Læserbrev
Nobels fredspris er i år blevet uddelt til den japanske organisation, Nihon Hidankyo, der organiserer de mennesker, som overlevede de atombomber, som USA kastede over Hiroshima og Nagasaki under Anden Verdenskrig.
Det er fortsat vigtigt at have fokus på atomvåben, ikke mindst i lyset af truslerne fra Rusland og Israel om brug af atomvåben i Ukraine og Gaza.
Tue Magnussen, Forbyd Atomvåben – ICAN i Danmark
Hundredtusindvis af uskyldige japanere blev dræbt, da USA som det eneste land i verdenshistorien brugte altødelæggende atombomber mod en civilbefolkning.
Organisationen Nihon Hidankyo får Nobels fredspris for “sin indsats for en atomvåbenfri verden og for at være et vidne om, hvorfor atomvåben aldrig må bruges igen”.
Vigtigt opbakning
Det er ikke første gang, at Nobels fredspris går til initiativer, der arbejder for en atomvåbenfri verden.
I 2017 fik den internationale kampagne for at afskaffe atomvåben (ICAN) Nobels fredspris netop for at fremme FN’s traktat mod atomvåben.
ICAN samarbejder med årets vinder, Nihon Hidankyo.
– Tildelingen af Nobels fredspris til Nikon Hidankyo, den japanske græsrodsbevægelse af atombombe-overlevende, er en utrolig vigtig opbakning til arbejdet for at opnå en verden fri for atomvåben, siger Tue Magnussen til Arbejderen.
Han er aktiv i kampagnen Forbyd Atomvåben – ICAN i Danmark og FN-forbundets freds- og konfliktløsningsudvalg.
– Det er fortsat vigtigt at have fokus på atomvåben, ikke mindst i lyset af truslerne fra Rusland og Israel om brug af atomvåben i Ukraine og Gaza, påpeger han.
Også en opfordring til Danmark
Foreløbig har 73 lande ratificeret FN’s traktat om forbud mod atomvåben. Danmark har endnu ikke tiltrådt forbuddet.
Artiklen fortsætter…
Læs også
ICAN i Danmark mener, at den danske regering bør tilslutte sig FN-forbuddet mod atomvåben, inden Danmark fra nytår får plads i FN’s Sikkerhedsråd.
– Tildelingen af Nobels fredspris til Nikon Hidankyo er et vink med en vognstang og en klar opfordring – også til den danske regering – om at ratificere FN’s traktat om forbud mod atomvåben. Det vil være en vigtig opbakning til Nobelkomiteens tildeling af fredsprisen til Nihon Hidankyo, mener Tue Magnussen.
I efteråret 2023 landede de første fire ud af 27 F-35-kampfly, som Danmark har købt af USA. Disse kampfly kan laste atombomber, fremgår det af USA’s Forsvarsministeriums Nuclear Posture Review.
Høj risiko for brug af atomvåben i dag
Meddelelsen om årets nobelprismodtager vækker også glæde hos den internationale ICAN-kampagne mod atomvåben.
– Det er en fantastisk nyhed og så velfortjent. Vi lykønsker Nihon Hidankyo. Det er ekstremt vigtigt, at hibakusha – de overlevende fra atombombningerne af Hiroshima og Nagasaki – er blevet anerkendt for deres livslange arbejde med at gøre verden opmærksom på, hvad atomvåben faktisk gør ved mennesker, når de bruges. Det er særligt vigtigt, at denne pris kommer på et tidspunkt, hvor risikoen for, at atomvåben vil blive brugt igen, er lige så høj, hvis ikke højere, end den nogensinde har været, siger administrerende direktør for ICAN, Melissa Parke.
Hun tilføjer:
– ICAN har arbejdet sammen med Nihon Hidanky for at presse på for en total afskaffelse af atomvåben. Deres vidnesbyrd og utrættelige kampagner har været afgørende for fremskridt for atomnedrustning og FN’s traktat om forbud mod atomvåben i særdeleshed. Vi opfordrer de atombevæbnede stater og deres allierede, som støtter brugen af atomvåben, til at følge Nihon Hidankys opfordring til at afskaffe disse umenneskelige våben for at sikre, at det, de har været igennem, aldrig sker igen.
Atomvåben ikke brugt i 80 år
Ifølge det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI råder verdens ni atommagter (USA, Rusland, Storbritannien, Frankrig, Kina, Indien, Pakistan, Nordkorea og Israel) over 12.121 atomsprænghoveder. 3904 af dem er klargjort på missiler og fly, så de kan affyres overalt i verden. Det er 60 flere atomsprænghoveder end sidste år, viser ny rapport fra SIPRI.
– Det er et ekstremt bekymrende tegn, at mens antallet af atomvåben er faldet siden afslutningen af Den Kolde Krig, så stiger antallet af udstationerede atomvåben faktisk igen, understreger direktør hos SIPRI Dan Smith.
I januar 2022 gentog de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd – Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien og USA – Gorbatjov-Reagan-erklæringen og understregede vigtigheden af at undgå militære konfrontationer og et atomvåbenkapløb. Men hvor blev de fine ord af?
Langt størstedelen – 90 procent – af verdens atomsprænghoveder tilhører USA og Rusland.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
Stormagter gør flere masseødelæggelsesvåben klar
Fredsforskningsinstitut: Antallet af klargjorte atomsprænghoveder vokser
– Slagordet i den nationale fredsmindesal for atombombeofrene i Nagasaki er: “Bomben over Nagasaki var anden gang, et atomvåben blev brugt i krig: Lad det blive den sidste!” Det kan vi kun være enige i, understreger direktør hos SIPRI Dan Smith.
Han uddyber:
– Med denne pris har den norske Nobelkomité gjort opmærksom på de menneskelige konsekvenser af atomvåben, på farerne i dag, men også på det faktum, at vi har klaret os uden at bruge atomvåben i 80 år. Men forholdet mellem USA og Rusland og deres respektive allierede er i dag det mest giftige siden Den Kolde Krig.
Atomvåben er dyre både at fremstille, forske i, lagre og producere. Herudover bliver der også konstant forsket i og produceret nye våbensystemer, der kan affyre atomvåben.
I rapporten “Surge: 2023 Global Nuclear Weapons Spending” kortlægger den internationale kampagne mod atomvåben ICAN, at verdens ni atombevæbnede stater i 2023 tilsammen brugte svimlende 91,4 milliarder dollars på atomvåben. Det svarer til 2898 dollars (mere end 20.000 danske kroner) i sekundet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
