En særlig komité under FN skal det næste halvandet år undersøge, hvilke konsekvenser en atomkrig vil have for alt liv på Jorden – lige fra “folkesundhed til økosystemer, landbrug og globale socioøkonomiske systemer”.
Undersøgelsen vækker glæde hos det internationale netværk mod atomvåben ICAN.
– Selv om der allerede findes et væld af solid forskning om konsekvenserne af atomvåben, er denne viden ikke blevet samlet de sidste 35 år. Derfor vil den nye undersøgelse give os en bedre forståelse af konsekvenserne af atomkrig, siger Melissa Parke, direktør for ICAN.
Hun uddyber:
– Undersøgelsen er en mulighed for at bringe vores forståelse af konsekvenserne af en atomkrig ud af 1980’erne og ind i det 21. århundrede. I takt med at verden bliver stadig mere sammenkoblet, er vi nødt til at sikre, at politiske beslutninger er baseret på videnskab – ikke dogmer og skræmmekampagner. Denne undersøgelse er en chance for at samle den videnskab og guide os mod den fremtid, vi ønsker.
Danmark undlod at stemme
Ifølge den FN-resolution, der giver mandat til undersøgelsen, er formålet at undersøge “de fysiske effekter og samfundsmæssige konsekvenser” af en atomkrig “på lokal, regional og planetarisk skala, herunder blandt andet de klimatiske, miljømæssige og radiologiske effekter og deres indvirkning på folkesundheden, globale socioøkonomiske systemer, landbrug og økosystemer i dagene, ugerne og årtierne efter en atomkrig”.
Undersøgelsen skal kortlægge konsekvenserne både på kort og på lang sigt.
144 lande stemte for undersøgelsen.
Ifølge ICAN undlod Danmark at stemme.
Målet med undersøgelsen er blandt andet, at den skal være retningsgivende for den politiske beslutningstagning om atomvåben i de kommende årtier.
FN’s generalsekretær udnævnte i sidste måned den gruppe af eksperter og forskere, der skal kortlægge konsekvenserne af en atomkrig.
Det er næsten fire årtier siden, en lignende FN-undersøgelse blev foretaget.
Det uafhængige ekspertpanel mødes første gang til september og skal aflevere deres rapport til FN’s generalforsamling i 2027.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.