Der er dyb frustration i Italien over høje huslejer, enorme elregninger, lukkede fabrikker og korruption blandt politikere og i erhvervslivet op til søndagens parlamentsvalg.
Det beretter italieneren Maurizio Coppola fra venstrefløjspartiet Potere al Popolo! (Magt til Folket!) til den internationale medieorganisation Peoples Dispatch.
Potere al Popolo! indgår i valgalliancen Unione Popolare (Den Folkelige Union), der stiller op på søndag som et venstreorienteret alternativ.
Vi rejser krav om, at lønnen for de fattigste skal ti procent op, mens de store energiselskaber skal betale mere i skat.
Maurizio Coppola, medlem af Potere al Popolo!
Frustrationen over krisen og de usikre udsigter til fred i Europa har fået millioner til at overveje at stemme på den yderste højrefløj, der op til valget skjuler sig bag folkelige gevandter og lover flere penge til velfærd og nemme løsninger på problemerne, mener Maurizio Coppola.
Giorgia Melonis højreradikale parti Fratelli d’Italia (Italiens Brødre) står i meningsmålingerne til at blive det største parti med 25,3 procent af stemmerne. Partiet giver løfter om skattelettelser og har fremlagt en hård linje over for immigration i et land, hvor statsgælden overstiger 150 procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Kandidat hylder Hitler
Giorgia Meloni har i månedsvis forsøgt at distancere Fratelli d’Italia fra partiets nyfascistiske rødder. Partiledelsen måtte i denne uge suspendere en af sine kandidater for at hylde Adolf Hitler på sociale medier, oplyser BBC.
Fratelli d’Italia blev grundlagt i 2012 og har sine politiske rødder i den sociale bevægelse MSI, som opstod efter fascistlederen Benito Mussolinis fald i 1943. I dag er Fratelli d’Italias motto “Gud, fædreland og familie”.
Fratelli d’Italia fører kampagner mod LGBT+-rettigheder, ønsker en flådeblokade af Libyen og har gentagne gange advaret mod “muslimske immigranter”.
Ved seneste valg i 2018 fik partiet blot fire procent af stemmerne.
Samlet højrefløj
At et parti som Fratelli d’Italia fra landets yderste højrefløj ser ud til at blive Italiens største parti, er ikke dét, som bekymrer Maurizio Coppola mest.
– Fratelli d’Italia er et nyfascistisk parti, jo, jo, men det mest foruroligende er sådan set, at de får støtte til valget af de andre højrefløjspartier Lega og Forza Italia, der optræder samlet med et autoritært program mod flygtninge, borgerrettigheder og homoseksuelle, siger han og fortsætter:
– Men jeg vil ikke sige, at Italien er på vej tilbage til fascismen. Du kan ikke sammenligne fascismen under Mussolini med i dag. Fratelli d’Italias økonomiske politik er dybt nyliberal med krav om at fjerne statsstøtte til industri og landbrug, mens de afviser en højere minimumsløn. De går faktisk ind for højere skatter.
De to etablerede højrefløjspartier Lega og Forza Italia, som støtter Fratelli d’Italia, bliver henholdsvist anført af den tidligere indenrigsminister Matteo Salvini og den tidligere premierminister Silvio Berlusconi.
Hvis de tre partier får flertal, ser Italien ud til at imødese en markant højredrejning på områder som abort, indvandring og LGBT+-rettigheder, advarer Maurizio Coppola.
For EU og NATO – imod flygtninge, abort og LGBT+
Lega står i meningsmålinger fra Youtrend til at opnå 12,9 procent af stemmerne, mens Forza Italia ser ud til at score 7,9 procent.
Lega hed tidligere Lega Nord og blev startet af fascistiske og separatistiske grupper, der ønskede at løsrive det nordlige Italien fra de fattigere områder i Central- og Syditalien. Partiet har i årevis kørt kampagner mod immigranter.
Forza Italia er et liberalt-konservativt og kristendemokratisk parti. Dets leder, Silvio Berlusconi, er parlamentarisk udelukket på grund af domme for korruption.
- Søndag 25. september 2022 er der parlamentsvalg.
- Parlamentet består af Deputeretkammerets 630 medlemmer og Senatets 315.
- Italienske regeringer har ret til at regere ved hjælp af dekreter fremfor at have tålmodighed til at få en lov vedtaget.
Partier, der opstiller på søndag er:
- Partiet Fratelli d’Italia (Italiens Brødre) ledt af Giorgia Melonis er nyfascistisk og står i meningsmålinger til at blive det største parti med 25.3 procent af stemmerne.
- Partiet Lega er højreekstremt, anført at tidligere indenrigsminister Matteo Salvini. Står til at opnå 12.9 procent af stemmerne.
- Partiet Forza Italia med den tidligere premierminister Silvio Berlusconi i spidsen er konservativt og står til at modtage 7.9 procent.
- Femstjernebevægelsen (M5S) står til 13.8 procent af stemmerne. Tidligere meget imod korruption og skeptisk overfor EU. Har dog siddet i regering i 2021 og 2022 og er faldet fra 34 procent af stemmerne i 2018.
- Det Demokratiske Parti er socialdemokratisk. Tilhænger af stram økonomisk politik og er for EU og NATO.
- Unione Popolare (Den Folkelige Union)er en venstreorienteret valgliste med deltagelse af kommunister.
- Partito Comunista (PC) stiller op på valglisten Italia Sovrana e Popolares (Italiens Suverænt og Folkeligt) med andre progressive kræfter.
Kilder: La Stampa, Unione Popolare, Peoples Dispatch
De tre borgerlige partiledere er i deres fælles valgprogram enige om, at Italien fortsat skal have en fremtrædende position i både EU og NATO, og at de vil støtte ukrainernes kamp mod den russiske invasion, skriver den ph.d.-studerende Alberte Bové Rud fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Lederne af de tre højrefløjspartier har hver især “nærmest undskyldt Italiens fascistiske fortid. Berlusconi bagatelliserede for mange år siden Mussolinis gerninger, Salvini har flere gange citeret den fascistiske fører, og Melonis parti står på skuldrene af et fascistisk parti oprettet i efterkrigstiden”, fortsætter Alberte Bové Rud.
De tre partiledere foreslår, at landet indfører en “flad skat”, der ifølge Alberte Bové Rud særligt vil gavne borgere med højindkomster og gøre et “svimlende indhug i den italienske statskasse”.
Vi er det eneste alternativ til den liberalistiske krigsmagerpolitik, der er præget af afsindig totalitarisme.
Marco Rizzo, Partito Comunista
Højrefløjsalliancen bestående af Forza Italia, Lega og Fratelli d’Italia ønsker desuden at afvise de skibe, der krydser Middelhavet med flygtninge og migranter om bord. Og de vil undersøge mulighederne for at lade flygtninge søge asyl i Nordafrika i stedet.
Abort er lovligt i Italien, men da de enkelte læger kan afvise at udføre dem, er det mange steder meget besværligt at få abort. Højrefløjen vil gøre det endnu sværere for kvinder at få abort, skriver Alberte Bové Rud.
Samtidig oplever italienske LGBT+-personer, at deres rettigheder bliver udfordret af den katolske kirke, som har meget magt i et land, hvor 87,8 procent af befolkningen bekender sig til katolicismen. Italienske kirker har ført kampagner på at kunne “helbrede” homoseksualitet ved at bede.
Hvis højrefløjsalliancen kommer til magten, vil det ifølge Alberte Bové Rud være endnu et slag mod LGBT+-miljøet i Italien.
“Højrefløjen mener også, at italienerne bør værne sig mod homoseksualitet og transkønnethed. Derfor må det forventes, at en højrefløj ved magten betyder et tilbageskridt for LGBTQ+-rettigheder og -inklusion”, skriver hun.
Femstjerne falmer
Femstjernebevægelsen (M5S) står til 13,8 procent af stemmerne. Det er et parti, der for flere år siden vendte sig mod især korruption og EU’s magtpolitik overfor Italien. Men ifølge Maurizio Coppola er partiet tiltagende upopulær i folkelige kredse, fordi det valgte at lave politiske aftaler med højrefløjspartierne og “systemet”, som det ville bekæmpe.
– De opnåede 34 procent af stemmerne ved valget i 2018 på løfter om fornyelse. De fattige støtter dem ikke mere. Måske er der stadig vælgere i det sydlige Italien, der bakker op, men ikke i industriområderne i Midt- og Norditalien, siger Maurizio Coppola og fortsætter:
– Men alligevel fik Femstjernebevægelsen nok af Mario Draghis samlingsregering, der faldt i juni. De var med i regeringen, men trak støtten til ham. Og så måtte der valg til, selv om Draghi efterfølgende sikrede sig politisk flertal. Han mente ikke, at der var “national enhed nok”.
Femstjernebevægelsen havde deltaget i regeringen sammen med “teknokraten” Draghi og partierne Lega, Forza Italia, Det Demokratiske Parti og flere små borgerlige partier.
Socialdemokrater vakler
To gange afleverede premierminister Mario Draghi sin afskedsbegæring, efter at tilliden til ham brast i juni i år, men første gang blev han afvist – anden gang blev den accepteret, og der blev udskrevet nyvalg, der altså afvikles på søndag.
Ifølge Maurizio Coppola er Det Demokratiske Parti socialdemokratisk. Men også “lidt i stil med” Demokraterne i USA. En stor del af medlemmerne kommer fra den “blødere fløj” i Italiens Kommunistiske Parti, der nedlagde sig selv i 1991-92. Det Demokratiske Parti er i dag med i Socialistisk Internationale med andre socialdemokratiske partier.
– De er tilhængere af Mario Draghis agenda og forsøger at samle stemmer ved at gøre dette valg til anti-fascistisk på grund af truslen fra Fratelli d’Italia, fortæller Maurizio Coppola.
Hver fjerde unge er arbejdsløs
Maurizio Coppola mener ikke, at almindelige menneskers problemer kommer frem i valgkampen.
– Heller ikke krigen i Ukraine og de sociale problemer kommer ind i valgkampen. Valget er meget fokuseret på personer, siger italieneren.
– Men der er ellers nok at tage fat på. Efter krisen, der for alvor tog fart i 2008 og 2012, er der skabt inflation på 10 procent, og priserne på energi er hoppet i vejret, mens små firmaer krakker på stribe eller lukker dele af produktionen ned. Tænk på, at Italien er præget af små- og mellemstor industri, og det betyder omfattende arbejdsløshed, fortsætter han.
Ifølge de seneste tal fra dataplatformen Trading Economics er 24,5 procent af Italiens unge arbejdsløse.
Venstrefløjen splittet
Venstrefløjen og arbejderbevægelsen i Italien har historisk været meget stærk. Men efter Murens fald i 1989 blev en række kommunistiske partier verden over kraftigt svækket, hvilket også gjorde sig gældende i Italien.
På søndag deler de italienske venstrekræfter sig atter på to forskellige valglister, hvilket signalerer, at der endnu ikke er fundet parlamentarisk fodslag.
Den ene er Unione Popolare (Den Folkelige Union) – som Maurizio Coppola fra Potere al Popolo! er med i. Den anden er valglisten Italia Sovrana e Popolares (Det Suveræne og Folkelige Italien), hvor Partito Comunista (PC) deltager.
Både Potere al Popolo! og Partito Comunista er kommunistiske partier, men optræder alligevel på hver deres liste.
Unione Popolare har i dag fire medlemmer af parlamentets underhus samt to i overhuset, Senatet. Disse personer var ellers medlemmer af Femstjernebevægelsen, men forlod partiet i protest mod Italiens våbenhjælp til Ukraine og Draghi-regeringens nedskæringer, for herefter at slutte sig til henholdsvis Potere al Popolo! og Rifondazione Comunista (RC).
Rifondazione Comunista er med 15.000 medlemmer blandt de største kommunistiske grupper i Italien.
Mærkesager på venstrefløjen
Maurizio Coppola fortæller, at Unione Popolare havde blot 10 dage til at samle 60.000 underskrifter for at kunne opstille til parlamentsvalget på søndag.
– Det gjorde vi, og vores valgplatform vender sig imod krig og militarisme i et land, hvor lønnen er meget lav. Vi rejser krav om, at lønnen for de fattigste skal ti procent op, mens de store energiselskaber skal betale mere i skat. Der skal flere penge fra erhvervslivets lommer til offentlig transport, skoler og hospitaler, siger Maurizio Coppola.
– Ingen taler om krig og de sociale levevilkår. Det gør vi, fortsætter han.
Den anden venstrefløjsliste, Italia Sovrana e Popolares, der blev lanceret så sent som i juli, har fordømt den italienske regerings politik for at sende våben til Ukraine i kampen mod Ruslands invasion. Italia Sovrana e Popolares går også ind for at melde Italien ud af NATO og EU.
– Vi er det eneste alternativ til den liberalistiske krigsmagerpolitik, der er præget af afsindig totalitarisme, siger PC’s leder Marco Rizzo.
Kommunistiske partier som Potere al Popolo! og Partito Comunista, der i høj grad deler holdninger på spørgsmål om EU, NATO, italiensk krigsdeltagelse og fordelingspolitik, kan fortsat ikke finde fælles fodslag og optræde på samme liste for sammen at udfordre højrefløjens fremgang.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.