Formand for filippinsk fagforbund: Vi har én fod på jorden og én i graven
Siden 2001 er mere end 70 fagforeningsledere og tillidsfolk i Filippinerne blevet dræbt af dødspatruljer, der typisk kommer kørende på motorcykel i høj fart og skyder arbejderne ned bagfra, fortæller Elmer Labog, formand for det filippinske fagforbund KMU.
Elmer Labog, formand for KMU, i samtale med Arbejderen.
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
Elmer Labog, formand for KMU, i samtale med Arbejderen.
At være fagligt aktiv i Filippinerne er dødsens farligt – det kan nemt koste dig livet.
Det er Elmer “Ka Bong” Labog udmærket bevidst om. Men selv om han er på en dødsliste, lavet af militær- og politifolk, fortsætter han sit arbejde som formand for fagforbundet KMU i Filippinerne.
Er du fagligt aktiv, er du altid i fare for at blive ramt af en kugleregn.
Elmer Labog, fagforeningsformand, Filippinerne
KMU står for Kilusang Mayo Uno, hvilket betyder 1. Maj-Bevægelsen.
Siden 2001 er mere end 70 ledere fra fagforeninger og tillidsfolk blevet dræbt af “dødspatruljer”, der typisk kommer på motorcykel i høj fart og skyder arbejderne ned bagfra. Også politifolk og soldater kan tage livet af de fagligt aktive.
– Jeg tager aldrig hjem til min familie før mørkets frembrud, og jeg sørger for at have nogle, der holder øje for mig, så jeg ikke bliver overrasket. Folk holder også vagt, når vi udfører vores faglige arbejde i felten, fortæller Elmer Labog i en samtale med Arbejderen.
Han er i Danmark som led i en rundtur i Europa for at samle støtte til KMU og kampen mod drab på fagligt aktive. I Danmark var han inviteret af Internationalt Forum.
Dræbt på klos hold
I marts 2021 blev Emmanuel Asuncion, en af Elmer Labogs kammerater, skudt ned i det nordlige Filippinerne.
Han blev skudt på klos hold af politifolk på sit arbejde i Arbejdernes Støtte Center (WAC) i byen Cavite, hvor han blev ramt af 10 skud i brystet.
– 17 politibetjente ransagede kontoret, hvor hans kone også befandt sig. Hun omfavnede ham varmt, inden hun med magt blev ført ned fra tredje sal, for hun vidste nemlig godt, at de ville skyde manden, beretter Elmer Labog.
Politiet udtalte bagefter, at Emmanuel Asuncion havde et våben på sig, at han havde angrebet betjentene, og at han havde forbindelser med såkaldte “terrorister”.
“Terrorister” er er ord, regeringen i Filippinerne anvender om den maoistiske guerillastyrke ved navn Den Nye Folkehær (NPA), som siden 1969 har ført modstandskamp mod den filippinske regering. Fagforeningsfolk, aktivister i civilsamfundsorganisationer og andre kritikere af regeringen bliver ofte anklaget for at have forbindelser til NPA.
Forud for drabet på Emmanuel Asuncion og seks andre aktivister havde landets daværende præsident, Rodrigo Duterte, beordret regeringsstyrkerne til at “dræbe” og “gøre det af med” alle påståede kommunistiske oprørere i landet.
Endnu en kammerat myrdet
Få uger efter mordet på fagforeningsmanden kom turen til en anden af Elmer Labogs kammerater og kolleger, Dandy Miguel, der blev skudt ned i 2021 i den sydlige del af landet. Han blev skudt otte gange den 23. marts, iført en T-shirt med ordlyden “Sahod. Trabaho. Karapatan. Ipaglaban”, der på tagalog betyder “Kæmp for arbejde og højere løn”.
– Han var meget yngre end mig, men havde været faglig aktiv i lang tid. Jeg var en af de første, der kom til gerningsstedet efter mordet. Der var stadig blodsprøjt dét sted, han var blevet likvideret, og folk omkring var meget chokerede, fortæller Elmer Labog.
Den myrdede fagforeningsaktivist var leder af den faglige klub for de 400 ansatte på elektronikfirmaet Fuji Electric Philippines i provinsen Laguna.
Dandy Miguel dokumenterede brud på arbejdernes rettigheder i industrizonerne, som er oprettet for udenlandske firmaer, så de kan få forarbejdet råmaterialer til en meget lav løn. Konkret krævede han en højere mindsteløn og stop for korte arbejdskontrakter.
– Vi har hele tiden én fod på jorden og en anden i graven, konstaterer Elmer Labog og tilføjer, at KMU og dets kontorer har 24-timers overvågning.
International støtte
Elmer Labog forsøger at få den internationale fagbevægelse til at protestere mod drabene på fagligt aktive i Filippinerne.
Han har for nylig været leder af den filippinske delegation ved en konference i Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) i Genève, Schweiz. ILO er FN’s organisation for arbejdsmarkedsspørgsmål og har som mål at sikre grundlæggende arbejdstagerrettigheder, bekæmpe fattigdom og fremme social retfærdighed.
Født i 1955.
Formand for det centrale fagforbund KMU (1. Maj-Bevægelsen)
Fik som ung job som bartender på Manila Hilton Hotel i 1975 og blev aktiv i fagligt arbejde under Marcos-diktaturet 1965-1986.
Senere faglig sekretær i fagforeningen for hotelansatte.
Blev i 1982 fuldtidsorganisator for KMU.
Er hovedorganisator blandt bådførere, som fragter turister til vandfaldene i området.
Blev formand for KMU i 2003.
Elmer Labog forsøgte at få ILO til at tage sagen om de mange drab på faglige aktivister op. Det lykkedes at få Filippinerne på listen over de farligste lande at være fagligt aktiv i på verdensplan.
Han kunne fortælle ILO, at problemerne for fagbevægelsen fortsætter, selv om Filippinerne allerede i 1948 og 1953 underskrev den internationale konvention 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig.
ILO besøgte Filippinerne i januar for at undersøge sagen. En af konklusionerne var, at “omkring 30 fagforeninger over hele landet er blevet blacklistet af myndighederne, og dets ledere og medlemmer chikaneres og anklages for at være tilhængere af det kommunistiske oprør”.
Eksponering udgør buffer
Filippinernes præsident er i dag Ferdinand Marcos Jr., der er søn af den tidligere diktator Ferdinand Marcos, som ledte Filippinerne indtil 1986.
Elmer Labog mærkede selv Marcos-diktaturets undertrykkelse under nødretstilstanden i 1980’erne. Her var Elmer også forfulgt og måtte gemme sig.
– Men dengang kunne vi smutte fra sikkerhedsvagterne, hvis vi forsøgte at organisere arbejdere på fabrikker. Det er sværere i dag med al den overvågning fra CCTV-kameraer, fortæller han og tilføjer:
– Uanset forholdene dengang og i dag sætter vi blot ekstra blus på aktiviteterne, og jeg tror, at den hyppige eksponering af mig selv udgør en buffer mod angreb. Ikke blot mod mig, men også andre kammerater. Jo mere du bliver set offentligt, jo mere tror jeg, at det beskytter dig.
“Forsøger at skille fiskene fra vandet”
Men er det ikke svært overhovedet at udføre fagligt arbejde, når der hele tiden er trusler om død eller arrestation?
– Jo, vores modstandere forsøger at skille fiskene fra vandet – de prøver at isolere os fra arbejderne. Vi må ofte lave fagligt arbejde i hemmelighed. Ja, det er en vanskelig situation, men vi forsøger at komme i kontakt med arbejderne i de samfund, hvor de bor, svarer Elmer Labog.
– Vi er nødt til at være meget forsigtige og opmærksomme. Men det er meget svært at organisere folk i KMU og dets fagforeninger. Men vores organisatorer og masseledere anvender alle mulige tricks til at snakke med arbejderne alligevel, fortsætter han.
I 1980’erne kunne vi stikke af fra sikkerhedsvagterne på fabrikkerne, hvis vi ville organisere arbejderne, fortæller Elmer Labog. Foto: Aage Christensen
– Men vi skal hele tiden passe på stikkere, som er alle steder, både i slumkvartererne og på fabrikkerne, fortsætter han og tilføjer:
– Tidligere var det nemmere bare at gå ind på fabrikken og snakke med arbejderne, men i dag er der overvågningskameraer, som afslører alt. Hvis vi bare møder op på fabrikkerne og andre arbejdspladser, vil sikkerhedspersonalet ved indgangen kunne tilkalde politiet eller militæret, som kan plante våben eller sprængstoffer på dig og beskylde dig for at være terrorist.
Med pistol og sprængstoffer plantet tasken er der ingen mulighed for at komme ud af detentionen mod kaution.
Erfaring fra kampen
Elmer “Ka Bong” Labog er veteran i kampen for arbejdernes rettigheder i Filippinerne. Han er født i 1955 i Bayombong i Nueva Vizcaya-området. Han fik som ung job som bartender på Manila Hilton Hotel i 1975 og blev aktiv i fagligt arbejde under Marcos-diktaturet.
Senere blev han faglig sekretær i fagforeningen for hotelansatte, og i 1982 blev han fuldtidsorganisator for KMU.
Han blev sendt til det sydlige Filippinerne for at organisere de lokale bådførere, som fragter turister til vandfaldene i området. Bådførerne havde et hårdt arbejde, idet de skulle sejle mod strømmen.
– Vi var i stand til at organisere 400 bådførere, selv om de ikke har en direkte chef, men arbejder som selvstændige. Sammen med KMU begyndte de at kræve bedre betaling af turisterne for den service, de leverede, beretter Elmer Labog, der i 2003 blev formand for hele KMU.
Fabrikkerne lukker
Det er ikke kun truslen om død og fængsel, der gør livet svært for de aktive i fagforeningerne, fortæller Elmer Labog.
– De fleste fabrikker er små eller mellemstore. Og de få store er i mange tilfælde ejet af udenlandske kræfter, som flytter ud af landet for at finde billigere råmaterialer og lavere lønninger. Dét påvirker de ansatte meget kraftigt, og det gør det besværligt for os, når virksomheder lukker ned, siger han.
Vi er endt midt i en sandwich i det globale spil.
Elmer Labog, formand, KMU
Elmer Labog tilføjer, at Filippinerne er præget af en “halvkolonial, halvfeudal struktur og har mange sektorer inden for landbruget”. Mange fabrikker er blevet nedlagt, da udenlandske kapitalister hellere vil oprette forretninger i for eksempel Cambodja.
– Tidligere har vi haft mange medlemmer i fagforeningen iblandt ansatte i tømmerindustrien. Men antallet er væsentligt gået ned, da virksomhederne i stor stil er forsvundet til udlandet. I stedet importerer Filippinerne nu tømmer fra andre lande, oplyser Elmer Labog.
– Også tekstilfabrikkerne er flyttet til udlandet med meget, meget lavere lønninger, fortsætter han.
En af de firmaer, der ikke er rejst ud af Filippinerne, er schweiziske Nestlé, som målt på omsætning er verdens største producent af mad- og drikkevarer.
Her forsøger KMU at oprette fagforeninger. Men det er farefuldt. Fagforeningsformanden for Nestlé-arbejderne, Diosdado Fortuna, blev i 2005 myrdet af en gruppe “uidentificerede personer”.
KMU fortsætter dog ufortrødent aktiviteterne.
Danske virksomheder
Elmer Labog er godt klar over, at danske virksomheder som Novo Nordisk opererer i Filippinerne med hovedkontor i Taguig City, mens rederiet Maersk Filipinas Inc. har sit mondæne kontor i Cebu City.
– Men på grund af de mange opgaver har vi ikke påbegyndt organiseringen blandt arbejderne, hyret af danske virksomheder. Endnu, lyder det fra fagforeningsmanden.
Blot syv procent af arbejdsstyrken på 58 millioner indbyggere i Filippinerne er i dag organiseret.
I KMU er blandt andet organiseret hotel- og restaurationsarbejderne, fødevarearbejderne og arbejderne i sukkerindustrien. Labog fortæller, at KMU kæmper for højere løn og bedre arbejdsforhold. Blandt andet protesterer fagforbundet mod de stigende priser på madvarer og andre livsfornødenheder for de fattigste.
KMU kæmper også for retten til at danne fagforeninger, forhandle kollektivt og strejke. Som formand for KMU vender Elmer Laborg sig skarpt mod regeringen.
Den booster de såkaldte industrizoner rundt om i landet, der har ekstremt lave lønninger og ringe arbejdsforhold, så udenlandske firmaer kan få forarbejdet råvarer meget billigt, fortæller han.
Udsuger masserne
Fagforeningsmanden fortæller, at selv om KMU blev stiftet i 1980 med formålet at kæmpe for arbejdernes interesser internt i landet, måtte KMU også rette brodden mod de udenlandske interesser, der “udsugede masserne”.
Ifølge Elmer Labog er hovedfjenden for Filippinerne “amerikansk imperialisme”.
USA har igennem flere årtier haft militærbaser i landet, og konkret anvender Washington i dag landet som et springbræt mod Kina.
– Vi er endt midt i en sandwich i det globale spil, siger Elmer Labog.
Få dage senere sætter han kursen hjem til Filippinerne, hvor kammerater atter vil tage opstilling på gadehjørnerne og advare ham, hvis “mistænkelige” motorcykler kommer susende.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
ikke overrasket , desværre . Her kunne “lille” Danmark eksempelvis presse lidt på for at man tillader og respekterer fagforeninger . Landet har som mange andre lande op gennem tiden været under kraftig påvirkning i retning af anti socialisme og anti fagforeninger . Man kan kun håbe på bedre forhold ..alt imens nogle danske politikere presser hårdt på for at få flere ind her , helst i private drevne virksomheder som “kan hjælpe” staten med behovene i f.eks helsesektoren og selvfølgelig ikke som del af en overenskomst e.l.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
