andre afgørende områder, der har direkte indflydelse på vores medlemmers jobsikkerhed og fremtid, udtaler ILU i et brev til medlemmerne.
ILU oplyser over for Arbejderen, at de ikke kan uddybe udtalelserne over for pressen, så længe de stadig er i forhandling med arbejdsgiverne i USMX.
Dyr strejke
Strejken kostede milliarder af kroner i de tre dage, den varede. Ifølge CNN koster en uges havnearbejderstrejke på de givne havne 2,1 milliarder dollars.
Det fik den danske containergigant Mærsk til at lave et fragttillæg. I ugerne før strejken skulle begynde, opkrævede Mærsk 3.000 dollars ekstra for hver container, der var på vej til den amerikanske østkyst. Andre rederier opkrævede lignende gebyrer.
Således har havnearbejderne i USA magten til både at lægge pres på deres egen regering og den internationale handel.
Kamp for at sikre job
Havnearbejderne nævner en række ting at kæmpe for. Et af kravene er at sikre sundhedsforsikringer til deres medlemmer, også når de er gået på pension. Med et privat sundhedsvæsen som i USA er arbejdere ofte afhængige af arbejdsgivernes sundhedsforsikring, og ILU kræver en ordentlig forsikring som del af overenskomsten.
Men en del af den kamp er også, at arbejdsgiverne forsøger at bruge automatisering til at ansætte folk uden om overenskomsten på særlige områder. Hvis registrering af containere ind i havnen bliver en automatisk scanning, så kan scanningen udføres enten af chaufførerne eller andre uden for overenskomsten.
Det samme vil gælde i en situation, hvor kranerne bliver automatiseret, så kranføreren ikke længere sidder på selve kranen. Havnearbejderne kræver, at alle arbejdsprocesser på havnen er dækket af deres kollektive aftale.
Klar til at strejke igen
Forhandlingerne om en ny overenskomst skal være klar senest den 15. januar. Indtil da er den nuværende overenskomst forlænget. Men ILU er klar til en ny strejke, hvis der ikke kommer resultater.
I brevet til medlemmerne skriver ledelsen af ILU, at de foreløbigt har taget imod den seksårige lønstigning. Hvis de lander en overenskomst, vil arbejderne få udbetalt stigningen med tilbagevirkende kraft allerede fra 1. oktober.
– Ved at forlænge overenskomsten til den 15. januar sikrer vi vores evne til at forhandle og kæmpe for de afgørende områder, der går langt ud over økonomien, forsikrer ILU i brevet til medlemmerne.
Læs også
Udland
Vil ikke bidrage til folkemordet
Græske havnearbejdere blokerer for transport af 21 tons ammunition til Israel
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
