Analyse
“Uanset hvad er vi på spanden”.
Sådan lød det i sidste uge fra den 18-årige Esteban Valours fra Paris, der ikke har tænk sig at stemme på hverken Emmanuel Macron eller Marine Le Pen ved søndagens anden runde af præsidentvalget.
Emmanuel Macron fra det nyliberale parti La République en marche! er nuværende præsident. Hans modstander er Marine Le Pen, der befinder sig på den radikale højrefløj i partiet Assemblée Nationale.
Selv stemte Esteban Valours i første valgrunde på venstrefløjskandidaten Jean-Luc Mélenchon. Men Mélenchon manglede lidt over halvanden procent af stemmerne for at overhale Marine Le Pen i kampen om at gå videre til anden runde af præsidentvalget.
Statistikker viser, at Esteban ikke er alene. Blandt de 18-25-årige vælgere stemte hele 29 procent på Mélenchon.
Intet valg
Men at de nu er tvunget til at vælge mellem Macron og Le Pen er lidt af et dilemma, mener Aymeric Monville, der er redaktør for det marxistiske forlag Editions Delga i Paris.
– Ja, det er faktisk meget værre end et dilemma. Vi kan ikke på nogen måde vælge mellem en stor bankmand og en fascist, siger han til Arbejderen og tilføjer, at han opfordrer franske vælgere til at afstå fra at stemme på søndag.
– Marine Le Pen leder et parti, hvor mange fascister har været medlemmer. Nogle var endda SS-medlemmer. En del af dem forsvarede ivrigt Vichy-regimet, der fra det sydlige Frankrig samarbejdede med den nazistiske besættelsesmagt under Anden Verdenskrig, siger Aymeric Monville og fortsætter:
Foto: athees.net
– Det er fakta, selv om Le Pen forsøger at skjule og nedtone det.
Blandt andet har Assemblée Nationale under Le Pen givet afkald på at være modstander af homoseksuelle partnerskaber og abort, og partiet støtter ikke længere dødsstraf.
I 2015 ekskluderede Le Pen desuden sin egen far, Jean-Marie Le Pen, der ellers havde stiftet partiet. Hans ekskludering kom efter, at han var blevet dømt for racisme seks gange og havde beskrevet Holocaust som “en detalje i historien”, oplyser BBC.
Macron presser arbejderklassen
Aymeric Monville er ved siden af sin forlagsredaktørstilling international talsmand for den kommunistiske organisation PRCF – Pôle de Renaissance Communiste en France.
Han mener ikke, at venstrefløjen har et reelt alternativ ved at kaste sin stemme efter Emmanuel Macron. Præsidenten har siden 2017 lavet den ene nyliberale lov efter den anden og presset den franske arbejderklasse.
Blandt andet har Macron vedtaget en lov, der fremmer firmaers muligheder for at forhandle løn med den enkelte arbejder, i stedet for at firmaerne er bundet op på den givne industris aftale med fagforeningerne.
– Vi kan ikke opfordre til at stemme på Macron. Han tog for nylig til Ukraines hovedstad Kyjiv og spurgte slet ikke ind til den ukrainske regerings ansvar for, hvad der er sket mod Donbass-regionen, hvor russere er blevet udsat for racistisk forfølgelse siden 2014. Ikke et ord, siger Aymeric Monville.
Han tilføjer, at besøget står i skærende kontrast til Frankrigs tidligere indsats, hvor Frankrig og Tyskland var ansvarlige for at skabe det fredelige forlig i Ukraine-konflikten, kaldet Minsk II-aftalerne i 2015.
– Når vi bliver bedt om at stoppe fascismen ved at undlade at stemme Le Pen på søndag, så spørger jeg mig selv – hvilken fascisme er det, vi skal stoppe? Macron skubber selv meget klart på for en fascisering af samfundet, siger franskmanden.
“Det er slemme tider i Frankrig”
Aymeric Monville mener, at det er en skandale, at Macron, hans parti og et flertal i parlamentet har besluttet, at alle russiske medier er forbudt i Frankrig, og at al russisk information er forbudt.
– Det kan kun sammenlignes med, hvad der skete under Anden Verdenskrig, hvor nazisterne underlagde mit land. Også dér foregik en benhård propagandakrig, siger den franske redaktør.
Han oplyser, at flere af hans kammerater, der har lagt videoer op på Youtube om den såkaldte Butja-massakre i Ukraine, har fået deres videoer slettet af administratorerne.
Aymeric Monville oplever som forlagsredaktør en “forfølgelse”, som han siger.
– Det er mit job at udgive bøger. Jeg har udgivet mere end 200 bøger på mit forlag. Da jeg for nylig afsluttede en bog om Kina og fremlagde den, blev jeg efterfølgende inviteret af den kinesiske ambassade i Paris for at introducere indholdet.
– Bagefter blev jeg i medier stemplet som “pro-kinesisk agent i Frankrig”, og politiet laver rapporter om mig. Det er slemme tider i Frankrig, siger Aymeric Monville.
Undertrykker De Gule Veste
Aymeric Monville beklager, at marxister i dag bliver angrebet særdeles voldsomt af borgerskabet og dets medier, som han siger.
– Vores modstandere forsøger at sammenligne kommunisme med fascisme, selv om det er et faktum, at franske kommunister – især under Anden Verdenskrig – udgjorde en afgørende faktor i at bekæmpe fascisterne og Nazi-Tyskland, siger Aymeric Monville, der tilføjer, at kommunister i Frankrig siden 2014 er blevet udsat for trusler fra ukrainske fascister, der bor i landet.
En anden grund til ikke at stemme på Macron er hans ansvar for at undertrykke den franske protestbevægelse De Gule Veste, mener redaktøren.
I 2018 gik tusinder af franskmænd på gaden for at vise deres utilfredshed med præsidenten, der lancerede sine planer om at hæve beskatningen på brændstof som led i regeringens klimapolitik.
Iført gule trafikveste, der har givet bevægelsen navnet De Gule Veste, har demonstranter siden 2018 gennemført ugentlige protester mod, at regeringens politik presser de i forvejen dårligst stillede i samfundet.
– Macron er præsidenten, der tillod politiet at skyde og såre folk fra De Gule Veste. Hundreder blev såret og ramt i hovedet. Der er ikke længere garanti for, at politiet undlader at skyde efter dig, hvis du protesterer. Principielt kan det sammenlignes med dengang i 1871, hvor myndighederne voldsomt undertrykte arbejdernes initiativer, lyder det fra Aymeric Monville.
Macrons valgprogram
Macron er gået til valg på at fortsætte sin politik for at gøre landet mere fleksibelt og åbent.
Men hans popularitet er faldet, fordi han ønsker at hæve pensionsalderen fra 62 til 65 år som en del af de økonomiske reformer.
Senest har 70 procent af de adspurgte i en meningsmåling foretaget af den franske avis Les Echos, givet udtryk for, at de ikke ønsker, at Macron hæver pensionsalderen.
Ud over at hæve pensionsalderen ønsker Macron at sænke skatten for landets rigeste og yderligere lempe reglerne på arbejdsmarkedet, ansætte flere sygeplejersker, styrke grænsekontrollen mod immigration og bygge seks atomkraftværker.
Han foreslår et forsvarsbudget på 50 milliarder euro i 2025, så det flugter med NATO’s krav om, at forsvarsudgifterne skal udgøre to procent af bruttonationalproduktet inden 2025.
Le Pens valgprogram
Marine Le Pen har nedtonet sine fremmedfjendske retorik i valgkampen og forsøgt at rejse franskmændenes vrede over højere fødevare- og energipriser samt udnytte flertallets store utilfredshed med korruption og magtmisbrug.
I modsætning til Macron lover Le Pen desuden at sænke pensionsalderen til 60 år “for nogle arbejdere”.
Ifølge Le Pens valgprogram vil hun gribe hårdere ind mod ulovlig indvandring, reservere sociale ydelser til franske statsborgere og fratage indvandrere deres statsborgerskab, hvis de har været arbejdsløse i over et år.
Marine Le Pen gør sit tredje forsøg på at blive præsident. Ved sidste præsidentvalg i 2017 nåede hun også til anden runde, hvor hun blev besejret af Macron.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
