FN’s generalforsamling mødtes tirsdag den 12. december til en ekstraordinær session om den igangværende krise mellem besættelsesmagten Israel og palæstinenserne i Gaza.
Med et stort flertal vedtog medlemsstaterne her en resolution, der kræver “øjeblikkelig humanitær våbenhvile”, betingelsesløs frigivelse af alle gidsler samt “sikring af humanitær adgang”.
Der er behov for en humanitær pause i kamphandlingerne.
Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister
I oktober undlod Danmark at stemme ved en lignende afstemning i FN. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen forklarede dengang, at Danmark havde undladt at stemme, fordi Hamas ikke blev fordømt i resolutionen.
Men nu har Danmark altså stemt for en øjeblikkelig humanitær våbenhvile i Gaza, selv om Hamas stadig ikke bliver nævnt. Folkeligt pres har tilsyneladende medvirket til, at den danske regering har ændret holdning.
Stort flertal
Siden den 7. oktober er omkring 18.000 palæstinensere og 1200 israelere blevet dræbt i den historiske konflikt, der har varet over 75 år.
Den nye FN-resolution med kravet om øjeblikkelig humanitær våbenhvile i Gaza mødte bred opbakning til generalforsamlingen den 12. december. Her stemte 153 lande for, 10 stemte imod, og 23 undlod at stemme.
De 10 lande, der stemte imod den humanitære våbenhvile, er Israel, USA, Østrig, Tjekkiet, Mikronesien, Nauru, Papua Ny Guinea, Guatemala, Paraguay og Liberia.
10 af de 23 lande, der undlod at stemme, er europæiske nationer: Tyskland, Storbritannien, Italien, Holland, Ungarn, Bulgarien, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Ukraine.
Men langt størstedelen af det globale syd samt flere europæiske lande inklusive hele Norden (Danmark, Sverige, Norge, Island og Finland) stemte for den humanitære våbenhvile.
Forslag stemt ned
Før der ved FN’s generalforsamling skulle stemmes om resolutionen, var to ændringsforslag, stillet af henholdsvis Østrig og USA, blevet stemt ned.
Østrig havde foreslået et ændringsforslag, der ville indsætte sætningen “holdt af Hamas og andre grupper” i forhold til de gidsler, der stadig holdes fanget af palæstinensiske modstandsfolk i Gaza.
USA’s ændringsforslag afspejlede ligeledes dets fortsatte stridspunkt vedrørende Hamas, som USA betegner som en terrorgruppe. USA foreslog, at der skulle indsættes en formulering, der “utvetydigt” afviste og fordømte “Hamas’ afskyelige terrorangreb, der fandt sted i Israel fra den 7. oktober 2023, og gidseltagningen”.
At begge disse forslag blev stemt ned af generalforsamlingen, så resolutionen endte med slet ikke at nævne Hamas, fik hård kritik af Gilad Erdan, Israels permanente repræsentant i FN.
– Jeg ved ærlig talt ikke, hvordan nogen kan se sig selv i spejlet og støtte en resolution, der ikke fordømmer Hamas og ikke engang nævner Hamas ved navn, sagde han og opfordrede alle medlemslande til at stemme imod resolutionen.
Danmark stemmer for
Men resolutionen blev som sagt vedtaget af et stort flertal, der blandt andet inkluderede Danmark. Det er bemærkelsesværdigt, fordi Danmark så sent som i oktober undlod at stemme ved en lignende afstemning om våbenhvile i Gaza.
– Der er mange gode elementer i resolutionen, men det er vigtigt med de nødvendige balancer. Der manglede blandt andet en fordømmelse af Hamas’ terrorangreb, skrev udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen dengang til DR.
Da DR tog fat i Løkke i natten til den 13. december, efter kravet om våbenhvile netop var blevet stemt igennem, havde piben fået en anden lyd. Nu var behovet for en “humanitær pause” tilsyneladende større end en fordømmelse af Hamas.
– Der er behov for en humanitær pause i kamphandlingerne, ikke mindst så vi kan få mere nødhjælp frem til den nødlidende civilbefolkning. Med omtale af en “humanitær våbenhvile” lægges der vægt på det humanitære fokus og altså ikke en permanent våbenhvile, lød det fra Løkke.
At den danske regering har skiftet holdning til spørgsmålet om våbenhvile hænger formodentlig sammen med den brede pro-palæstinensiske bevægelse, der i over to måneder har lagt et enormt folkeligt pres på landets ledende politikere.
Det kommer blandt andet til udtryk ved folkelige demonstrationer på tværs af landet, hvor mange tusinde mennesker har været på gaden i kampen mod det folkemord, som Israel begår. Det danske våbenfirma Terma er flere gange blevet blokeret af aktivister for at levere våbenudstyr til Israel.
Samtidig har et borgerforslag, der slår fast, at regeringen skal kræve våbenhvile og fordømme Israels krigsforbrydelser, fået over 79.600 underskrifter.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
