Når vinteren lægger sig over New Delhi, sænker den kolde luft sig og fanger forureningen i byen. Røg fra sæsonbestemte brande, der stammer fra landbrug i det nordlige Indien, reducerer yderligere byens luftkvalitet, som typisk rangerer som den værste i verden.
New Delhis regering har tidligere forsøgt at finde løsninger til at mindske forureningen, herunder trafikrestriktioner og luftfiltreringstårne. Men i 2023 har de for første gang kastet sig over den kontroversielle praksis med cloudseeding (kunstig skydannelse, red.) i et forsøg på at øge nedbøren og forbedre luftkvaliteten.
Mens effektiviteten af cloudseeding stadig er til debat, har det ikke afskrækket mere end 50 lande fra at investere millioner årligt i vejrmodifikationsinitiativer. Mexico optrappede for nylig sin cloudseeding-indsats for at bekæmpe tørke og begyndte sit første program i 2020, mens Indonesien har brugt cloudseeding til at forsøge at fylde dæmninger op og forhindre brændbar vegetation i at tørre forud for dette års skovbrandsæson.
Historien om vejrmanipulation kan spores tilbage til 1946, hvor de amerikanske forskere Vincent J. Schaefer og Irving Langmuir spredte tørispartikler i en sky, hvilket forårsagede iskrystaller og synligt snefald. Siden da har den amerikanske regering iværksat cloudseeding-programmer, primært i vestlige stater som Montana, Wyoming og Nevada, for at forsøge at øge regn- og snefaldet.
Med snesevis af lande og virksomheder, der nu tilbyder cloudseeding-tjenester, bør de politiske beslutningstagere udforme og håndhæve nye regler for vejrmodifikation.
Denne teknologi har også vakt interesse i den private sfære. Vail Ski Resort i Colorado har brugt Western Weather Consultants til at placere generatorer på bjergtoppe for at fremkalde snefald siden 1975, og der er snesevis af andre i drift i regionen. Siden 1997 har West Texas Weather Modification Association arbejdet på at øge nedbøren over det sydvestlige Texas. Den britiske virksomhed Oliver’s Travels tilbyder i mellemtiden cloudseeding-tjenester for at sikre klart vejr til bryllupper i Frankrig.
Den primære anvendelse af denne teknologi har været at øge nedbøren, men andre anvendelser er blevet udforsket. Fra 1962 til 1983 forsøgte et amerikansk regeringsinitiativ kaldet Project Stormfury at svække tropiske cykloner uden reel succes, mens forsøg gennem andre programmer på at begrænse virkningerne af storm-til-jord-lyn også viste sig at være utilstrækkelige. I Project Cold Wand eksperimenterede man dog mere succesfuldt med tågespredningsteknikker i begyndelsen af 1970’erne, mens amerikanske flyselskaber også har brugt tågespredningsteknologi i årtier.
Kreml har også længe eksperimenteret med denne teknologi. Efter atomkatastrofen i Tjernobyl i 1986 brugte Sovjetunionen cloudseeding til at øge regnen i regionen for at vaske radioaktive partikler ud af luften og forhindre dem i at nå Moskva. I dag bruger Rusland denne teknologi til at rydde himlen til den årlige Victory Day Parade i Moskva, mens haglbekæmpelsesteknologi også er blevet brugt af Rusland til at beskytte afgrøder og ejendom.
Andre regeringer har også afsat betydelige ressourcer til cloudseeding i årtier. Siden 1951 er Frankrigs Association to Suppress Atmospheric Plagues vokset til et omfattende landsdækkende program, mens Thailands Royal Rainmaking Project har været aktivt siden 1969. I de senere år er cloudseeding blevet stadig mere populært i det tørkeramte Mellemøsten og dele af Afrika. Marokko, Etiopien, Iran og Saudi-Arabien har alle nationale programmer, mens flere andre lande overvejer det.
Men Kina har etableret sig som førende inden for vejrmodifikation i løbet af de sidste to årtier. Kinas “vejrhær” beskæftiger næsten 50.000 mennesker, tusindvis af raketkastere og kanoner og snesevis af fly, hovedsageligt gennem China Meteorological Association Weather Modification Center. I 2006 blev cloudseeding brugt til at rense Beijing for sand efter en voldsom sandstorm. To år senere blev cloudseeding brugt til at reducere forureningen og bane vejen for solrigt vejr før sommer-OL i 2008, og denne praksis blev gentaget til vinter-OL i Beijing i 2022.
Kinas cloudseeding er ikke kun begrænset til hovedstaden, og de fleste kinesiske byer har deres egne programmer. Derudover var der 241 flyvninger og 15.000 raketaffyringer mellem juni og november 2022 i Yangtze-flodbassinet, som i øjeblikket er ramt af alvorlig tørke, hvilket ifølge kinesiske regeringskilder skulle have resulteret i “8,56 milliarder tons ekstra nedbør“.
De fleste tilhængere vurderer, at vellykket cloudseeding kan resultere i en stigning i nedbøren på 10 til 30 procent, men der hersker stadig tvivl om disse tal. Det er også stadig svært at dokumentere stigninger i nedbør og præcist afgøre, hvor nedbøren vil falde. I lyset af disse begrænsninger (såvel som den tvivlsomme økonomiske levedygtighed af vejrmodifikation) stoppede Israel sit 50-årige cloudseeding-program i 2021.
Siden cloudseeding-teknologiens begyndelse har der dog været bekymring over dens potentiale som våben. I 1957 advarede præsidentens rådgivende udvalg for vejrkontrol om, at vejrmanipulation kunne udvikle mere destruktive våben end atombomber.
Under Vietnamkrigen brugte den amerikanske regerings skysåningsprojekt Popeye millioner af dollars mellem 1967 og 1972 på at forlænge Vietnams monsunsæson i et forsøg på at oversvømme Ho Chi Minh-stien og forstyrre den nordvietnamesiske hærs forsyningslinjer. Sovjetunionen mistænkes også for at have brugt cloudseeding til at øge nedbøren i Afghanistan under den sovjetisk-afghanske krig for på samme måde at forvandle områder til mudder og forstyrre mujahedinernes bevægelser.
Men offentlighedens bekymring for at gøre vejret til et våben førte til underskrivelsen af National Weather Modification Policy Act i 1976, og USA underskrev sammen med andre lande Convention on the Prohibition of Military or Any Other Hostile Use of Environmental Modification Technique (CONMED) i 1977, som kræver, at underskriverne afholder sig fra at militarisere vejrmodifikation.
Ikke desto mindre er der stadig bekymring over, hvordan den nuværende teknologi og praksis kan antænde konflikter. Iranske embedsmænd beskyldte Israel og Forenede Arabiske Emirater for at “arbejde på at få iranske skyer til ikke at regne” i 2018, mens Kinas ekspansive planer for deres cloudseeding-operationer også har givet anledning til bekymring fra Indien.
Alternative metoder til vejrmanipulation er også undervejs. I 1996 blev der i en rapport fra U.S. Air Force med titlen “Weather as a force multiplier: Owning the Weather in 2025” diskuterede, hvordan udviklingen af overvågningsteknologier kunne føre til, at skyer lavet af intelligente partikler blev brugt til at skabe “intelligent tåge“. Der har også været projekter designet til at udløse lyn i skyer, hvilket kunne komplicere operationer for USA’s bebudede F-35-fly, som ikke kan flyve inden for 25 miles af et tordenvejr.
Ud over militariseringsinitiativer er der også nye vejrmodificeringsprojekter i horisonten. Forslag om at tilføre næringsstoffer til havet for at fremme planteplanktonvækst og øge kulstofabsorptionen, eller havgødning, diskuteres i stigende grad. Projekter med at gøre hav og skyer lysere for at reflektere sollys og reducere den globale opvarmning er også ved at blive mainstream-idéer på trods af den vedvarende usikkerhed om deres destruktive potentiale eller ineffektive resultater.
Efterhånden som vejrmodifikationsteknologien udvikler sig, bør vi være på vagt over for yderligere privatisering og militarisering. Privatiseringen af cloudseeding er for eksempel blevet mere og mere globaliseret. Weather Modification, Inc. med base i Fargo, North Dakota, leverer cloudseeding-tjenester til Indien. Schweiziske Meteo Systems har været aktiv i Forenede Arabiske Emirater i over et årti.
Med snesevis af lande og virksomheder, der nu tilbyder cloudseeding-tjenester, bør de politiske beslutningstagere udforme og håndhæve nye regler for vejrmodifikation. Mens aftaler og institutioner som CONMED og Verdens Meteorologiske Organisations ekspertteam for vejrmodifikation spiller vigtige roller, er scenen nu overfyldt med forskellige aktører, der kæmper om en større rolle i anvendelsen af teknologien.
Global koordinering bør ses som et nødvendigt tiltag for at undgå de potentielt katastrofale virkninger af at manipulere vejret. Før regeringer og virksomheder går i gang med at ændre vejret i stor skala, kan yderligere regulering i forventning om fremtidige teknologier tjene som en beskyttelsesforanstaltning for at undgå miljøkriser og afbøde stigningen i konspirationsteorier.
Denne artikel er produceret af Globetrotter.
Om forfatteren:
John P. Ruehl er en australsk-amerikansk journalist, der bor i Washington D.C., og global korrespondent for Independent Media Institute. Han er medredaktør på Strategic Policy og bidrager til flere andre udenrigspolitiske publikationer. Hans bog, Budget Superpower: How Russia Challenges the West With an Economy Smaller Than Texas’, blev udgivet i december 2022.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Sagt på en anden måde; når Bill Gates og andre filantroper benytter egne samt statens ressourcer i vejrpåvirkningsprogrammer til fordel for dem selv i form af gode investeringsmuligheder, betegnes det som fremsynet og god forretningsetik; men når kritikken over de selv samme programmer lyder fra bekymrede borgere betegnes det som konspiratorisk.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
