hilsen
FN’s Generalforsamling gentog den 30. oktober sit krav om, at USA ophæver den økonomiske, handelsmæssige og finansielle blokade mod Cuba. Cubas udenrigsminister, Bruno Rodriguez Parrilla, kritiserede embargoen og beskrev den som en “kommerciel krigsførelse” og “en forbrydelse i form af folkemord”.
Imperialismen advarer hele verden om, at enhver nation, der vover at forsvare sin suverænitet og opbygge sin egen fremtid, vil komme til at betale en pris for sin oprørskhed.
Bruno Rodriguez Parrilla, Cubas udenrigsminister
USA’s blokade mod Cuba har varet ved siden kort efter den cubanske revolution, hvor kommunisterne endte med at få magten, indføre socialisme og sikre omfattende nationalisering, høje importskatter på varer fra USA samt konfiskation af amerikanskejede økonomiske aktiver, herunder olieraffinaderier.
Ved FN-afstemningen stemte 187 af FN’s 193 medlemslande for resolutionen, der som sædvanlig også fik opbakning fra Danmark. Kun USA og Israel stemte imod, Moldova undlod at stemme, og tre lande var ikke til stede.
I den resolution, der blev vedtaget, opfordrer FN’s Generalforsamling alle stater, der har love eller foranstaltninger til støtte for blokaden af Cuba, til at ophæve dem så hurtigt som muligt.
Argentina var blandt de 187 lande, der stemte for. Dét har nu medført, at landets udenrigsminister er blevet fyret.
Forsvarer suverænitet
Resolutionen for at ophæve USA’s blokade mod Cuba er en gentagelse af FN’s årlige opfordring siden 1992. Den opfordrer lande, der understøtter embargoen, til at ophæve deres restriktioner mod den socialistiske østat.
Artiklen fortsætter…
Læs også
I den forbindelse spurgte den cubanske udenrigsminister Bruno Rodriguez Parrilla, hvor længe denne blokade mod landet vil fortsætte, og understregede, at den har alvorlige konsekvenser for Cubas befolkning. Parrilla beskrev, hvordan mange cubanere har oplevet omfattende strømafbrydelser og mangel på drikkevand, mens hospitaler, skoler og virksomheder kæmper med manglen på ressourcer.
Siden 2019 har USA haft endnu hårdere foranstaltninger, der er designet til at forhindre levering af brændstof og reservedele, der er nødvendige for at vedligeholde Cubas kraftværker og elnet.
– Imperialismen advarer hele verden om, at enhver nation, der vover at forsvare sin suverænitet og opbygge sin egen fremtid, vil komme til at betale en pris for sin oprørskhed, sagde Parrilla.
Han stillede spørgsmål ved USA’s argumentation for, at blokaden skulle støtte det cubanske folk, og han nævnte, at embargoens samlede økonomiske skade på Cuba beløber sig til 1,499 billioner dollars.
Ret til at deltage i den globale økonomi
USA’s FN-repræsentant forsøgte at forsvare blokaden ved at henvise til, at den angiveligt er nødvendig for at fremme demokratiske rettigheder i Cuba, samt for at presse Cuba til at befri såkaldte “politiske fanger”.
Men det er en holdning, som USA står meget alene med. Kun apartheidstaten Israel tilsluttede sig som altid USA og stemte imod resolutionen.
Mange repræsentanter fra andre lande, herunder Bolivia, Iran og EU, kritiserede embargoen som værende uretfærdig og skadelig for Cubas befolkning.
– Det cubanske folk har ret til at deltage i den globale økonomi uden restriktive foranstaltninger, lød det fra repræsentanten fra Østtimor.
Drama i Argentina
Fordi Argentina var blandt de 187 lande, der stemte for at ophæve USA’s blokade mod Cuba, har Argentinas højreradikale præsident Javier Milei nu valgt at fyre sin udenrigsminister Diana Mondino.
Det var første gang, siden Milei kom til magten i december 2023, at Argentina ikke har lænet sig op ad USA’s og Israels regeringer.
Under den tidligere venstreorienterede regering havde Argentina et tæt forhold til Cuba og støttede ophævelsen af blokaden. Ligeledes har Cuba konsekvent støttet Argentinas krav om suverænitet over Las Malvinas (Falklandsøerne), der af Storbritannien bliver anset som et britisk oversøisk territorium.
Efter fyringen af Diana Mondino skrev Mileis præsidentkontor, at Argentina “gennemgår en periode med dybtgående forandringer, og denne nye fase kræver, at vores diplomatiske korps i hver eneste beslutning afspejler de værdier om frihed, suverænitet og individuelle rettigheder, der kendetegner vestlige demokratier.”
Venezuela ikke til stede
Under en FN-debat dagen inden afstemningen havde Venezuelas FN-repræsentant Samuel Moncada udtalt:
– I mere end 30 år har vi været samlet i denne forsamling for enstemmigt at kræve en fuldstændig, øjeblikkelig og betingelsesløs ophævelse af den kommercielle og finansielle blokade, som på kriminel vis har været anvendt i mere end 60 år mod Cuba, og som påvirker alle livsområder for landets indbyggere.
Men ved selve afstemningen var Venezuela sammen med Ukraine og Afghanistan de tre eneste lande, der ikke var til stede.
For Venezuelas vedkommende kan dette hænge sammen med, at Venezuela mangler at betale flere millioner dollars i FN-kontingent, fordi USA’s sanktioner også rammer den venezuelanske økonomi hårdt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
