Podcast
I morgen torsdag bliver store dele af Frankrig atter lammet af en national strejkedag imod Emmanuel Macron-regeringens lovforslag, der hæver pensionsalderen fra 62 til 64 år og kræver, at franske arbejdere skal arbejder i 43 år for at få fuld pension.
Strejken er en del af en bølge af rullende strejker og protester imod regeringens pensionslov, der begyndte den 19. januar. Også i den franske Nationalforsamling er modstanden stor.
Derfor udløste regeringen torsdag i sidste uge grundlovens paragraf 49.3 for at få vedtaget pensionsreformen uden at stemme om den i parlamentet, Nationalforsamlingen.
Pensionsreformen er ikke en lille fejl, men regeringens totale skibbrud.
Laurent Berger, leder af fagforbundet CFDT
Efterfølgende stillede flere partier to mistillidsvotummer til regeringen i Nationalforsamlingen, men sent mandag overlevede regeringen. Oppositionen manglede blot ni stemmer for at nå op på de 287 stemmer, som kræves for at vælte regeringen.
Det konservative LR-parti undlod at stemme for mistillidsvotummet til regeringen og premierminister Élisabeth Borne fra partiet La République En Marche!
Paragraf 49.3 og pensionsreformen har udløst gadekampe og endnu flere blokader. Protesterne har omfattet landets store industrier, herunder raffinaderier, lufthavne, renovation og jernbaner. I weekenden var der flere demonstrationer for at kræve tilbageholdte demonstranter løsladt.
Enhed i fagbevægelsen
I en tale torsdag i sidste uge opfordrede lederne af landets otte største fagforeninger deres medlemmer til at protestere i morgen. Tilsyneladende har regeringens brug af paragraf 49.3 galvaniseret enheden mellem forbundene for første gang siden modstanden mod foreslåede pensionsreformer i 2010.
Det mest slagkraftige centrale fagforbund, CGT, anslår, at 2,8 millioner deltog i protesterne den 18.-19. marts i hele landet.
Laurent Berger, lederen af det andet store centrale fagforbund CFDT, siger:
– Pensionsreformen er ikke en lille fejl, men regeringens totale skibbrud.
Under protesterne er hele familier blevet set marchere, og butiksejere lukker ofte deres butikker i solidaritet med demonstranterne.
Flere meningsmålinger viser, at syv ud af 10 af de adspurgte er imod pensionsreformen, og 68 procent støtter protesterne. Regeringens popularitet er i frit fald, kun 28 procent i dag mener, at den gør det godt.
Også politiets aktioner mod protesterende har oprørt mange franskmænd. Flere videoklip viser, at tungt bevæbnet politi pludselig og brutalt overfalder fredelige, ubevæbnede demonstranter.
De fleste franske medier fokuserer på, at flere franske højreorienterede parlamentsmedlemmer er blevet truet, og at flere af deres kontorer og hjem har været udsat for vandalisme.
Philippe Martinez, formanden for CGT-forbundet, tager det imidlertid roligt.
– Jeg fordømmer vold, men det er Macrons ansvar, at vredesniveauet er så højt, som det er, siger han til TV-stationen BFM.
Hele hovedstaden Paris’ offentlige transportsystem vil være lammet i morgen, og byens skraldemænd nægter fortsat at indsamle affald, der hober sig op.
Ifølge nyhedsbureauet AFP ligger der 10.000 tons affald og stinker, og det vil det fortsætte med, selv om indenrigsminister Gerald Darmanin – uden held – har forsøgt at tvinge skraldemænd i arbejde under nødbeføjelser, designet til at beskytte såkaldt “væsentlig service”.
Ifølge den konservative borgmester i Paris’ 9. distrikt, Delphine Burkli fra det gaullistiske parti LR, bør “hæren indsættes for at rydde gaderne.”
Men det har blot fået skraldemændene til at intensivere protesterne. Deres strejker begyndte for 12 dage siden med en blokade af byens centrale forbrændingsanlæg. I fredags besluttede studerende fra Tolbiac-kollegiet i Paris at møde op til støtte for strejkende renovationsarbejdere i Ivry-Sur-Seine, melder netmediet wsws.org.
Unge, bønder og studerende med
Den 9. marts meddelte nyhedsbureauet AP, at unge udgør en betydelig del af de protesterendes rækker, selv om pensionsalder ikke er noget, der her og nu vil ramme dem.
Studerende har blokeret adgangen til flere universiteter og gymnasier og deltager i demonstrationer. For en generation, der allerede er bekymret over inflation, usikre jobudsigter og klimaændringer, skaber debatten om pensionsloven bredere perspektiver om arbejdslivet, skriver nyhedsbureauet AP i en artikel.
Også landmænd støtter protesterne. I Versailles kom landmænd ifølge L’Humanité til demonstration den 15. marts og delte friske madvarer ud.
Mangel på benzin
Hadet mod premierminister Elisabeth Borne og præsident Emmanuel Macron er på kogepunktet, melder flere medier.
I ugevis har havneterminaler for flydende gas været lukket ned med meget betydelige konsekvenser for produktionen.
Fem ud af syv olieraffinaderier er ramt af strejke, og de bliver blokeret, hvis eventuelle strejkebrydere bliver sat ind.
Alt tyder ifølge dagbladet Le Monde på, at landet snart vil opleve benzinmangel i stil med arbejderaktionerne i efteråret 2022, hvor Frankrigs tankstationer løb tør. Byen Marseilles er allerede næsten tørlagt for benzin, melder den kommunistiske organisation Pôle de Renaissance Communiste en France.
Det får nu industriminister Roland Lescure til at foreslå, at regeringen med tvang får sikret leverancer af brændstof, hvis situationen forværres, og tankstationer begynder at lukke.
Politikernes udmeldinger har fået vreden til at stige yderligere, og indenrigsministeren har instrueret politiet i at iværksætte “øgede beskyttelsestiltag” for landets parlamentsmedlemmer. Ministeren skulle ifølge France Info i et brev stilet til politiet have skrevet, at franske parlamentsmedlemmer er i fare for trusler, fornærmelser og hærværk.
Penge til våben
Det gør mange protesterende vrede, at Macron og premierministeren har gennemført pensionsloven med paragraf 49.3 i Nationalforsamlingen.
Ifølge det franske dagblad L‘Humanité, har regeringen gennemtrumfet pensionsloven uden debat og uden mulighed for at stemme om den, da regeringen ønsker at anvende de sparede penge på militær.
Allerede den 20. januar fremlagde Macron hovedlinjerne i en ny lov om udviklingen af landets militærprogram. Det vil betyde 413 milliarder euro til flere våben i perioden 2024-2030.
Det er en stigning på 30 procent, kritiserer avisen, som tilføjer, at mange franskmænd ser det urimelige i at sende våben til Ukraine, mens nedskæringer rammer millioner af mennesker internt.
Hidtil uset modstand
Den kommunistiske organisation Pôle de Renaissance Communiste en France skriver, at Frankrig er kendt for store oprør og kampe, der har ført til store sociale fremskridt. Og at sammenligningerne mellem de nuværende protester og store begivenheder i landets historie ikke er malplacerede.
“Tænk på 1945, hvor arbejderklassen opnåede socialsikring, eller kampene under det såkaldte ungdomsoprør i 1968, men også på 1789 og stormen på Bastillen”, skriver organisationen.
Koalitionen af erklærede socialdemokrater, socialister, kommunister og grønne i Nationalforsamlingen, Nouvelle Union Populaire Écologique et Sociale (NUPES), foreslår, at der bliver udskrevet en folkeafstemning om pensionsloven.
Det kræver 4,7 millioner underskrifter at få udskrevet en folkeafstemning. NUPES har 151 ud af 577 mandater i Nationalforsamlingen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
