En folkefront af Panamas fagforeninger, oprindelige folk og studerende tvinger landets centristiske regering til at nedsætte eller fryse prisen på 72 former for essentielle varer inklusive mad, medicin, hygiejneprodukter og brændstof.
Det sker efter tre uger, hvor folkefronten har gennemført landsdækkende strejke, vejblokader og protester for at få regeringen til at tage handling mod inflationens stigende priser og arbejdsløshed på omkring 10 procent, oplyser Al Jazeera.
Demonstranter har blandt andet blokeret for den strategisk vigtige Inter-Amerikanske Motorvej, hvor politiet svarede igen med at angribe folk ved barrikaderne. Men Panamas folkefront gav ikke op og er altså blandt andet nået i mål med at fremtvinge politisk handling overfor de dyre priser på essentielle varer i landet.
Én samlet folkefront
Det latinamerikanske land Panama er ligesom resten af verden ramt af høje pristiginger under den globale inflation. Siden januar er prisen på brændstof steget med næsten 50 procent, mens landets varer i gennemsnit er 5,2 procent dyrere end sidste år – og lønnen er ikke fulgt med pristigningerne.
Den globale inflation har altså haft hårde konsekvenser for Panama, der på trods af at være et såkaldt “højindkomstland” består af en befolkning, hvoraf over 12 procent lever i fattigdom, oplyser Verdensbanken.
De første til at varsle strejke mod de høje prisstigninger var fagforeningerne for Panamas lærere, der oprindeligt ville nedlægge arbejdet og gå på gaden i protest fra den 7. til 9. juli.
Hurtigt fik de protesterende lærere på gaden selskab af bygningsarbejdernes revolutionære fagforening SUNTRACS, der med 40.000 medlemmer er blandt Panamas førende og mest militante fagforeninger.
Snart var der i Panama dannet en samlet front af folkelige organisationer, oprindelige folk, studerende og flere fagforeninger, der sammen gik til kamp for at tvinge landets regering ledet af præsidenten Laurentino Cortizo til at fryse eller nedsætte prisen på essentielle varer i forsøget på at sikre, at Panamas befolkning havde adgang til blandet andet mad, medicin og brændstof.
Blokerer Den Inter-Amerikanske Motorvej
Lærernes strejke, der oprindeligt var varslet til at vare tre dage, blev hurtigt udvidet til en landsdækkende strejke på tværs af Panamas sektorer og uden nogen bestemt slutdato. Panamas folkefront lovede at fortsætte kampen indtil regeringen havde givet efter for demonstranternes krav.
Som en del af kampen opsatte demonstranter barrikader for at blokere Den Inter-Amerikanske Motorvej, der går gennem Panama og forbinder Latinamerika med USA og Canada. Vejen er strategisk vigtig for handel mellem lande i Nord- og Sydamerika.
En halv time før repræsentanter for Panamas fagforeninger, oprindelige folk og folkelige organisationer skulle opstarte forhandlinger med regeringen, blev blokaden af Den Inter-Amerikanske Motorvej udsat for et voldeligt angreb fra politiet, der ifølge Peoples Dispatch brugte tåregas, pepperspray og gummikugler mod demonstranterne.
Politiets angreb blev fordømt af repræsentanter for folkefronten, der dog valgte at fortsætte forhandlingerne med Panamas regering for at sikre, at Panamas befolkning fik adgang til essentielle varer.
Debatten fortsætter
Foruden at nedsætte prisen på de 72 former for varer med et gennemsnit på 30 procent, lovede regeringen indenfor 30 dage at præsentere et nyt lovforslag, der skal give mere magt til agenturet ACODECO, som har ansvaret for at regulere priser i landet.
Regeringen lovede også i fremtiden at prioritere små og mellemstore virksomheder i landbrugssektoren, samt at åbne butikker og gennemføre messer for at forbedre mulighederne for at sælge varer, der er produceret i Panama fremfor i udlandet.
Saúl Méndez, generalsektretær for fagforeningen SUNTRACS, ser aftalen mellem regeringen og folkefronten som en positiv udvikling, men peger fortsat på krav, som regeringen ikke har opfyldt.
Blandt disse er kravet om at indføre et loft for mængden af profit, som firmaer må tjene. Ideen med kravet er ellers, at flere penge skal tildeles uddannelses- og sundhedssektoren.
Fordi regeringen ikke har efterlevet alle krav, “vil vi fortsætte med at debattere”, siger Saúl Méndez.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.