Både Trump- og Biden-administrationen har bestemt, at Kinas regering begår folkemord på uighurerne, det muslimske mindretal i Xinjiang-provinsen.
Og dette gengives i de vestlige mainstream-medier også selvom påstanden fra USA og andre regeringer er publiceret uden mindste dokumentation.
Det mener den dansk-svenske fredsforsker Jan Øberg. Han besøgte i 2018 Kina og flere provinser, hvor der bor muslimer. Og han fik umiddelbart ikke indtryk af, at der foregår et folkemord mod muslimer.
– Hvorfor skulle der lige pludselig være opstået et folkemord mod muslimer som sådan? Jeg mener, tag til Xian, den smukke gamle hovedstad hvor de gamle Silkeveje udgik fra. Den har et stort muslimsk område med moskéer, basarer og muslimsk kultur, siger Jan Øberg til Arbejderen.
USA udnytter spørgsmålet om menneskerettighederne og uighurerne til at fremme en konfrontationspolitik over for Kina.
Jan Øberg, fredsforsker
I seks uger i oktober-november 2018 besøgte han superdynamiske og rige steder som Shanghai og Shenzhen i øst, men også fattigere provinser – men ikke Xinjiang, understreger han.
Vel oplevede Jan Øberg en masse problemer i Kina – miljøet, overvågningen, “det, vi i vest kalder mangel på demokrati”. Men det er aldeles ikke et diktatur, sådan som det dag ud og dag ind anklages for at være, mener han.
– Der er derimod tale om en kompleks “aftale” mellem folket og ledelsen – herunder partiet med ikke mindre end 90 millioner medlemmer. Ikke ligefrem et énmands-diktatur!, siger han.
– Det kan man netop forvisse sig om ved at rejse rundt selv og frit snakke med mennesker. Nogen generel dyb, undertrykt utilfredshed er jeg ikke stødt på, men mange er er kritiske overfor forskellige sider af udviklingen og den censur, der findes, siger Jan Øberg.
– At høre og læse mediernes dækning af uighur-spørgsmålet er beskæmmende. Hvorfor er det netop uighurerne og ikke andre muslimer, der bliver undertrykt? Når alle vestlige medier samtidig mener, at Kina er en trussel, og at uighur-problemet er enormt, siger min erfaring som fredsforsker mig, at man må til at tænke grundigt efter. Uden specielt at have undersøgt det, er det ikke mit indtryk, at muslimer bliver undertrykt i Kina, siger Jan Øberg.
Han er freds- og fremtidsforsker med 40 års erfaring. Jan Øberg er dr. i sociologi og har været gæsteprofessor ved forskellige universiteter rundt i verden, dels som konfliktanalytiker, mægler og rådgiver i konfliktområder som alle dele af Jugoslavien, Somalia, Georgien, Burundi, Irak og Iran.
Han er medstifter af Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning i Lund i Sverige. (TFF).
Jan Øberg vil ikke påstå, at der ikke sker folkemord mod uighurerne – det kræver uafhængig undersøgelse, og at han for eksempel rejser til Xinjiang “og ser mig omkring”. Men han tvivler stærkt på dét materiale, der ligger nu. Der mangler uafhængig dokumentation.
Især stiller han sig skeptisk overfor en ny rapport fra Newlines Institute for Strategy and Policy i Washington og Raoul Wallenber Centret for Menneskerettigheder i Montreal om “folkemordet på uighurerne”.
Rapporten blev omtalt i alle store mainstreammedier samtidigt og behandlet som den vigtigste dokumentation fra videnskabsfolk på et uafhængigt institut.
– Ikke ét eneste medie har checket kilderne, siger Jan Øberg.
Konklusionen i rapporten er, at Kina overtræder folkedrabskonventionen fra 1948 ved sine “igangværende alvorlige og systematiske grusomheder rettet mod uighurerne.
Rapporten og de to institutter, der ligger bag den, er ikke ”uafhængige”, og den indeholder ikke nyt materiale eller dokumentation, mener fredsforskeren, der har været med til at lave en 30-siders artikel om den på TFF’s hjemmeside.
– Den er blevet til i en alliance mellem krigshøge i USA’s udenrigspolitiske miljø, kristne fundamentalister, Det Muslimske Broderskab og anvender udelukkende kina-kritiske eksperter, siger fredsforskeren.
Der kommer et tidspunkt, hvor USA ikke kan klare sig længere økonomisk i kampen mod Kina, og desperationen bliver for stor.
Jan Øberg, fredsforsker
Den indeholder både falske eller tvivlsomme, men også, “signifikant og systematisk forudindtagne valg af kilder”, og som bevidst udelader grundlæggende vigtige perspektiver, teorier, begreber og fakta, mener Øberg.
– Uighurerne er jo muslimer, og en del af deres ledelse har været – og er muligvis stadig – ekstremister. Under byen Aleppos befrielse i Syrien i 2016, hvor jeg var den eneste tilstedeværende fra Norden, hørte jeg om uighuriske ekstremister, der sammen med terroristerne fra Al Nusra-fronten var blevet evakueret fra byen og kørt til Idlib-provinsen i Assad-regeringens busser, lyder det fra fredsforskeren.
Kernen i uighurernes bevægelse er den internationale uiguriske organisation World Uyghur Congress (WUC). Den siger om sig selv, at den er involveret i en “fredelig, ikke-voldelig og demokratisk” kamp for “menneskerettigheder”.
WUC anser Kinas nordvestlige Xinjiang-region for at være Østturkestan og anser ikke uighurerne i regionen som kinesiske borgere, men i stedet som medlemmer af en pantyrkisk nation, der strækker sig fra Centralasien til Tyrkiet, skriver det amerikanske dybdeborende webmagasin The Grayzone.
– Rapporten fra Newlines Institute understøtter – bevidst eller ubevidst – den “hårde amerikanske udenrigspolitik”, der udnytter spørgsmålet om menneskerettigheder til at fremme en konfrontationspolitik over for Kina. Og dét er – såvidt jeg kan se lige nu – kernen i hele sagen om uighurerne, mener Jan Øberg, hvis rapport er den eneste af sin slags.
– Joe Biden i Det Hvide Hus optrapper i disse måneder kampen mod Kina. Det samme udtrykker NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg. Hetzen mod Kina er langt værre end den mod Rusland og er enormt farlig for verden, mener fredsforskeren, der i 1980’erne var medlem af den danske regerings Nedrustnings- og Sikkerhedspolitiske Udvalg.
Jan Øberg kritiserer mainstreammediernes rolle i at “piske” uighurspørgsmålet op netop nu.
– Mainstreammedierne i Vesten sætter gang i deres dækning af uighurerne, når de skal, og stopper ved det mindste vink fra dirigentens hånd i Det Hvide Hus. Det er næsten på klokkeslæt.
– Alle store vestlige medier havde den samme historie om Newlines Institute-rapporten om folkemord mod uighurerne. Alle medierne mener, at Kina er en trussel og at uighurerne er oppe imod et et enormt problem. Mediestrømmen kører i bølger, er koordineret, så det siges på samme måde. Arbejderen er vist den eneste avis i Danmark, der ikke følger taktstokken, siger Jan Øberg.
– Uniformiteten i de såkaldt vestlige såkaldt frie medier er iøjnefaldende. Og så siger USA, NATO og andre vestlige ledere, at vi skal passe på “fake news”, desinformation og trollefabrikker. Hvis du vil have bevis for dette, så se på den nye amerikanske S.1169-lov, der tjener til at konkurrere med Kina og især til at finansiere, at medier skriver negative historier om Kina.
Jan Øberg mener, at medierne burde have meget mere fokus på koldkrigsretorikken fra USA og Vesten.
Joe Biden har offentligt sagt, at Kinas præsident Xi Jinping er en “skurk”. Et møde i Alaska i marts mellem topembedsmænd fra Kina og USA forværrede situationen.
– Dette intermezzo viste meget godt, hvor elendigt det står til. Men jeg må understrege, at det er helt og aldeles USA, der har startet stemningen af kold krig. Denne stemning begyndte i øvrigt før Joe Biden, faktisk under Barack Obama. USA’s udenrigspolitiske fokus er flyttet fra Mellemøsten til Asien.
– Der kommer et tidspunkt, hvor USA ikke kan klare sig længere økonomisk i kampen mod Kina og desperationen bliver for stor. Rusland er ikke et stort problem for Vesten. Kina bliver fremover den stærkeste magt, økonomisk og teknisk, men ikke af en aggressiv natur, der vil besætte hele verden og lave et nyt imperium, siger Jan Øberg.
– Kina ønsker heller ikke, at alle skal blive kinesere. Missionen findes ikke, siger Jan Øberg.
Om Kinas langsigtede planer er Øbergs kommentar:
– Dér bliver femårsplaner ikke skrevet 14 dage før en kongres. Kina tænker i 30-40 års perioder, mens Vesten anvender knapt fire år.
Han mener, at Kina er det eneste land i verden, der kan udfordre USA’s imperium, men ønsker samarbejde. Med USA er det nu omvendt.
Kinas Kommunistiske Partis udenrigspolitiske chef udtrykte det i Alaska i forbindelse med et møde med repræsentanter for USA’s administration, at dén måde, USA’s taler til verden på er arrogant. Sådan kunne USA måske tillade sig at tale til verden for 20-30 år siden, sagde han.
– Det er en udtalelse, der er værd at lytte til. Kina giver udtryk for, at de ikke ønsker sig en global dominans, der blander sig i, hvad der foregår internt i andre lande. Kina laver ikke regimeskifter og bygger ikke militærbaser verden rundt.
– Kina er ikke i krig med nogen. De spreder ikke ideerne om konfucianisme, buddhisme, marxisme, étpartisystemer eller multiøkonomier. De kommer ikke med en Bibel eller et sværd.
Jan Øberg gør en kort pause, tænker grundigt.
– Kina er en enorm udfordring intellektuelt. Der er ingen i Vesten, der forstår Kina, da vi kun anvender vestlige begreber.
På det internationale område tog Kina i 2013 initiativ til De nye Silkeveje (Belt & Road Initiative, BRI), der via jernbaner, havne og veje skal øge samarbejdet gennem Asien til Europa og Afrika og bringe mennesker og kulturer tættere.
Kina har investeret et beløb, der svarer til 1000 milliarder dollars for at bygge hurtige kommunikationslinjer, infrastruktur, hjælpeprogrammer, energiprojekter – og de samarbejder med henved 80-90 lande om projektet – fra Shanghai til Beograd og videre vestpå og sydpå.
Jan Øberg kommenterer projektet.
– Det er i sig selv en en enorm udfordring for det amerikanske imperium. Det er verdens største samarbejdsprojekt uden militære dimensioner. Spørgsmålet er, hvornår Vesten indser, at man taber, hvis man ikke er med – men, at man kan vinde sammen.
– Men medierne har sørget for, at du og jeg aldrig hører om det. Og nu skal det bekæmpes med negativ propaganda i S. 1169. Det i sig selv, er en enorm udfordring mod det amerikanske imperium.
– Kinas fjortende femårsplan handler jo om at – om nødvendigt – at kunne gøre sig mest muligt uafhængig af Vesten. Kina har indset, at deres 40-årige “åbne-dørs-samarbejde” med Vesten er håbløst, siger Øberg.
– Jeg tror desværre, at kineserne har indset, at de ikke kommer længere med den amerikanske politik.”
Jan Øberg besøgte første gang Kina i 1983.
I april luftede Joe Biden, at USA vil tage konkurrencen op med Kina og lave et alternativ til Belt and Road-initiativet for at imødegå Kinas fremgang…
– De rygter har været der et stykke tid. Men det kræver sindssygt store investeringer, som Kina afsatte allerede i 2013, da initiativet blev præsenteret i Astana af Kinas præsident Xi Jinping som en ny idé. Det er muligt, at USA tror, de kan bygge noget lignende, men det har de ikke økonomisk kraft til. USA må reformere sig selv og nedruste kraftigt for at kunne lave noget lignende.
Er det et desperat forslag, de kommer med?
– USA minder desværre i dag om den gamle, gnavne mand – bitter over, at verden går ham imod og uden en vision og forandringskraft.
– Donald Trump skaffede sig uvenner overalt, inklusive NATO-allierede. Godt nok var han en speciel personlighed, men alligevel er det USA idag, som ser alt og alle som fjender og kun laver politik på negativ energi – sanktioner, konfrontation, dæmonisering og trusler – og Biden selv tror på, at “vi leder atter verden.”
– Det bør gøre os triste – og angste. Europa er den eneste magt, der kunne tale USA til fornuft – men dér står det heller ikke så godt til. Fremtidens verden er for de, der vil samarbejde og skabe enhed i mangfoldighed – ikke konfrontation og enfoldighed.
Hvorfor skulle der lige pludselig være opstået et folkemord mod muslimer i Kina? Jeg har besøgt muslimske områder og ikke mærket, at det skulle foregå.
Jan Øberg, fredsforsker
På sit seneste møde i NATO kom der mere forsigtige toner om konfrontationen med Kina fra generalsekretær Jens Stoltenberg. Er det udtryk for, at Kina er en for stor mundfuld?
– NATO’s europæiske medlemmer er mere bange for at lægge sig ud med både USA og kineserne, fordi de har handelsinteresser med netop kineserne, der også har det vigtige Belt and Road-initiativ.
– Kina besidder ikke ret meget, der kan anvendes til international krigsførelse, men de er stærke defensivt. Det er en bastion med en – i dobbelt forstand – kinesisk mur til at beskytte landet. De har kun én militærbase udenfor Kina. USA har 630.
Ser du som fredsforsker overhovedet nogen lyspunkter i den nuværende spændte verdenssituation?
– Ja, da. At sidde og græde over nuet leder ikke til noget. Tænk i stedet på, hvor spændende den fremtidige verden skulle kunne blive. Det største lyspunkt i dag er, at Kina har en anden måde at tænke på. De siger ikke hverken eller, men både og. Belt and Road-initiativet ser jeg som ét muligt fredsprojekt i fremtiden.
– Det er positivt, at Kina, Rusland, Iran og Indien samarbejder. Jeg håber, at Europa hen ad vejen indser nødvendigheden af, at gå på to ben – altså beholde venskabet med USA, hjælpe det, men om-orientere sig mod alle andre også.
– Jeg håber, vi overlever de næste 5-10 år, hvor USA’s imperium falder sammen og USA reformeres indefra. Når det er sket, bliver verden et meget bedre sted at være for både dem og resten af verden slutter Jan Øberg.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
“USA’s imperium falder sammen og USA reformeres indefra” lyder forjættende, men er det realistisk? Den amerikanske lykkedrøm underminerer den realistiske tankegang, der skal til for at bringe sådan en revolution i spil. Når enhver er sin egen lykkes smed, så er tanken om socialt ansvar godt begravet i egoisme …..
Log ind for at svareØberg nævner i sin artikel ikke, at Amnesty International også hævder, at der begås overgreb på uighurene. https://amnesty.dk/uighurere-i-udlandet-fortaeller-om-omfattende-kinesisk-chikane/
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
