Mask Off Maersk
FN’s biodiversitetstopmøde (COP16) i Colombia sluttede uden konkrete skridt til at stoppe tabet af biodiversitet.
Dermed blev COP16 endnu et topmøde i rækken af forspildte muligheder for at regulere store virksomheders påvirkning på naturen uden at tage fat på de grundlæggende årsager til biodiversitetskrisen.
Kompensation for biodiversitet er en mekanisme, der viderefører ødelæggelsen, underminerer menneskerettighederne og skader den miljømæssige retfærdighed.
Nele Marien, Friends of the Earth International
Sådan lyder dommen fra flere miljø- og klimaorganisationer efter COP16.
– Vi forventer altid at se reelle handlinger, men alt, hvad vi ser, er falske løsninger. Vi er trætte af, at folk kommer her, COP efter COP, og at tingene forbliver de samme. Vi er trætte af, at virksomheder optager de pladser, hvor befolkningerne burde tale, siger Mariann Bassey fra miljøbevægelsen Friends of the Earth.
Topmøde afbrudt
COP16-topmødet blev afbrudt lørdag, efter at verdens rigeste lande – heriblandt EU – blokerede for et forslag om at oprette en ny fond, der skal hjælpe fattige lande med at genoprette deres udpinte natur og biodiversitet.
De rige landes blokering vakte vrede hos især de afrikanske og latinamerikanske lande, og flere af dem nægtede at deltage i forhandlingerne om andre emner.
Også blandt de mange fremmødte klima-, miljø- og ulandsorganisationer var der dyb skuffelse oven på topmødet.
– At lukke finansieringsgabet var ikke blot en moralsk forpligtelse, men nødvendigt for at beskytte mennesker og natur, hvilket bliver mere og mere presserende for hver dag, understreger leder af Greenpeaces COP16-delegation An Lambrechts.
På det seneste topmøde i Canada i 2022 nåede landene til enighed om en aftale om, at verden i 2030 skal have 30 procent beskyttet natur – samt at der hvert år skal sikres 1375 milliarder kroner til at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten.
Fra Danmark deltog miljøminister Magnus Heunicke sammen med 26 danske virksomheder.
Den danske minister erklærede på COP16 sig klar til at bakke op om den globale biodiversitetsfond med 100 millioner kroner. Men pengene skal i så fald tages fra ulandene selv, de bliver nemlig trukket fra ulandsbistanden.
Betaler sig fra udpining af natur
Verdens ledere blev enige om at oprette en fond, som blandt andet skal finansieres ved hjælp af en del af virksomheders profitter på de genetiske data, der stammer fra planter og dyr. Fonden skal bruges til at sende midler tilbage til de samfund, hvor planterne og dyrene kommer fra.
Men den form for “aflad” bliver mødt af kritik fra Friends of the Earth.
– Virksomhederne har presset hårdt på for alle mulige falske løsninger, som blev mødt af stor lydhørhed. De hævder, at de kan blive ved med at trænge ind på nye territorier og ødelægge disse økosystemer, og lover, at de vil kompensere for det. Kompensation for biodiversitet er en mekanisme, der viderefører ødelæggelsen, underminerer menneskerettighederne og skader den miljømæssige retfærdighed, påpeger koordinator for skove og biodiversitet i Friends of the Earth International Nele Marien.
Samme kritik lyder fra hendes kollega, der også deltog på COP16:
– Løsningerne på biodiversitetskrisen er ikke biodiversitetskreditter. Løsningerne ligger i anerkendelsen af den historiske og økologiske gæld til det globale syd og i det presserende behov for erstatning. Dette blev ikke taget op på COP16, siger Linda González.
Få lyspunkter
Der var dog også lyspunkter på biodiversitetstopmødet:
De oprindelige folk og lokalsamfund får et arbejdsorgan under FN’s biodiversitetskonvention.
Herudover blev der vedtaget en arbejdsplan, der yderligere styrker de oprindelige folks og lokalsamfundenes rolle i at bevare biodiversiteten.
– Takket være dette nye organ og arbejdsplanen vil fremtidige COP’er blandt mange andre vigtige emner arbejde med jordbesiddelse, traditionel viden og forvaltning af oprindelige folk. Det er en milepæl i de oprindelige folks kamp for deres rettigheder. Vi lykønsker dem og deler deres glæde over denne sejr. Men vi er nødt til at være på vagt, for disse resultater kan vise sig at være tomme ord i lyset af presset for flere falske løsninger, siger koordinator for skove og biodiversitet i Friends of the Earth International Isaac Rojas.
Herudover blev regeringerne enige om en fælles definition af havområder med høj økologisk værdi.
Dermed var COP16 med til at konkretisere den globale havtraktat, der skal ratificeres inden juni 2025.
Traktaten er et værktøj, som kan bruges til at skabe store havreservater, hvor livet i havet kan komme sig og trives, men den træder først i kraft, når mindst 60 regeringer har skrevet den ind i deres nationale lovgivning.
Indtil videre kun 14 lande gjort den globale havtraktat til lov, heriblandt Chile og Palau.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
