Dyrt at sagsøge staten
Den 1. verdenskrig blev en katastrofe for arbejderbevægelsen. Millioner af arbejdere mistede livet i kampen om monopolernes profitbegær og nye markeder.
Den II. Internationale var splittet i holdningen til krigen. Fra entydige fordømmelser af at deltage i den imperialistiske krig, gik de tyske socialdemokrater, sammen med flertallet i Internationalen, sammen om at stemme for krigsbevillingerne. Det gjaldt også det danske socialdemokrati.
En ny katastrofe har ramt arbejderbevægelsen med krigen i Ukraine. Titusinder af unge arbejdere, der intet har fælles med storkapitalen, myrder hinanden for imperialisternes umættelige begær efter nye markeder og de råstoffer som de tidligere sovjetrepublikker er så rige på.
Det er på den baggrund at jeg har foreslået en ny Internationale, der skal dæmme op for myrderierne og standse krigen inden den ender med en udslettelse af menneskeheden.
Der er mange grunde til at vi har brug for en ny Internationale. For det første den ideologiske afklaring, som en forudsætning for at kunne handle i enighed. Dem findes ikke i dag og de internationale møder i den kommunistiske bevægelse har mere karakter af en udveksling af monologer end dialog.
Hvad kan en ny Internationale gøre? Den kan skabe enighed i arbejderbevægelsen, og dermed også muligheden for at handle i enhed.
Hvor mange våben ville kunne nå frem til kamppladsen, hvis havnearbejdere i de forskellige lande sagde nej til at laste og losse krigsmateriel?
Det er ikke noget nyt, men er blevet brugt både i den 1. verdenskrig og under Vietnam-krigen, hvor amerikanske havnearbejdere nægtede at laste krigsudstyr.
Vi har med andre ord hårdt brug for en ny Internationale, sådan som jeg tidligere har skitseret det her i IMM-gruppen på facebook. En Internationale med et fælles program og et fælles tidsskrift, som kan afklare de presserende spørgsmål vi står over for i dag.
